Barn nr. 2, hvornår?

Hej alle sammen ! 

Min mand og jeg fik i januar 2016 en fantastisk søn. �� 

Min mands idé er, at han skal være storebror når han er mellem 2 og 3 år. Dvs. At vi gerne snart skal igang da han nu er 16 måneder ! Han er en meget fremmelig/hurtig dreng og elsker bare for vildt andre børn. Vores tanke er, at han kunne virke som et barn der godt ville kunne tåle at blive storebror i den alder - men hvad er jeres erfaringer? Hvilken aldersforskel har i været glade for, og ikke mindst hvorfor? 

På forhånd tak. 

Der er 15 mdr mellem min Nr. 1 og 2: det har været utroligt nemt at have dem så tæt, de har rigtig meget glæde af hinanden.

Der er 2,2 år ned til vores efternøler �� det har også været nemt og og fin aldersforskel til Nr. 3. Nogle gange kunne jeg godt savne en makker til min Nr tre, da de to store er meget tætte.

min er næsten samme alder som din, jeg ville egenlig gerne have en nu. 

Men jeg syntes min barn skal have sine forældre for sig selv i hvertfald et år mere før hun skal være den store. 

Også skal jeg lige i job først.

Det er jeg glad for, at du skriver! 

Det giver god mening for mig. Især at vide at du synes at det var nemt. Mine tanker går på, at det skal være så at vi som forældre kan overdkue opgaven uden at føle at den store må undvære alt for meget opmærksomhed. Jeg vil helst ikke sidde med dårlig samvittighed og en nyfødt. ���� 

NRO skriver:

Det er jeg glad for, at du skriver! 

Det giver god mening for mig. Især at vide at du synes at det var nemt. Mine tanker går på, at det skal være så at vi som forældre kan overdkue opgaven uden at føle at den store må undvære alt for meget opmærksomhed. Jeg vil helst ikke sidde med dårlig samvittighed og en nyfødt. ���� 

 

Jeg har aldrig haft dårlig samvittighed, men jeg har også den mening at den bedste gave man kan give sit barn er en søskende. Og har nu altid syntes at det er lidt sjovt, at folk snakker om at den store skal have tid alene med mor og far. Den mulighed har de mindre søskende jo ikke.

Ja, altså det var egentlig også min tanke ! Der er 20 måneder mellem min lillebror og jeg, og syv år til den næste. Jeg har dog aldrig følt at mine forældre måtte afsætte tid til mig eller lignende. 

Jeg har en ide om, at det handler om hvordan vi bærer vores børn gennem den oplevelse at få søskende. Og grunden til at vi ønsker et barn mere er jo netop for at give en gave til vores familie. �� Oplever bare at noget fortæller om hvor hårdt det er, på en nærmest livsopgivende facon.. det skræmmer lidt mig når jeg sådan skal stå og sige ''nu gør vi det fandme!!'' ����

Der er 2,2 år imellem mine. Det er for os perfekt. Og de får allerede meget ud af hinanden her hvor den mindste er 6,5 mdr. Storesøster reagerede noget den første måned med gråd og var pyldret (kun overfor os forældre - hun var glad for lillebror), men vi har for længst fået vores "gamle" pige igen  

Min dreng var 5 år før han blev storebror. Og mine mands drenge 5 og 9 år. 

Nu var det så ikke lige meningen jeg skulle have flere så det er ikke med vilje aldersforskellen blev den. Men jeg vil sige jeg er simpelthen så glad for at de store er store nok til at forstå hvad det vil sige at være storebrødre og hvad det indebærer at der er en lille baby i huset. Vi har ikke oplevet noget som helst i retning af jalousi eller noget rettet mod mig som følger af at der er kommet en baby, fordi allerede i graviditeten kunne jeg forberede dem på hvad der var i vente, og de kunne forstå det. 

Men det er jo bare min oplevelse. 

Der er selv mellem 10 og 18 års forskel fra mig og op til mine søskende, hvor jeg er yngst. Det har aldrig været et problem 

Jeg er egentlig ret sikker på de nok skal få glæde af hinanden uanset om der er 2 eller 5 år imellem dem. Så nu er mit barn over 3 år, og jeg er holdt op med at stresse mig selv over at jeg helst skal "nå" det inden der går for lang tid. Det skal være når og hvis jeg selv er klar og det føles helt perfekt.

12 måneder mellem dem her.

N u hvor jeg har prøvet det i  knap 3 måneder, virker det som en super alder. Den store kan ikke huske han har været alene og de kommer til at kunne lege godt sammen. Så har ikke fortrudt og vi forsøger nok med samme alder mellem nr  3 og 4. (lige nu holder vi lige pause inden vi starter på pb 3)