Min kæreste vil ikke have barn no. 2...

Jeg synes I skal tage snakken om HVORNÅR SÅ? Fair nok det ikke er nu, men mener han definitivt nej, eller vil han bare lige nyde at se sin ældste have første skoledag og lære og cykle og den slags? Jeg mener faktisk det også omvendt er en fantastisk gave man kan give sit barn, at lade dem være enebarn så længe som muligt, før al fokus kastes over på et andet barn.
Hvis din kæreste så mener "aldrig, ikke flere børn" så er der grund til at revurdere sit forhold og liv. Men jeg ville også blive tosset hvis jeg havde en kæreste der ikke kunne respektere jeg ikke ville have flere børn lige nu.

Anonym skriver:

Dét var bestemt heller ikke det jeg mente, da jeg skrev thats life. Jeg mente, at alt det hårde med børnene mens de er helt små er der jo bare.. Men det er jo faser.. Self ska han ikke have flere børn, hvis han ikke har lyst.. 

Ah okay. Ja, der er ikke så meget at gøre ved, at det er hårdt at passe små børn, det er jo desværre så bare forskelligt hvor hårdt man synes det er, og om man har mod på at prøve det flere gange  

Altså, selvom han inden i fik barn nummer1 ønskede sig et foldboldhold, så må man også lige sande at han ikke anede hvad forældreskab gik ud på dengang nu har han prøvet det på egen krop, så er det vel fair at indrømme at man tog fejl. At det var hårdere end forventet og at han ikke føler for at starte forfra. 

Så må du vurdere hvad der er stærkest hos dig, kærligheden til din kæreste og og jeres lille 3kløver familie, eller ønsket om endnu et barn. 

Personligt ville jeg ikke sætte mit barn i en skilsmissefamilie for at jeg selv kunne få et barn mere. Men hvis du tror det virkelig vil splitte jer ad, ja så må i jo hvert til sit.

men inden da!! Afklar lige med ham om han mener at han slet ikke vil have flere nogensinde, eller han bare gerne vil vente til jeres første barn ikke er så lille mere. Det er ret væsentligt! 

Jeg synes I skal tage snakken om HVORNÅR SÅ? Fair nok det ikke er nu, men mener han definitivt nej, eller vil han bare lige nyde at se sin ældste have første skoledag og lære og cykle og den slags? Jeg mener faktisk det også omvendt er en fantastisk gave man kan give sit barn, at lade dem være enebarn så længe som muligt, før al fokus kastes over på et andet barn.
Hvis din kæreste så mener "aldrig, ikke flere børn" så er der grund til at revurdere sit forhold og liv. Men jeg ville også blive tosset hvis jeg havde en kæreste der ikke kunne respektere jeg ikke ville have flere børn lige nu.

Jeg er meget enig i det du skriver med, at det faktisk er en gave man giver sine børn, når man lader dem være enebørn et stykke tid. Forældre med masser af tid og overskud for en periode imens barnet kommer godt på vej, det må næsten være den største gave.

SØS skriver:

Jeg er meget enig i det du skriver med, at det faktisk er en gave man giver sine børn, når man lader dem være enebørn et stykke tid. Forældre med masser af tid og overskud for en periode imens barnet kommer godt på vej, det må næsten være den største gave.

Det kommer jo an på så meget.

Omvent kan det også være vanvittig hårdt for et barn som har været enebarn i rigtig mange år pludselig at skulle dele forældrene med en anden. 

At være aldersmæssig på hver sin planet i forhold til søsken er absolut ikke en dans på roser. 

Som med så meget andet er der fordele og ulemper med at få søsken sent. Jeg synes det blir lidt forkert at omtale det som den største gave.

Jeg forstår fuldt ud din frustration! Havde jeg været sammen med min søns far stadigvæk, og han sagde han ikke ville have flere, var jeg gået fra ham, og fundet en der ville. Tanken om at jeg skulle "nøjes" med 1 barn, føltes helt forkert. Men man er nødt til at respektere hvis ens partner ikke vil have flere, men så er partneren også selv nødt til at acceptere hvis man er nødt til at forlade dem, og finde en der vil. 

Er det virkelig så nemt? At skifte sin mand, sit barns far, ud med en anden, hvis man ikke får hvad man vil have? 

jeg har en datter, og ønsker mig også virkelig meget en til, min kæreste siger nej og efter mange samtaler er det blevet sådan, vi skal kun have en. For jeg elsker ham og vores datter og ønsker ikke at ødelægge vores familie. 

Jeg kan godt forstå at man brændende og inderligt ønsker sig flere børn, og at det ønske kan overskygge ønsket om at beholde den familie man har. Men nogle får det til at lyde som en nem ting, en no brsiner. Får jeg ikke et barn til finder jeg bare en anden. 

Er det virkelig så nemt?

Trine Overgaard skriver:

Er det virkelig så nemt? At skifte sin mand, sit barns far, ud med en anden, hvis man ikke får hvad man vil have? 

jeg har en datter, og ønsker mig også virkelig meget en til, min kæreste siger nej og efter mange samtaler er det blevet sådan, vi skal kun have en. For jeg elsker ham og vores datter og ønsker ikke at ødelægge vores familie. 

Jeg kan godt forstå at man brændende og inderligt ønsker sig flere børn, og at det ønske kan overskygge ønsket om at beholde den familie man har. Men nogle får det til at lyde som en nem ting, en no brsiner. Får jeg ikke et barn til finder jeg bare en anden. 

Er det virkelig så nemt?

Nu har jeg jo ikke på noget tidspunkt skrevet, at jeg vil bytte min kæreste ud, hvis han ikke vil have no. 2. 

Jeg vil gerne understrege for dig, og alle i denne tråd for den sags skyld, at jeg KUN vil have no. 2 med min kæreste. Og dette indlæg egentlig blot er et udtryk for min frustration over nok at blive nødt til at opgive min drøm om no. 2. 

Men, jeg håber, at han skifter mening en dag  

Min mand har altid kun ville have et barn og jeg ville have 2, så vi har snakket en del om det og, så da vi havde fået vores søn. Gik jeg i tænke boks for skulle finde ud af med mig selv om jeg ville være glad for 1 barn og min mand eller skulle jeg finde en anden mand der ville det samme som jeg. Jeg valgte min mand, da vores søn blev 5 år blev min mand skruk og nu venter vi nr 2 

Det jeg nok ville sige var - prøv at give det lidt tid 

Anonym skriver:

Nu har jeg jo ikke på noget tidspunkt skrevet, at jeg vil bytte min kæreste ud, hvis han ikke vil have no. 2. 

Jeg vil gerne understrege for dig, og alle i denne tråd for den sags skyld, at jeg KUN vil have no. 2 med min kæreste. Og dette indlæg egentlig blot er et udtryk for min frustration over nok at blive nødt til at opgive min drøm om no. 2. 

Men, jeg håber, at han skifter mening en dag  

Du skriver bare at du ikke aner hvad du skal gøre.. hvis du er fast besluttet på at i skal være sammen og du ikke kan forestille dig andre fædre til dit/dine børn, hvad er så dilemmaet? Så er der jo kun den ene løsning at give slip på drømmen om nummer2 og leve lykkeligt med den lille famile du har nu.

Er det i virkeligheden dét du mangler svar på? Hvad der kan få dig til at slippe drømmen uden at blive bund ulykkelig?