Skønheden og udyret med barn ?

MysteriousAngel skriver:

Tak for din forklaring. Den satte flere ting i perspektiv for mig. Det mener jeg uden at være nedladende. Her kan man tydeligt se, hvordan det skrevne ord kan misforstås. 

Ja jeg tror ikke det er en generelle opfattelse eller indlevelse. Jeg tror dog bare, at nogle børn er mere sensitive end andre i visse situationer. Så her er vi enig. Det er også derfor, at jeg synes, som dig, at man skal se på det individuelle barn og tage en beslutning. 

For ja.. den latterlige film satte en masse ting igang i mig. Det var længe siden, at der var sket noget i mit liv så ingen kunne rigtig forstå, at netop den scene gjorde mig så ulykkelig, men for pokker. Den gjorde nas. 

Det endte med, at jeg i en periode på et ½ år måtte sove hos mine forældre igen for at være tryg. 

Nej jeg kan ikke erindre at andre film, har gjort mig så traumatiseret. Jo en som voksen, men den var også så forfærdelig, at den satte mine moderfølelser på spil. 

 

Herinde er det også nemt at føle sig angrebet, (+at man faktisk nogengange bliver det) når det pludselig vælter ind med notifikationer fra vrantne damer der alle stiller det samme modsvar/spørgsmål! XD

og det er svært at få alle nuancerne med i første omgang, det sgu derfor det hedder debat!

 .. men det kunne jo godt lyde som om at du er lidt ekstra sensitiv, tænker mht. at du også har set en film som voksen du har haft det stramt med!

Jeg kender det lidt selv, på den måde at jeg ikke ser nyhederne fordi det er for voldsomt for mig og når jeg har set et afsnit at "Game of thrones" skal jeg lade op i flere dage, min krop kan slet ikke håndtere spændingen og alt det visuelt ubehagelige man bliver konfronteret med.  Så det er bestemt ikke fordi jeg ikke forstår den følelse, jeg skal heller ikke gøre mig klog på om "traumatiseret" var det du blev, for mig er det simpelthen bare temmelig vildt, hvis den terminologi skulle passe her.

Angst, ked af det, bange.. det kan jeg se i den sammenhæng.

Derudover tænker jeg også at man måske godt kan have en traumatisk oplevelse uden at være traumatiseret, ligesom man kan være deprimeret uden at have en depression? Men det var bare en strøtanke!

Du ved, nu hvor vi debattere. :p

MysteriousAngel skriver:

Tak for din forklaring. Den satte flere ting i perspektiv for mig. Det mener jeg uden at være nedladende. Her kan man tydeligt se, hvordan det skrevne ord kan misforstås. 

Ja jeg tror ikke det er en generelle opfattelse eller indlevelse. Jeg tror dog bare, at nogle børn er mere sensitive end andre i visse situationer. Så her er vi enig. Det er også derfor, at jeg synes, som dig, at man skal se på det individuelle barn og tage en beslutning. 

For ja.. den latterlige film satte en masse ting igang i mig. Det var længe siden, at der var sket noget i mit liv så ingen kunne rigtig forstå, at netop den scene gjorde mig så ulykkelig, men for pokker. Den gjorde nas. 

Det endte med, at jeg i en periode på et ½ år måtte sove hos mine forældre igen for at være tryg. 

Nej jeg kan ikke erindre at andre film, har gjort mig så traumatiseret. Jo en som voksen, men den var også så forfærdelig, at den satte mine moderfølelser på spil. 

 

PS. Jeg læser psykologi og tænker den vej igennem, at da du har set den film har du været gammel nok til at forstå hvad der skete, men ikke følelsesmæssig moden til at kunne tackle det du forstod. Det vil nemlig ofte give det reaktionsmønster af utryghed og ændret adfærd du beskriver. 

MomInTheMaking skriver:

Herinde er det også nemt at føle sig angrebet, (+at man faktisk nogengange bliver det) når det pludselig vælter ind med notifikationer fra vrantne damer der alle stiller det samme modsvar/spørgsmål! XD

og det er svært at få alle nuancerne med i første omgang, det sgu derfor det hedder debat!

 .. men det kunne jo godt lyde som om at du er lidt ekstra sensitiv, tænker mht. at du også har set en film som voksen du har haft det stramt med!

Jeg kender det lidt selv, på den måde at jeg ikke ser nyhederne fordi det er for voldsomt for mig og når jeg har set et afsnit at "Game of thrones" skal jeg lade op i flere dage, min krop kan slet ikke håndtere spændingen og alt det visuelt ubehagelige man bliver konfronteret med.  Så det er bestemt ikke fordi jeg ikke forstår den følelse, jeg skal heller ikke gøre mig klog på om "traumatiseret" var det du blev, for mig er det simpelthen bare temmelig vildt, hvis den terminologi skulle passe her.

Angst, ked af det, bange.. det kan jeg se i den sammenhæng.

Derudover tænker jeg også at man måske godt kan have en traumatisk oplevelse uden at være traumatiseret, ligesom man kan være deprimeret uden at have en depression? Men det var bare en strøtanke!

Du ved, nu hvor vi debattere. :p

Altså jeg tror ikke at nogle kan se den her film uden at blive påvirket. 

Altså, er den ikke med engelsk tale? 

Så er det da begrænset hvad et barn på 5/6 år får ud af at se den. 

sne190810 skriver:

Altså, er den ikke med engelsk tale? 

Så er det da begrænset hvad et barn på 5/6 år får ud af at se den. 

Den kan både ses med engelsk og dansk tale i vores biograf.

MysteriousAngel skriver:

Tak for din forklaring. Den satte flere ting i perspektiv for mig. Det mener jeg uden at være nedladende. Her kan man tydeligt se, hvordan det skrevne ord kan misforstås. 

Ja jeg tror ikke det er en generelle opfattelse eller indlevelse. Jeg tror dog bare, at nogle børn er mere sensitive end andre i visse situationer. Så her er vi enig. Det er også derfor, at jeg synes, som dig, at man skal se på det individuelle barn og tage en beslutning. 

For ja.. den latterlige film satte en masse ting igang i mig. Det var længe siden, at der var sket noget i mit liv så ingen kunne rigtig forstå, at netop den scene gjorde mig så ulykkelig, men for pokker. Den gjorde nas. 

Det endte med, at jeg i en periode på et ½ år måtte sove hos mine forældre igen for at være tryg. 

Nej jeg kan ikke erindre at andre film, har gjort mig så traumatiseret. Jo en som voksen, men den var også så forfærdelig, at den satte mine moderfølelser på spil. 

 

Jeg mener stadig, at traumatiseret er et meget, meget, MEGET voldsomt ord at tage i brug i denne kontekst. Jeg anerkender, at den har gjort stort, negativt indtryk på dig, men ... Traumatiserede mennesker kæmper en ofte livslang kamp med følgevirkninger, der rækker langt ud over at blive berørt af film. Jeg har det generelt stramt med, når der går inflation i begreber fra psykiatrien, så du rammer virkelig en nerve her. 

Giver lige et kollektivt svar...

Igen tager folk det som de egentlig, inderst inde, godt ved var en overdrivelse og bruger det i mod en..

Ja, traume var måske OVERDREVET at skrive, men jeg står nu ved ordet, når det kommer til at sidde i biografen som 10-årig og se Simbas reaktion på, at han havde været skyld i hans fars død (Som jeg gjorde).. At folk så vil sammenligne det med børn fra Syrien og man derfor ikke må bruge det ord, så er det måske også lige OVERDREVET nok at skulle tage ET ord og KUN lægge vægt på det i forhold til alt det andet jeg skrev. Vi har heldigvis forskellige meninger og jeg ville ALDRIG vise mine børn "Skønheden og udyret" i film udagve, i biografen, som syvårige... Der er STOR forskel på at sidde hjemme, under dynen med en tegnefilm og så at sidde i biografen, i mørke, med MEGA meget larm fra højtalerne og så en KÆMPE skærm, lige i fjæset.

At I viser alt muligt til jeres børn er jeres "problem" Jeg viser ikke mine børn sådan noget.. Herhjemme ser vi ikke noget der kunne skræmme os som børn og ja, måske pyllrer vi, men sådan gør vi

Mor og meget mere skriver:

Jeg mener stadig, at traumatiseret er et meget, meget, MEGET voldsomt ord at tage i brug i denne kontekst. Jeg anerkender, at den har gjort stort, negativt indtryk på dig, men ... Traumatiserede mennesker kæmper en ofte livslang kamp med følgevirkninger, der rækker langt ud over at blive berørt af film. Jeg har det generelt stramt med, når der går inflation i begreber fra psykiatrien, så du rammer virkelig en nerve her. 

Det er helt ok at du har det sådan. 

Giver lige et kollektivt svar...

Igen tager folk det som de egentlig, inderst inde, godt ved var en overdrivelse og bruger det i mod en..

Ja, traume var måske OVERDREVET at skrive, men jeg står nu ved ordet, når det kommer til at sidde i biografen som 10-årig og se Simbas reaktion på, at han havde været skyld i hans fars død (Som jeg gjorde).. At folk så vil sammenligne det med børn fra Syrien og man derfor ikke må bruge det ord, så er det måske også lige OVERDREVET nok at skulle tage ET ord og KUN lægge vægt på det i forhold til alt det andet jeg skrev. Vi har heldigvis forskellige meninger og jeg ville ALDRIG vise mine børn "Skønheden og udyret" i film udagve, i biografen, som syvårige... Der er STOR forskel på at sidde hjemme, under dynen med en tegnefilm og så at sidde i biografen, i mørke, med MEGA meget larm fra højtalerne og så en KÆMPE skærm, lige i fjæset.

At I viser alt muligt til jeres børn er jeres "problem" Jeg viser ikke mine børn sådan noget.. Herhjemme ser vi ikke noget der kunne skræmme os som børn og ja, måske pyllrer vi, men sådan gør vi

Er bare nysgerrig i forhold til hvad jeres børn får lov at se. Går ikke ud fra at de gider se teletobbies..?

Det er ikke nedladende ment - men som nævnt er der uhyggeligt/ sørgelige elementer i de fleste film...? Inderst inde, Find Nemo, 101 dalmatiner, Narnia, tornerose, Askepot, Nico det flyvende rensdyr ... ICE age kan da også være uhyggelig til tider. ... og det er netop lavet for at børn også ser forskellige aspekter i livet. 

Må sige jeg kender faktisk ikke specielt mange på 10-12 der gider ser Nemo osv. Der er det blevet for kedeligt. 

Mine store  børn har set Harry Potter .

Narnia og alle aliens filmene inden de var 10 

Tænker du ved om dit barn kan kapere sådan en film og om de er gode til at skelne virkeligheden fra fantasi.

Jeg har en 4 årig der ikke ville kunne tåle at se aliens så dem har han ikke set men de 4 ældste har set dem alle imens de var relativt små fordi det er mine ynglings film .

Så kig på dit barn og vurder om det kan magte det.