at have svært ved at lade sit barn passe?

Anonym skriver:

Jeg kan godt nok ikke genkende det med 3 år fra mit barn. Hun er ikke fyldt tre, men er blevet passet af bedsteforældre, også flere nætter i træk, og har længe haft styr på at mor og far kommer tilbage. Hun siger tit selv noget som "jeg sover her, så kommer solen op, og så må I gerne hente mig", mest når hun gerne vil blive en overnatning til. Og ellers ved hun da hun skal sove en eller to nætter inden vi kommer. Det fortæller hun os også i tlf...

Det betyder ikke hun forstår det selv om hun udtrykker sig i hvad der skal ske når du går - det kan lige så godt være en garanti for sig selv om du jo netop kommer tilbage ! altså et udtryk af usikkerheden på om i nu kommer tilbage. Men alle børns udvikling er jo vidt forskellig som sagt læs udvikling psyk og biologi. Men vær du bare glad for dit valg og at du har gode forældre der gider ☺️ Og som sagt primær personer giver dit barn tryghed og jeg er stadig ikke til pasning af mine børn om natten selv om de har primær personer i deres liv. Vi er vidt forskellige heldigvis ��

Kamille skriver:

Det betyder ikke hun forstår det selv om hun udtrykker sig i hvad der skal ske når du går - det kan lige så godt være en garanti for sig selv om du jo netop kommer tilbage ! altså et udtryk af usikkerheden på om i nu kommer tilbage. Men alle børns udvikling er jo vidt forskellig som sagt læs udvikling psyk og biologi. Men vær du bare glad for dit valg og at du har gode forældre der gider ☺️ Og som sagt primær personer giver dit barn tryghed og jeg er stadig ikke til pasning af mine børn om natten selv om de har primær personer i deres liv. Vi er vidt forskellige heldigvis ��

Nu vælger jeg så ikke at kaste mig over den store mangfoldighed af teorier og tilgange der findes indenfor udviklingspsykologi. Og alligevel ved jeg børn og deres udvilkingsmønstre er forskellige. Derfor underede jeg mig over dit kommentar med den nævnte 3-års grænse. Det kommer jo meget an på barnet, de fysiske og mentale rammer, og ikke mindst forældrenes påvirkning og måde at interagere med og udvikle barnet. Jeg sætter ikke spørgsmålstegn ved dit valg, går ud fra du kender og kan mærke og aflæse dit barn bedre end nogen anden, ligesom jeg kan når det gælder mit barn og hendes reaktioner omkring pasning ude. Det jeg som sagt studsede lidt over er denne biologiske begrænsning der trækkes over alle børn under 3 år, grundet noget bestemt læsning som du vælger at bruge som grundlag her, og som du i øvrigt gerne må henvise til, da det jo er et ret bredt felt med forskellig forskning.

Er sikker på du gør hvad der fungerer bedst for jer, som du finder det mest rigtige. Jeg kender jo bare mit barn, og ved det ikke er udtryk for usikkerhed, istedet er det noget hun bringer op når hun gerne vil overtale os til at lade hende blive længere da hun har det super sjovt der. Kan godt være der er en teori der synes at passe på et barn, men heldigvis ikke alle børn.

Kamille skriver:

Det betyder ikke hun forstår det selv om hun udtrykker sig i hvad der skal ske når du går - det kan lige så godt være en garanti for sig selv om du jo netop kommer tilbage ! altså et udtryk af usikkerheden på om i nu kommer tilbage. Men alle børns udvikling er jo vidt forskellig som sagt læs udvikling psyk og biologi. Men vær du bare glad for dit valg og at du har gode forældre der gider ☺️ Og som sagt primær personer giver dit barn tryghed og jeg er stadig ikke til pasning af mine børn om natten selv om de har primær personer i deres liv. Vi er vidt forskellige heldigvis ��

Nu skal det her jo ikke blive en teoretisk pædagogisk debat, men netop udviklingspsykologien har et ry for at være universalistisk og netop gælde for alle børn til alle tider - så det er lidt en modsætning at henvise til udviklingspsykologien og samtidig hævde at alle børns udvikling er forskellig.

Der er en del kritik at udviklingspsykologien som den fx er repræsenteret hos Piaget med hans stadietænkning, og der er vel så og sige nærmest sket et paradigme skifte, hvor man er gået mere i den relative lejr. Hvor det kompetente og robuste barn skal forstås i sin kontekst både kulturelle og tidsmæssige kontekst.

Som mormedmere er inde på, passes de fleste danske børn jo faktisk ude hver dag og for de flestes vedkommende omkring de 8 timer hver dag af ikke primære omsorgspersoner. Hvor de børn fx Piaget (og for den sags skyld også Freud) refererer til er børn der passes hjemme af en mor frem til skole alderen - allerede der er deres teori utidsvarende, hvis man ikke tror på den universelle teori omhandlende børn.

Og må så også straks skrive mine børn ikke er blevet passet ude og ingen af dem har sovet ude før de var over 3, ikke pga. biologi eller udviklingspsykologi, men simpelthen fordi jeg/vi ikke havde behovet. Det vil sige jeg skriver ikke det her for at argumentere for egen praksis, men alene fordi det provokerer mig fagligt både min teoretisk pædagogiske faglighed og min filosofiske (hvor især humanvidenskaberne, men også naturvidenskaberne ikke kan påberåbe sig universel sandhed)

Kamille skriver:

Det betyder ikke hun forstår det selv om hun udtrykker sig i hvad der skal ske når du går - det kan lige så godt være en garanti for sig selv om du jo netop kommer tilbage ! altså et udtryk af usikkerheden på om i nu kommer tilbage. Men alle børns udvikling er jo vidt forskellig som sagt læs udvikling psyk og biologi. Men vær du bare glad for dit valg og at du har gode forældre der gider ☺️ Og som sagt primær personer giver dit barn tryghed og jeg er stadig ikke til pasning af mine børn om natten selv om de har primær personer i deres liv. Vi er vidt forskellige heldigvis ��

Jeg forstår slet ikke din måde at bruge udviklingspsykologien på i dine betragtninger. Først generaliserer du ud fra den - "Men læser du om børns udvikling psykisk så er de ikke klar før end de bliver tre år de forstår simpelhent ikke at mor og far kommer tilbage (læs selv udviklings psyk)", og nu skriver du: "alle børns udvikling er jo vidt forskellig  som sagt læs udvikling psyk og biologi". -??

Og hvor biologien kommer ind i billedet, er jeg stadig uforstående overfor, men det har jeg jo allerede spurgt til i et andet indlæg. 

Et er sikkert: Jo mere, du fordyber dig i så komplekst og kolossalt et felt som (udviklings)psykologi, jo tydeligere er det, at teorierne netop er teorier, og at de forskellige teoretikere har væsensforskellige - teorier. Udover helt basale betragtninger om børns udvikling kan de aldrig koges ned til manual-regler á la "børn under tre bør ikke SOVE ude, men gerne DAGpasses ude" - eller noget i den stil.