Svigermor! Meget langt, håber I orker at læse med

Ups..jeg så li den ikke var til mig

God-mor skriver:

Jeg håber aldrig nogensinde at jeg får en svigerdatter som er så lidt rummelig, som du lyder til at være. Har du selv sønner?? 

Øh hvordan kan du ud fra mit indlæg se om jeg er rummelig eller ej? 

- du aner intet om hvordan min svigermor er, jeg har ikke skrevet nogle episoder ned og tro mig der er rigeligt at tage af. 

Ja jeg har selv en dreng, og jeg vil gribe rollen som svigermor an på en helt anden måde end hun gør. 

Synes der er en forfærdelig tildens herinde til at folk tror at svigermødrene altid er de uskyldige og at svigerdøtre er de onde og svigermødre kan åbentbart tillade sig alt? 

Før jeg fik børn var jeg meget glad for min svigermor. Efter er vores forhold blevet mere sårbart. Jeg føler tit hun retter på mig, og hvis jeg tolker hans signaler på en måde (baby), så siger hun fx. "Nej, han er da bare træt". Jeg bliver usikker når vi er sammen med hende, og er tit lidt ked af det efterfølgende. 

Jeg vælger ofte at tænke, at det er mig der tager det for nært. Og hende der ikke tænker over hvordan de ting hun siger kan føles. Jeg regner med, at det vil blive nemmere med tiden. Jeg forstår godt at det er anstrengende med to weekender i træk, og jeg synes ikke det er okay at der ikke blev lyttet når du siger fra. Jeg synes ikke du lyder "lidt rummelig". Følelser er ikke noget man selv er herre over, og det lyder til du ønsker at arbejde på dit forhold til svigermor. 

Jeg har ikke lige nogle præcise råd til hvordan du lærer ikke at lade det gå dig på, men der er da uden tvivl selvhjælpsbøger omkring sådan noget. Jeg har selv en del kørsel til jobbet, og bruger tiden på audio-bøger - kunne det være noget? Hvis det går dig så meget på, tænker jeg lidt noget omkring manglende selvtillid....? Eller kunsten at sige fra...

Jeg tror bundlæggende på, at de fleste mennesker vil andre det godt. Jeg synes ikke hun lyder speciel ubehagelig, og ja - måske fortæller hun meget, men mon ikke hun bare er ivrig efter at føle sig værdifuld for jer, det er da altid fedt lige at være den der kommer med "guldkornet", det kender jeg da fra mig selv. Selv om jeg med små børn burde vide bedre, kan jeg da ikke nære mig for at videregive nogle gode råd hvis der er venner med yngre børn der beklager sig. Så kan jeg ind imellem godt genkende det der ansigtsudtryk der siger "hold nu kaje, du ved jo ikke en skid om MIT barn".... Men nu er det jo mange år siden din svigermor havde småbørn, og den slags glemmer man nok med tiden - så hun opfatter nok slet ikke at det er jævnt irriterende med bedrevidende kommentarer. Og da især hvis du så aldrig siger fra...

Derudover er jeg enig med en af de første der skriver: hos bedsteforældre må der godt være lidt mindre strikse regler end derhjemme. Og ja, der er noget generationsforskel i omgangen med søde sager, plus at hvis I ses så sjældent, er det vel hendes måde at forkæle på. Og så er det jo ikke kage en gang hver tredje måned man bliver overvægtig og får livslange dårlige vaner af, så lige der kunne du måske nok godt tage en slapper.

Bananaalice skriver:

Jeg synes du skal tælle til 10, og vide at du gør det rigtige for dit barn, du kender det bedst, og hun dømmer ud for få timer i måneden. Hun kan aldrig have kontrollen, den har du. Hin har kun en mening og den må hun da have, du skal bare vise hende at det ikke er hende der bestemmer.. Ikke ved at snerre men bare ved at konstatere "næ, men det er sådan vi nu engang gør". Og gentag sætningen 100gange. "Fordi det vil vi gerne". "Fordi vi godt kan lide det sådan". Og når hun for 117. gang siger "men det er meget lettere hvis...." så bare sig "hvem har sagt det skulle være let?"  Bare smil, lidt overbærende, og høfligt. Lyt til hendes erfaringer, og skeln imellem hvad der er kritik og hvad der bare er hendes fortællinger.
Det bedste råd jeg lige læste på facebook fra en debat der handlede om hvad man gerne ville have vidst før man fik børn er: "Sorter i alle rådene. Der kommer så mange, og man kan ikke lytte og opfylde alle rådene. Sig tak for rådene, men at det desværre ikke er sådan I ønsker at gøre".

Det er nogen år siden din svigermor var småbarnsmor, så det er jo bare at sige "næ, men sådan gør vi nu".

 

Det er utroligt hvordan nogen mennesker tror at bare fordi de har fået nogen børn til at overleve til de er over 18 år så er man pludselig verdensmester i opdragelse. Og der kommer også den der "nå, jeg har da haft 2 børn det er da gået dem meget godt, så noget rigtigt må jeg da have gjort!!". Og der er det jo bare at sige, at nu er det din tur, og det er sgu ærgeligt bare at kopiere hvordan andre gør det konstant.

Set fra en anden vinkel, så kan det nok også opfattes som utroligt - og implicit fordømmende og diskvalificerende - når man efter selv at have taget sig omsorgsfuldt og ansvarligt af 2-3-4 børn, som er blevet fornuftige og sunde voksne, pludselig får at vide, at det er fuldstændigt no go og utænkeligt at servere kanelsnegle for en 1-årig. Jeg kan godt sætte mig ind i, at det er vanskeligt at se sine egne vaner og metoder totalt blacklistet. 

Jeg var selv svigerdatteren, der ikke kunne bruge svigermors råd til en hujende fis - men set i bakspejlet ville jeg ønske, jeg havde udstrålet lidt mindre bedrevidenhed og arrogance og såret hende lidt mindre. Vel skulle jeg ikke følge hendes råd om pottetræning fra den første fødselsdag, men de himmelvendte øjne kunne jeg godt have sparet lidt på. Hun havde dog "fremskaffet" mig den dejligste mand i verden, også med tidlig pottetræning og sukker på havregrøden. 

Jeg siger ikke, det er tilfældet for TS - slet ikke. Men jeg synes egentlig ikke, det er så utroligt, at man som yderst erfaren mor kan komme til at give flere råd, end godt er, til den nybagte førstegangsmor. Jeg synes, det er menneskeligt at blive lidt for ivrig, selvom det var bedstt, om man kunne holde sin mund. 

Det er præcis det samme her. Det er dejligt med en der forstår det. Vores forhold var meget bedre inden vi fik børn. Det er rart, at der er en som oplever det samme.

Det er som om hun ved bedst, fordi hun har fået to børn. Det er underlige små ting hun gør, som f.eks. hvis jeg gerne vil have at mit barn have en smoothie lige inden rigtig mad. Så skynder hun sig at give en smoothie, når jeg kigger væk. Det er træls, for så er der ikke plads til den rigtig mad. Der er sådan nogle små ting, som jeg måske burde se igennem fingre med, fordi vi ikke ser hende så tit, men jeg føler mig ikke respekteret

Jeg er helt sikkert også blevet nærtagende, jeg tror det er fordi at tingene har fået lov at udvikle sig, og der aldrig bliver snakket ud. Så tror jeg at hun gerne ville have at jeg skal være mere modtagelig overfor hendes råd. Men jeg vil jo gerne selv bestemme, hvordan jeg vil være mor, ligesom hun gerne ville, da hun fik børn. Dette har jeg forsøgt at formidle til hende meget pædagogisk, men jeg kan ikke trænge igennem. 

Det er svært at giver jer et helt indblik i vores forhold ud fra de korte tekst bidder, men det er dejligt at få andres syn på sagen, også ifht. hvor jeg måske skal lære at slappe lidt af Det er med grænser er vanskeligt for mig. 

Mor med meget mere: Jeg kan sagtens følge det du siger, og råd er også helt fint. 

Men når man er ny mor skal man finde sin egen måde, at være mor på og her er der nogle råd der duer, og andre gør ikke. Jeg føler ikke at det bliver respekteret, når jeg vælger min egen vej og det der fungerer for os. Det er lidt svært at høre på at hendes metoder, og hendes børn er perfekte. Også når man selv får ros af pædagoerne i vuggestuen for at have et robust barn, der er i trivsel, så anerkendes min og min kærestes indsats ikke. Vi har vores barn hver eneste dag, vores svigermor ser hende max en gang om md pga. praktiske ting, jobs osv. (Ikke fordi vi ikke under hende mere tid)

Hun lytter ikke, og ville ikke høre på hvordan hverdagen er, så skal hun hele tiden fotæller os at vi har et nemt barn, og vi nærmest ikke fortjener ikke det. Hun ser jo ikke de søvnlæse nætter, de hårde tider, den periode hvor jeg græd hver dag i en overgang pga. søvnmangel. 

Lomm: jeg har svært ved at sige fra, og det er også overfor andre. Hun har en meget dominerende personlighed, så det kræver lidt mere at få sagt fra og det arbejder jeg også på, som allerede skrevet. Jeg siger fra, men hun lukker ørerne, hun ignorerer det jeg siger som hun ikke kan lide eller undlader at svare. Nogen råd til det?

Mit barn kan endnu ikke tale, så jeg ser ingen grund til at give så små børn sukker. Hun er ligeglad med om det er en banan eller en kage. Så der må vi bare være enige om at være uenige

Løven149 skriver:

Det er svært at giver jer et helt indblik i vores forhold ud fra de korte tekst bidder, men det er dejligt at få andres syn på sagen, også ifht. hvor jeg måske skal lære at slappe lidt af Det er med grænser er vanskeligt for mig. 

Mor med meget mere: Jeg kan sagtens følge det du siger, og råd er også helt fint. 

Men når man er ny mor skal man finde sin egen måde, at være mor på og her er der nogle råd der duer, og andre gør ikke. Jeg føler ikke at det bliver respekteret, når jeg vælger min egen vej og det der fungerer for os. Det er lidt svært at høre på at hendes metoder, og hendes børn er perfekte. Også når man selv får ros af pædagoerne i vuggestuen for at have et robust barn, der er i trivsel, så anerkendes min og min kærestes indsats ikke. Vi har vores barn hver eneste dag, vores svigermor ser hende max en gang om md pga. praktiske ting, jobs osv. (Ikke fordi vi ikke under hende mere tid)

Hun lytter ikke, og ville ikke høre på hvordan hverdagen er, så skal hun hele tiden fotæller os at vi har et nemt barn, og vi nærmest ikke fortjener ikke det. Hun ser jo ikke de søvnlæse nætter, de hårde tider, den periode hvor jeg græd hver dag i en overgang pga. søvnmangel. 

Lomm: jeg har svært ved at sige fra, og det er også overfor andre. Hun har en meget dominerende personlighed, så det kræver lidt mere at få sagt fra og det arbejder jeg også på, som allerede skrevet. Jeg siger fra, men hun lukker ørerne, hun ignorerer det jeg siger som hun ikke kan lide eller undlader at svare. Nogen råd til det?

Mit barn kan endnu ikke tale, så jeg ser ingen grund til at give så små børn sukker. Hun er ligeglad med om det er en banan eller en kage. Så der må vi bare være enige om at være uenige

 

Hvis det kun er en gang om måneden, kan du så ikke bare lade hende? Kan godt se du føler dig ikke respekteret og lyttet til. Men det er jo ikke sådan at I bor under samme tag, så det er en kamp om den rigtige og gældende opdragelse i hverdagen. Hun kan umuligt "ødelægge" barnet ved at barnet får en smoothie den aften frem for rigtig aftensmad. 

Synes du på den ene side skal lure hvordan du bedst muligt siger fra over for hende, så hun hører og får respekt for dig - vælg med omhu større ting/kampe. Men du kunne samtidig også tage lettere på det den ene gang om måneden, og i stedet måske udnytte tiden til at få lidt ro mens du lader svigermor tage sig af barnet på hendes måde.

Kan jo ikke svare for hende om hun føler at du modsætter sig det meste af hvad hun siger, så hun nærmest gør det i trods, uanset om det er rigtigt eller ej. Men så må du trække lidt på skuldrene, smile lidt overbærende og  lade hende om det, for hun vil garanteret det barn det bedste alligevel. 

Anonym skriver:

Hvis det kun er en gang om måneden, kan du så ikke bare lade hende? Kan godt se du føler dig ikke respekteret og lyttet til. Men det er jo ikke sådan at I bor under samme tag, så det er en kamp om den rigtige og gældende opdragelse i hverdagen. Hun kan umuligt "ødelægge" barnet ved at barnet får en smoothie den aften frem for rigtig aftensmad. 

Synes du på den ene side skal lure hvordan du bedst muligt siger fra over for hende, så hun hører og får respekt for dig - vælg med omhu større ting/kampe. Men du kunne samtidig også tage lettere på det den ene gang om måneden, og i stedet måske udnytte tiden til at få lidt ro mens du lader svigermor tage sig af barnet på hendes måde.

Kan jo ikke svare for hende om hun føler at du modsætter sig det meste af hvad hun siger, så hun nærmest gør det i trods, uanset om det er rigtigt eller ej. Men så må du trække lidt på skuldrene, smile lidt overbærende og  lade hende om det, for hun vil garanteret det barn det bedste alligevel. 

Men vi skal også huske svigermor altså er en voksen dame, der burde kunne forstå det her ikke er hendes barn, eller hendes arbejde. HUN burde den ene gang om måneden måske bare slappe af, og nyde samværet som det er, og kun sige noget rådgivende hvis hun bliver spurgt. Man skal tilbyde sine råd og hjælp, man skal ikke bare brase ud med dem som om man er SuperNanny der kommer på besøg. Det er altså ikke synd for svigermor, på ingen måde, hun er hverken skrøbelig eller dement eller åndssvag.  

Jeg tror det handler om at der er dårlig kostvaner og overvægt i min mands familie, så derfor sætter jeg ind nu, for at undgå det senere og sende et signal om at der regler mit barns kost. Jeg har set min mands søster børn få alt for meget silk og kage, og det syntes jeg faktisk er synd for barnet. I den her md har vi fåe besøg 2 x gang, og hun vil gerne på besøg igen, så bliver det nemlig lige pludselig ofte. Sund kost er vigtigt for mig, og slik er ok en gang i mellem, når barnet har alderen til det(det har mit barn ikke.) 

Bananalice: det lyder virker til at vi har de samme problemer med vores svigermødre Ja, nemlig i perioder under graviditet tror jeg næsten hun kom i tvivl om, hvem der var gravid. Ihvertfald er der ingen grund til at blive ved med at give det samme råd, hvis man kan se det ikke bliver brugt. Hun er nemlig ikke skrøbelig, men meget dominerende...Tak for dit imput