Svigermor! Meget langt, håber I orker at læse med

Løven149 skriver:

Vi bor ca, 2 t kørsel fra svigermor, og var hjemme og besøgte hende sidste weekend. Jeg har nogle gange konflikter med hende, men denne gang var der ingenting og min datter bliver mere og mere glad for hende, så det jo skønt. 

Efter jeg fik min datter er vores forhold blevet problemfyldt, fordi jeg ikke længere kan se igennem fingre med ting, fordi mange tinge er vigtige nu, især fordi de nogle gange omhandler min datter. 

Hun er meget dominerende, og vil gerne bestemme. Det kan jeg slet ikke med mere. Før vi fik den lille var jeg nok meget overbærende, men det er jeg ikke længere, fordi er nogle ting, der er vigtig. Jeg fx striks på at min datter ikke må få kage/slik før hun selv kan bede om det. Noglegange er det små ting vi diskutere, men det kan ofte føles som en magtkamp. 

Andre gang tror jeg at hun ikke helt kan forstå, at vi kan selv, fordi min kærestes søster fik barn meget tidligt og havde meget brug for råd, vejledning og støtte. Men vi kan selv, og det har lidt svært ved forstå. 

Andre gang er bliver det måske som det bliver en magtkamp, hvilket jeg ikke ønsker. Jeg har prøvet mange forskellige tilgange, at være undersøgende i forhold til, hvorfor hun siger de hun gør. F.eks. siger hun "jeg kan ikke forstå t I læser alle de børnebøger, istedet for at følge jeres mave fornemmelse." Istedet for kunne hun spørg os, om vi læse mange børnebøger. I konstater en masse ting om den måde vi er forældre på uden at spørge os om det det er det vi gør...hun ser os ikke i hverdagen, måske en weekend om måneden, mindre hvis vi har travlt.

Jeg er helt sikkert blevet super nærtagende overfor alt det hun siger. Jeg kommer til at tolke det negativt, fordi det siger min erfaringer mig at det er.

Egentlig vil jeg gerne have hjælp til at komme ud af den negative spiral, så jeg ikke behøver at frygte hendes besøg. Jeg har lidt svært ved selv at vurdere situationen, da jeg har været i det så længe.

Kæresten har lige sagt hun godt må komme, selvom jeg har sagt nej. Vi boede hos hende hele sidste weekend. Æv Æv....egentlig er jeg også lidt sur over at mit nej ikke blev respekteret, og jeg havde ikke sagt nej, hvis vi ikke lige havde brugt en hel weekend med hende, for jeg syntes også at hun skal se sit barnebarn.  

Jeg synes i sammen,  din mand og dig,  skal holde fast i den måde i har valgt at være forældre på. Hvis i har valgt jeres barn ikke skal have sukker,  så skal folk selvfølgelig vise jer de respekt at respektere det.  Alt andet er da SÅ respektløst. 

Hvis i sammen er enige om, at jeres valg er det rigtige for jer, kan i sige fra i situationerne. Fx sige "Tak for dine råd,  vi ved du giver dem af kærlighed. Vi vil tage det til efterretning,  men vil til enhver tid følge vores mavefornemmmelse og det håber vi du vil respektere"

Altså hold bolden på egen banehalvdel og tag udgangspunkt i jer selv og hvad i føler og tænker.  Fx "Vi mener det rigtige for vores børn er, at skærme dem fra det vi ved er usundt,  indtil de bliver så store at de selv opdager hvor lækker en flødekage er - for det skal de tids nok opdage" sagt med et glimt øjet.

Jeg mener det er vigtigt at være tro mod dig selv og sine valg og dermed sætte grænser og samtidig anerkende at hin kommer med råd af kærlighed

Løven149 skriver:

Det er svært at giver jer et helt indblik i vores forhold ud fra de korte tekst bidder, men det er dejligt at få andres syn på sagen, også ifht. hvor jeg måske skal lære at slappe lidt af Det er med grænser er vanskeligt for mig. 

Mor med meget mere: Jeg kan sagtens følge det du siger, og råd er også helt fint. 

Men når man er ny mor skal man finde sin egen måde, at være mor på og her er der nogle råd der duer, og andre gør ikke. Jeg føler ikke at det bliver respekteret, når jeg vælger min egen vej og det der fungerer for os. Det er lidt svært at høre på at hendes metoder, og hendes børn er perfekte. Også når man selv får ros af pædagoerne i vuggestuen for at have et robust barn, der er i trivsel, så anerkendes min og min kærestes indsats ikke. Vi har vores barn hver eneste dag, vores svigermor ser hende max en gang om md pga. praktiske ting, jobs osv. (Ikke fordi vi ikke under hende mere tid)

Hun lytter ikke, og ville ikke høre på hvordan hverdagen er, så skal hun hele tiden fotæller os at vi har et nemt barn, og vi nærmest ikke fortjener ikke det. Hun ser jo ikke de søvnlæse nætter, de hårde tider, den periode hvor jeg græd hver dag i en overgang pga. søvnmangel. 

Lomm: jeg har svært ved at sige fra, og det er også overfor andre. Hun har en meget dominerende personlighed, så det kræver lidt mere at få sagt fra og det arbejder jeg også på, som allerede skrevet. Jeg siger fra, men hun lukker ørerne, hun ignorerer det jeg siger som hun ikke kan lide eller undlader at svare. Nogen råd til det?

Mit barn kan endnu ikke tale, så jeg ser ingen grund til at give så små børn sukker. Hun er ligeglad med om det er en banan eller en kage. Så der må vi bare være enige om at være uenige

 

Mit indlæg var ikke primært rettet mod dig, men mod ytringen om, at det er utroligt, svigermødre føler sig som eksperter på børn. Du lyder rummelig og velreflekteret og din svigermor, ud fra det beskrevne, som tromlende. Det var mere et generelt indspark - for dælen, min ældste er 23, jeg var 22, da jeg fik hende, og skulle hun få barn lige om lidt, ville jeg sgu nok føle mig som større "ekspert" end hende. Så note til mig selv: Hold din store mund lukket, til barnet/svigerbarnet selv beder om råd - og note til kommende svigerdøtre: Jeg lover at prøve at tie stille 

Anonym skriver:

Det er jo nok fordi jeg ikke er den største fan af min svigermor, men det har intet at gøre med at hun er min svigermor, det er hendes personlighed der gør det. 

De små ting (som der er mange af) ignorer jeg netop for børnenes skyld og kunne aldrig finde på at snakke dårligt om deres farmor over for dem. 

Det at jeg siger jeg fregner er fordi, der er nogen ting man bare ikke gør, ligegyldigt om man er farmor eller mormor, eller fætter eller andet. 

Det er forældrene der introducere til slik og søde sager, så er det da almindelig pli at spørge forældrene om barnet må få ditten og datten inden man bare giver og det er slet ikke noget man skal have en menning om. Forældrenes ord er altså lov over for deres børn 

Selvfølgelig må man da have en mening om, at svigerdatter er "hys" med fx kosten. Det kan man formentlig slet ikke lade være med at have. Man skal bare holde den for sig selv, med mindre man bliver spurgt, og undlade at modarbejde forældrene. Så må man ryste på hovedet i smug, lige så vel som barnets mor i smug må korse sig over, hvad svigermor kan diske op med af gode råd. 

Selvfølgelig må man da have en mening om, at svigerdatter er "hys" med fx kosten. Det kan man formentlig slet ikke lade være med at have. Man skal bare holde den for sig selv, med mindre man bliver spurgt, og undlade at modarbejde forældrene. Så må man ryste på hovedet i smug, lige så vel som barnets mor i smug må korse sig over, hvad svigermor kan diske op med af gode råd. 

Hys? - det har intet med at være hysterisk at gøre, sukker overlever de nok, men det er pga. Salaten jeg ikke vil have det, hvis du prøver at Google, er det næsten umuligt at holde saltindtaget i den almindelige kost nede for små børn, så det at give dem slik og søde sager, hvor saltindholdet mange gange også er højt, synes jeg er totalt unødvendigt og noget man bør holde så længe så muligt væk fra børn, salt slider på deres nyre bla og jeg ønsker ikke mit barn sygt og synes faktisk det er som at forgifte det. Og nej jeg kan ikke holde mit barn væk fra det, men indtil det selv spørger og finder ud af hvad det er, kan og gør og bør jeg holde det væk

Edit : læste lige dit indlæg igen, man må self. Have en mening, man skal bare ikke belære forældrene om den, forældre har taget valget og det bør man som bedsteforældre acceptere 

Anonym skriver:

Hys? - det har intet med at være hysterisk at gøre, sukker overlever de nok, men det er pga. Salaten jeg ikke vil have det, hvis du prøver at Google, er det næsten umuligt at holde saltindtaget i den almindelige kost nede for små børn, så det at give dem slik og søde sager, hvor saltindholdet mange gange også er højt, synes jeg er totalt unødvendigt og noget man bør holde så længe så muligt væk fra børn, salt slider på deres nyre bla og jeg ønsker ikke mit barn sygt og synes faktisk det er som at forgifte det. Og nej jeg kan ikke holde mit barn væk fra det, men indtil det selv spørger og finder ud af hvad det er, kan og gør og bør jeg holde det væk

Edit : læste lige dit indlæg igen, man må self. Have en mening, man skal bare ikke belære forældrene om den, forældre har taget valget og det bør man som bedsteforældre acceptere 

Jeg har ikke skrevet, nogen er hys. Jeg har skrevet, man gerne må mene, at nogen er. Du behøver ikke redegøre for din holdning til sukker, det var generelle betragtninger. 

Løven149 skriver:

Vi bor ca, 2 t kørsel fra svigermor, og var hjemme og besøgte hende sidste weekend. Jeg har nogle gange konflikter med hende, men denne gang var der ingenting og min datter bliver mere og mere glad for hende, så det jo skønt. 

Efter jeg fik min datter er vores forhold blevet problemfyldt, fordi jeg ikke længere kan se igennem fingre med ting, fordi mange tinge er vigtige nu, især fordi de nogle gange omhandler min datter. 

Hun er meget dominerende, og vil gerne bestemme. Det kan jeg slet ikke med mere. Før vi fik den lille var jeg nok meget overbærende, men det er jeg ikke længere, fordi er nogle ting, der er vigtig. Jeg fx striks på at min datter ikke må få kage/slik før hun selv kan bede om det. Noglegange er det små ting vi diskutere, men det kan ofte føles som en magtkamp. 

Andre gang tror jeg at hun ikke helt kan forstå, at vi kan selv, fordi min kærestes søster fik barn meget tidligt og havde meget brug for råd, vejledning og støtte. Men vi kan selv, og det har lidt svært ved forstå. 

Andre gang er bliver det måske som det bliver en magtkamp, hvilket jeg ikke ønsker. Jeg har prøvet mange forskellige tilgange, at være undersøgende i forhold til, hvorfor hun siger de hun gør. F.eks. siger hun "jeg kan ikke forstå t I læser alle de børnebøger, istedet for at følge jeres mave fornemmelse." Istedet for kunne hun spørg os, om vi læse mange børnebøger. I konstater en masse ting om den måde vi er forældre på uden at spørge os om det det er det vi gør...hun ser os ikke i hverdagen, måske en weekend om måneden, mindre hvis vi har travlt.

Jeg er helt sikkert blevet super nærtagende overfor alt det hun siger. Jeg kommer til at tolke det negativt, fordi det siger min erfaringer mig at det er.

Egentlig vil jeg gerne have hjælp til at komme ud af den negative spiral, så jeg ikke behøver at frygte hendes besøg. Jeg har lidt svært ved selv at vurdere situationen, da jeg har været i det så længe.

Kæresten har lige sagt hun godt må komme, selvom jeg har sagt nej. Vi boede hos hende hele sidste weekend. Æv Æv....egentlig er jeg også lidt sur over at mit nej ikke blev respekteret, og jeg havde ikke sagt nej, hvis vi ikke lige havde brugt en hel weekend med hende, for jeg syntes også at hun skal se sit barnebarn.  

Jeg ved ikke om du kan bruge følgende til noget, men det hjælper i hvert fald mig selv at tænke på, når min mor er, som din svigermor lyder til at være.

Min svigermor har fem dejlige, velfungerende, harmoniske og rummelige børn. Hun har uden tvivl gjort det godt, som forælder. Hun har aldrig nogensinde kritiseret mig eller nogen andre forældre, irrettesat eller andet. Hun anerkender og roser os for stort og småt hver eneste gang vi ses, og det har altid været en god støtte. Min egen mor har ikke gjort det specielt godt, hverken med min søster eller jeg. Men hun er derimod ikke nærig med kritik og irrettesættelse ift. absolut alt, der har med andres forældreevner, valg og fravalg osv. Jeg tror, det er et udtryk for at hun har brug for en form for oprejsning - måske... Eller noget derhen ad, at hun også er en værdig forælder og hun også ved noget om børn, eller også forsvarer hun det, hun dengang gjorde og ikke gjorde. Jeg forsøger (så godt som det er muligt) at finde sympatien frem, når det står på, og så lader jeg kritikken og irrettesættelserne hænge i stilhed den tomme luft. Jeg reagerer bare ikke på det. Det gør min søster heller ikke, hvem der fandt på strategien, husker jeg ikke  Det er akavet og pinligt, og i starten føltes det pinligt for mig, men nu tænker jeg at det må være værst for min mor. Det nytter ikke at argumentere imod min mor, intet argument lyttes til, forstås eller ændrer noget, og nogen gange gier det bare hende mulighed for mere kritik osv. 

Ena: jeg skal helst sikkert prøve det der med stilhed og huske mig selv ikke at gå forsvars position og begynde at forklare. Jeg har lagt mærke til det, at hvis jeg siger ngt hun ikke bryder sig om, så ignorer hun det. = stilhed. Det forsvinder det jo ikke af

Ej, din svigermor lyder skøn, kunne hun ikke lige give min svigermor nogen tips med på vejen, når man gør som din svigermor, så bliver man også mere åben for råd. 

Min egen mor siger aldrig noget, jeg tror bare hun undrer sig i stilhed, men vi er også hovedsagelig opdraget af min far.

Min svigermor har to børn, og VEL jeg kan jo tydelig se at jeg ikke er enige i hendes metoder og måde at opdrage på, også fordi jeg har set hvordan hun behandler hendes barnbarn fra hans søster, og jeg er ikke enig i deres valg, men jeg respektere det og holder min mund, men jeg vil ikke have mit barn skal opdrages på den måde.  

Jeg vil fx heller ikke opdrage, som jeg selv er blevet, så det ikke fordi det kun er hendes metoder, der ikke duer. 

til tarkoflen: du har helt ret i det du skriver, min mand må mere på banen, vi har talt om det før, men det er som om han aldrig lige er der når hun siger noget eller måske har tænkt at det er min konflikt førhen. Hvor jeg mener det er bedre at han også nogle gange sætter grænserne, så hun kan se vi er enige, og jeg ikke bliver hende den sure, der vil bestemme alting. 

mor med meget mere: jeg syntes gerne man må komme med råd til nye mødre, og jeg gøre det også nogle til mine veninder: 1) ofte har de spurgt selv 2) jeg bliver ikke ved og gentage det samme

man kan jo sagtens fortælle, hvad man selv har fundet smart fx af babyudstyr osv., også skal man bare ikke blive skuffet, hvis de vælger noget andet. 

Hvis man er bedreviden er det altid træls, uanset hvad emnet er, så det handler nok også om formidling af ens råd. 

Faktisk så får jeg råd af min søster, både hun umotiveret deler råd og når jeg selv spørger. Det er en kæmpe fordel at hun har 3 børn, hvoraf den yngste er næsten samme alder som min, så hun kan meget bedre relaterer til det at være mor nu og ikke for 30-35 år siden, som svigermor sammenligner med.  

Tak for al responsen, det er dejligt