Organdonor - tag stilling!

 Jeg har taget stilling for mange år siden. Jeg synes det er vigtigt, at man i hvert fald snakker med sin familie om det som minimum, hvis man ikke vil registreres.

Det må være det værste som familie at skulle tage stilling til det, hvis man ikke aner, hvad personen selv ønskede.

Jeg er en af dem der er meget i tvivl.....

Hvis en af mine kære døde, og jeg stod i en stor sorg ville jeg have rigtig svært ved tanken om at "noget skulle tages fra dem"  For så er de døde, og skal have lov at være "fredet"

Omvendt så ville jeg jo rigtig gerne kunne hjælpe hvor jeg kan....

Jeg tror der er en mening med alt, og skal man dø, jamen så er det fordi der er en mening med det.... Uanset alder, grund osv! Ja det er smedder hårdt at sige, og jeg ved godt at det er smadder uretfærdigt at et lille barn skal dø, men som sagt så tror jeg på der er en mening med alt her i livet....

Jeg er skide bange for at komme til at lyde kold og kynisk, for det er jeg langt fra, og er normalt en person som vil ofre alt for at hjælpe andre, men lige i den her sitiuation er jeg virkelig i tvivl!

Stineve skriver:

En alt for stor del af Danmarks befolkning har endnu ikke taget stilling til hvorvidt de vil være organdonor.



Har I taget stilling baby.dk ? 

Jep, og alt er doneret væk, hvis jeg skulle ske og gå hen og dø... Jeg skal ikke bruge alle organerne, når jeg alligevel er død...

jeg er også bloddonor.. Er glad for at kunne hjælpe, hvor jeg kan..

c skriver:

Man kan vel sagtens have taget stilling til det og være kommet frem til den konklusion at man ikke ønsker at være organdonor.....eller hvad?

Man kan på donorkortet krydse af i både "ved ikke" hvor man lader det være op til de pårørende, og i "forbud" hvor man forbyder at ens organer anvendes.

Så egentlig har du først taget stilling når du har sat dit kryds

Nej har ikke selv taget stilling til det. Syntes det er meget svært. Nogen ser det som en nem ting lige at smække et kryds på, det syntes jeg så ikke det er.
Men hvis jeg skal sætte et kryds bliver det sådan at det er de efterladte der skal bestemme ud fra det vi har snakket om inden osv. For er jo dem det vil tage hårdt på og ikke mig hvis der skal tages noget fra mig. Så hvad de efterladte har det godt med skal der gøres.

Ja for MANGE år siden, jeg skal jo alligevel ikke bruge skidtet til noget, når jeg ligger der, så tag hvad de kan bruge.

Jeg har også taget stilling!

Men her bliver der altså ikke foræret noget væk.. Jeg har også donorkortet i min pung, og indtil videre er det min beslutning..

Jeg er en af dem der ikke har taget stilling. Har dog snakket med min mor om det flere gange, uden vi dog er nået frem til hvad jeg selv ønsker.
På en måde er det ok at bruge det hele, men på den anden side er det hårdt at tænke på at alt indeni mig fjernes og bruges andre steder. Min mor ved heller ikke helt hvad hun ønsker...
Burde finde ud af det da jeg synes det er umenneskeligt at efterladte skal tage sådan en beslutning midt i en stor sorg...

Jeg er bloddonor, og har det rigtig godt med det...

Knus Kathrina 37+2

Jeg må med pinlighed sige, at jeg har taget stilling i mit hovede, men jeg har ikke fået meldt mig til... 
Det er lidt ligesom med at tage backup af harddisken. Man kan jo bare gøre det i morgen, for man 'får jo ikke brug for det'...

Problemet er at det nok er det der bremser det lidt, fordi jeg er FOR at donere de sørgelige rester til hvad de kan bruges til, men det føles lidt ligesom at skrive under på ens dødsdom, som man absolut ikke har lyst til, skal bruges til noget.

Jeg har på den anden side, ikke lyst til at min familie skal stå med valget bagefter - hvis jeg ikke har fået testementeret noget væk...

Og jeg har slet ikke lyst til at tænke tanken: HVIS det skulle blive nødvændigt. Jeg vil IKKE forlade Idun og Tom (og resten af min familie)... nix.

Så jeg er FOR organdonation. Men jeg har hulens svært ved at skrive under... Mmm..

Jeg tog stilling for nogle år siden og har kortet liggende i min pung. Og min kæreste ved også hvad beslutningen er. Nemlig, at alt må tages for at rede andre, men foreløbigt ikke til forskning. Det er jo egentlig også indirekte at rede nogen, fordi vi ikke ville være hvor vi er idag uden forskning. Men jeg bryder mig ikke om tanken om, at der skal skæres i mig med mindre der ligger nogle og har brug for mine organer når jeg dør. Dog skal mine pårørende spørges, da det jo er dem som skal leve videre efter min død! Ved dog med sikkerhed, at de vil følge mit ønske!

Så QTV forleden omkring folk der manglede eller havde fået/givet et organ og bad min kæreste tage stilling. Så han gik ind på tagstilling.dk og meldte sig til. Han skrev at de må bruge alt, men skal spørge de pårørende først.

Synes i øvrigt at man burde blive født som donor og skulle melde fra. For mange vil gerne men får det bare ikke lige gjort, hvilket er smadder uheldigt. Hvorimod jeg er sikker på, at dem som virkelig IKKE ønsker det, nok skal få meldt fra. Og hvis ikke, ja så ER de jo døde når det er..