Svigermor! Meget langt, håber I orker at læse med

Vi bor ca, 2 t kørsel fra svigermor, og var hjemme og besøgte hende sidste weekend. Jeg har nogle gange konflikter med hende, men denne gang var der ingenting og min datter bliver mere og mere glad for hende, så det jo skønt. 

Efter jeg fik min datter er vores forhold blevet problemfyldt, fordi jeg ikke længere kan se igennem fingre med ting, fordi mange tinge er vigtige nu, især fordi de nogle gange omhandler min datter. 

Hun er meget dominerende, og vil gerne bestemme. Det kan jeg slet ikke med mere. Før vi fik den lille var jeg nok meget overbærende, men det er jeg ikke længere, fordi er nogle ting, der er vigtig. Jeg fx striks på at min datter ikke må få kage/slik før hun selv kan bede om det. Noglegange er det små ting vi diskutere, men det kan ofte føles som en magtkamp. 

Andre gang tror jeg at hun ikke helt kan forstå, at vi kan selv, fordi min kærestes søster fik barn meget tidligt og havde meget brug for råd, vejledning og støtte. Men vi kan selv, og det har lidt svært ved forstå. 

Andre gang er bliver det måske som det bliver en magtkamp, hvilket jeg ikke ønsker. Jeg har prøvet mange forskellige tilgange, at være undersøgende i forhold til, hvorfor hun siger de hun gør. F.eks. siger hun "jeg kan ikke forstå t I læser alle de børnebøger, istedet for at følge jeres mave fornemmelse." Istedet for kunne hun spørg os, om vi læse mange børnebøger. I konstater en masse ting om den måde vi er forældre på uden at spørge os om det det er det vi gør...hun ser os ikke i hverdagen, måske en weekend om måneden, mindre hvis vi har travlt.

Jeg er helt sikkert blevet super nærtagende overfor alt det hun siger. Jeg kommer til at tolke det negativt, fordi det siger min erfaringer mig at det er.

Egentlig vil jeg gerne have hjælp til at komme ud af den negative spiral, så jeg ikke behøver at frygte hendes besøg. Jeg har lidt svært ved selv at vurdere situationen, da jeg har været i det så længe.

Kæresten har lige sagt hun godt må komme, selvom jeg har sagt nej. Vi boede hos hende hele sidste weekend. Æv Æv....egentlig er jeg også lidt sur over at mit nej ikke blev respekteret, og jeg havde ikke sagt nej, hvis vi ikke lige havde brugt en hel weekend med hende, for jeg syntes også at hun skal se sit barnebarn.  

Løven149 skriver:

Vi bor ca, 2 t kørsel fra svigermor, og var hjemme og besøgte hende sidste weekend. Jeg har nogle gange konflikter med hende, men denne gang var der ingenting og min datter bliver mere og mere glad for hende, så det jo skønt. 

Efter jeg fik min datter er vores forhold blevet problemfyldt, fordi jeg ikke længere kan se igennem fingre med ting, fordi mange tinge er vigtige nu, især fordi de nogle gange omhandler min datter. 

Hun er meget dominerende, og vil gerne bestemme. Det kan jeg slet ikke med mere. Før vi fik den lille var jeg nok meget overbærende, men det er jeg ikke længere, fordi er nogle ting, der er vigtig. Jeg fx striks på at min datter ikke må få kage/slik før hun selv kan bede om det. Noglegange er det små ting vi diskutere, men det kan ofte føles som en magtkamp. 

Andre gang tror jeg at hun ikke helt kan forstå, at vi kan selv, fordi min kærestes søster fik barn meget tidligt og havde meget brug for råd, vejledning og støtte. Men vi kan selv, og det har lidt svært ved forstå. 

Andre gang er bliver det måske som det bliver en magtkamp, hvilket jeg ikke ønsker. Jeg har prøvet mange forskellige tilgange, at være undersøgende i forhold til, hvorfor hun siger de hun gør. F.eks. siger hun "jeg kan ikke forstå t I læser alle de børnebøger, istedet for at følge jeres mave fornemmelse." Istedet for kunne hun spørg os, om vi læse mange børnebøger. I konstater en masse ting om den måde vi er forældre på uden at spørge os om det det er det vi gør...hun ser os ikke i hverdagen, måske en weekend om måneden, mindre hvis vi har travlt.

Jeg er helt sikkert blevet super nærtagende overfor alt det hun siger. Jeg kommer til at tolke det negativt, fordi det siger min erfaringer mig at det er.

Egentlig vil jeg gerne have hjælp til at komme ud af den negative spiral, så jeg ikke behøver at frygte hendes besøg. Jeg har lidt svært ved selv at vurdere situationen, da jeg har været i det så længe.

Kæresten har lige sagt hun godt må komme, selvom jeg har sagt nej. Vi boede hos hende hele sidste weekend. Æv Æv....egentlig er jeg også lidt sur over at mit nej ikke blev respekteret, og jeg havde ikke sagt nej, hvis vi ikke lige havde brugt en hel weekend med hende, for jeg syntes også at hun skal se sit barnebarn.  

Hvorfor i alverden tager du ikke kampen med det samme i stedet for at blive indebrændt?? Spørg hende "hvorfor tænker du, at vi læser mange børnebøger"? "Vi følger skam mavefornemmelsen, og den siger, at det er godt for vores børn, at de får læst en bog med os".

Rockertand skriver:

Hvorfor i alverden tager du ikke kampen med det samme i stedet for at blive indebrændt?? Spørg hende "hvorfor tænker du, at vi læser mange børnebøger"? "Vi følger skam mavefornemmelsen, og den siger, at det er godt for vores børn, at de får læst en bog med os".

Jeg tror, med børnebøger menes der bøger om opdragelse og tilgang til børn.  

Hmm. Nu kan jeg jo kun forholde mig til det, du skriver. Men helt ærligt? Så synes jeg overhovedet ikke hun lyder slem på nogen måde. Det lyder mest af alt, som om hun har en tendens til at formulere sig lidt uheldigt. Min mormor gør det samme. Hun kunne slet ikke forstå, at jeg fuldammede, og kom ofte med kommentarer om, hvorvidt min søn nu blev mæt, og at hun slet ikke kunne forstå det. Jeg kan sagtens forstå, at det er irriterende, men jeg ville nok bare trække på skuldrene, når hun siger sådan noget.

Hun skal selvfølgelig respektere jeres regler, men det med slik og kager er også meget en forskel i generationer. Mine forældre og svigerforældre er meget mere large med sådan noget, end vi er. Jeg vil også helst vente med at introducere slik og kage til min søn er ældre. Men for mange bedsteforældre er det også en måde at forkæle børnebørnene på. Jeg synes egentligt, det er fint, at der er nogle lidt andre regler, og at børnene må lidt mere hos bedsterne. Der må godt være lidt feriestemning der, selvfølgelig med måde. Igen ville jeg nok prøve at finde et kompromis. 

Og til sidste, så skal din mand selvfølgelig lytte til dig og dit nej. Men det er hans mor, og I bor sammen, så der skal også være plads til, at han træffer nogle beslutning. Også hvis det betyder, at du skal være sammen med din svigermor to weekender i træk. For det betyder jo så også, at din datter får lov til at se sin farmor to weekender i træk. 

Og bare sådan helt generelt (og ikke kun til dig, men alle der brokker sig over deres svigermødre)... Hun er din irriterende svigermor, men hun er også dine børns elskede farmor :-) 

men uanset, giver jeg rockertand ret, tag den når den er der! Fortæl hende at i skam lytter til mavefornemmelsen og den viden i hører fra sp og andre kompetente hoveder der har styr på nutidens anbefalinger, lytter i til og bruger hvad i synes passer ind i jeres liv. Og hvis hun har spørgsmål til hvorfor i gør som i gør, må hun da gerne spørge så i kan fortælle hende det. 

Jeg måtte have samme snak med mine forældre da min første var et år. Jeg var så ked af at blive irettesat som om vi ikke tænkte os om hver gang vi var sammen. Det hjalp! 

Mor11 skriver:

Jeg tror, med børnebøger menes der bøger om opdragelse og tilgang til børn.  

Ja selvfølgelig, det er ikke lige en børnebog i min verden, men det giver bedre mening (man kan da heller ikke læse for mange bøger med sit barn)  

Jeg synes du skal tælle til 10, og vide at du gør det rigtige for dit barn, du kender det bedst, og hun dømmer ud for få timer i måneden. Hun kan aldrig have kontrollen, den har du. Hin har kun en mening og den må hun da have, du skal bare vise hende at det ikke er hende der bestemmer.. Ikke ved at snerre men bare ved at konstatere "næ, men det er sådan vi nu engang gør". Og gentag sætningen 100gange. "Fordi det vil vi gerne". "Fordi vi godt kan lide det sådan". Og når hun for 117. gang siger "men det er meget lettere hvis...." så bare sig "hvem har sagt det skulle være let?"  Bare smil, lidt overbærende, og høfligt. Lyt til hendes erfaringer, og skeln imellem hvad der er kritik og hvad der bare er hendes fortællinger.
Det bedste råd jeg lige læste på facebook fra en debat der handlede om hvad man gerne ville have vidst før man fik børn er: "Sorter i alle rådene. Der kommer så mange, og man kan ikke lytte og opfylde alle rådene. Sig tak for rådene, men at det desværre ikke er sådan I ønsker at gøre".

Det er nogen år siden din svigermor var småbarnsmor, så det er jo bare at sige "næ, men sådan gør vi nu".

Det er utroligt hvordan nogen mennesker tror at bare fordi de har fået nogen børn til at overleve til de er over 18 år så er man pludselig verdensmester i opdragelse. Og der kommer også den der "nå, jeg har da haft 2 børn det er da gået dem meget godt, så noget rigtigt må jeg da have gjort!!". Og der er det jo bare at sige, at nu er det din tur, og det er sgu ærgeligt bare at kopiere hvordan andre gør det konstant.

Jeg ville være fuldstændig ligeglad med hvad hun mener. Min svigermor er på samme måde, men det kan hun droppe det er mine børn og mig (og min kæreste) der bestemmer over dem.
Slik og søde sager holder jeg væk så længe så muligt, og hvis hun skulle så meget som prøve på at give dem noget fregner jeg.
Jeg ville heller ikke kunne være sammen med svigermor en hel weekend, så der vil jeg sige fra over for min kæreste.

Tak for nogle rigtige gode imput 

Jeg mente bøger om børneopdragelse, er så træt så jeg sludrer nok lidt. Den situation jeg nævnte om "børnebøgerne," der sagde jeg faktisk fra,men hun lod som om hun ikke høret mig, selvom jeg gentog mig selv flere gange. Det er svært at sige fra overfor en der ignorerer dig. 

Jeg ved at lære at tage kampen med hende, men det er som om min tilgang ikke virker. Jeg har svært ved at sige fra, også overfor andre, men det øver jeg mig i, for jeg vil ikke altid bøje mig. Men det er ganske slidsomt i længden. 

Bananalice, du har så meget ret, at jeg nogle gange lige skal tætte til ti. Jeg er ved at drukne i hendes fortællinger, der er så mange og de er så længe og de kører i ring. Det er nok også det med at hun snakker til og med en, og lytter aldrig, mens hun forventer at men lægger øre til i flere timer. Det slider lidt, så derfor er et weekende besøg lige en tilpas mængde samvær uden de store konflikter opstår. Du har helt ret i at der mange ting, der var anderledes dengang, hun havde børn, og hun derfor har svært ved at for

Til den sidste der skrev, en hel weekend er ok, men mere end så har jeg svært ved at holde til det. Jeg vil jo også gerne havde at hun ser sit barnebarn. 

Anonym skriver:

Jeg ville være fuldstændig ligeglad med hvad hun mener. Min svigermor er på samme måde, men det kan hun droppe det er mine børn og mig (og min kæreste) der bestemmer over dem.
Slik og søde sager holder jeg væk så længe så muligt, og hvis hun skulle så meget som prøve på at give dem noget fregner jeg.
Jeg ville heller ikke kunne være sammen med svigermor en hel weekend, så der vil jeg sige fra over for min kæreste.

Jeg håber aldrig nogensinde at jeg får en svigerdatter som er så lidt rummelig, som du lyder til at være. Har du selv sønner??