Skønheden og udyret med barn ?

Der er vi så uenige. 

ej, prøv lige at fortælle de børn i Syrien der bliver bombet lige nu, eller de børn der er solgt som sexslaver, eller børnesoldater, hvor traumatiseret du blev af at se en tegnefilm....  

Du blev ked af det, du blev meget ked af det endda.. men du blev altså ikke traumatiseret. 

Der er vi så uenige. 

Problemet er netop at hvis man ikke taler med børn om død, ondskab og glæde osv dvs alle aspekter af livet vokser de op og tror at den er rosenrød og bliver meget slemt overraskede i skolen eller i den tidlige voksnealder. Der er intet godt ved at blive pakke i vat. Dermed ikke sagt at børn skal se splatterfilm som 3 årlig. Man skal kigge på barnet og vurdere. det giver fx ikke mening at jeg ikke lader min søn se Harry Potter fordi en anden har en stille og meget følsom pige der ville græde over at se den på samme alder. Hvor robuste et barn er er jo ikke noget et filmselskab kan afgøre. Kig på barnet. 

Min søn har spillet Harry Potter LEGO dimension Harry Potter og det med dinosaurere og har set gerne ville se filmene. Han synes de er seje og kan godt skelne mellem det og virkelighed.

ej, prøv lige at fortælle de børn i Syrien der bliver bombet lige nu, eller de børn der er solgt som sexslaver, eller børnesoldater, hvor traumatiseret du blev af at se en tegnefilm....  

Du blev ked af det, du blev meget ked af det endda.. men du blev altså ikke traumatiseret. 

Så vi har heller ingen fattige i danmark fordi i Syrien har de ingenting? 

Det synes jeg du skal fortælle til det barn i min klasse, der ikke kan komme med til fødselsdage i klassen fordi de ikke har råd til et gave. 

Man kan ikke sige til børn, at fordi andre har mindre, at man så ikke kan tillade sig, at blive ked af det over man ikke kan få den der ting i fætter br. 

Ligesom man ikke kan sige til kvinder der får en abort, at det ikke er ok, fordi der er så mange der gerne vil have børn og ikke kan.

Det kan godt være, at i sammenligning med børn der bliver brugt som sexslaver, at det at jeg blev traumatiseret af en film som 6 årig, er banal i sammenligning med. 

Men ikke desto mindre, sad den film i mig flere måneder efter. Jeg vågnede om natten og græd fordi jeg troede min familie ville dø. Selv mine lærere bemærkede en ændring i min adfærd. 

Jullesnulle skriver:

Problemet er netop at hvis man ikke taler med børn om død, ondskab og glæde osv dvs alle aspekter af livet vokser de op og tror at den er rosenrød og bliver meget slemt overraskede i skolen eller i den tidlige voksnealder. Der er intet godt ved at blive pakke i vat. Dermed ikke sagt at børn skal se splatterfilm som 3 årlig. Man skal kigge på barnet og vurdere. det giver fx ikke mening at jeg ikke lader min søn se Harry Potter fordi en anden har en stille og meget følsom pige der ville græde over at se den på samme alder. Hvor robuste et barn er er jo ikke noget et filmselskab kan afgøre. Kig på barnet. 

Min søn har spillet Harry Potter LEGO dimension Harry Potter og det med dinosaurere og har set gerne ville se filmene. Han synes de er seje og kan godt skelne mellem det og virkelighed.

Hvorfra ved du at der ikke på forhånd var blevet talt med mig om død/ondskab osv? Jeg tænker at det er en voldsom generalisering. 

Jeg skrev ikke om andre børn. Jeg skrev, at jeg var blevet traumatiseret af at se den. Og jo det var jeg. Selvom andre herinde mener, at jeg ikke kan være blevet traumatiseret af en film. Heller ikke selvom jeg var knap 6. Men det blev jeg. Den film sad i mig i lang tid efter. Jeg græd over de mindste ting. Idag kan jeg stadig blive meget påvirket af film. Jeg har endda set en film som voksen der stadig sidder i mig, selvom det er knap 2 år siden jeg så den. Den film har virkelig traumatiseret mig. 

Så vi har heller ingen fattige i danmark fordi i Syrien har de ingenting?

Det synes jeg du skal fortælle til det barn i min klasse, der ikke kan komme med til fødselsdage i klassen fordi de ikke har råd til et gave. 

Haha kan du tage tingene mere ud af kontekst? 

Kunne vel lige så godt have givet eksempler med omsorgssvigtede børn herhjemme? Det handler om at sætte tingene i perspektiv, at se "the Big picture" ikke om at fortælle hende at hendes følelser ikke er ok.

Jeg siger ikke, at hun ikke blev ked af det, eller ikke har lov til at være blevet ked at af det.. jeg siger hun ikke blev traumatiseret! Thats it! At du åbenbart tolker det som om jeg ikke mener at man er berettigede til at have sine følelser, det er ikke mit problem  

NB. Med "hun" mener jeg så dig havde ikke lige set det var dig der svarede. XD

MomInTheMaking skriver:

Haha kan du tage tingene mere ud af kontekst? 

Kunne vel lige så godt have givet eksempler med omsorgssvigtede børn herhjemme? Det handler om at sætte tingene i perspektiv, at se "the Big picture" ikke om at fortælle hende at hendes følelser ikke er ok.

Jeg siger ikke, at hun ikke blev ked af det, eller ikke har lov til at være blevet ked at af det.. jeg siger hun ikke blev traumatiseret! Thats it! At du åbenbart tolker det som om jeg ikke mener at man er berettigede til at have sine følelser, det er ikke mit problem 

Man kan ikke sige til børn, at fordi andre har mindre, at man så ikke kan tillade sig, at blive ked af det over man ikke kan få den der ting i fætter br. 

Ligesom man ikke kan sige til kvinder der får en abort, at det ikke er ok, fordi der er så mange der gerne vil have børn og ikke kan.

Det kan godt være, at i sammenligning med børn der bliver brugt som sexslaver, at det at jeg blev traumatiseret af en film som 6 årig, er banal i sammenligning med. 

Men ikke desto mindre, sad den film i mig flere måneder efter. Jeg vågnede om natten og græd fordi jeg troede min familie ville dø. Selv mine lærere bemærkede en ændring i min adfærd. 

Hvis jeg tolker det anderledes end det du mener, må du forklare dig bedre. Det er dit problem, at jeg ikke læser det du skriver, ikke mit. Jeg kan også godt give dig en blinkesmiley så du ikke læser det nedlandende. 

Hvorfra ved du at der ikke på forhånd var blevet talt med mig om død/ondskab osv? Jeg tænker at det er en voldsom generalisering. 

Jeg skrev ikke om andre børn. Jeg skrev, at jeg var blevet traumatiseret af at se den. Og jo det var jeg. Selvom andre herinde mener, at jeg ikke kan være blevet traumatiseret af en film. Heller ikke selvom jeg var knap 6. Men det blev jeg. Den film sad i mig i lang tid efter. Jeg græd over de mindste ting. Idag kan jeg stadig blive meget påvirket af film. Jeg har endda set en film som voksen der stadig sidder i mig, selvom det er knap 2 år siden jeg så den. Den film har virkelig traumatiseret mig. 

Jeg siger ikke noget om at der ikke er blevet talt med dig om ondskab osv. Jeg mener blot at film er en god måde at starte en dialog om det. I min mening er det netop det film/teater/kunst kan. 

Jeg er nysgerrig - hvis man skal være omkring 12 år for at se skønheden og udyret - hvor gammel skal man så være for at se andre film. Nemo - moren dør og den lille fisk bliver taget til fange. Løvernes konge - også med ondskab og jalousi osv. Der er da næsten ikke nogen tegnefilm uden at der er en ind og god kraft eller nogen der dør. Batman LEGO movie..? Her er der også en der er ond. Selv de gamle tegnefilm i Disney sjov er da med onde karakterer...

Jeg oponerer blot mod at man skærmer for meget og kun lader ens børn se teletobbies til de er teenagere. 

Jullesnulle skriver:

Jeg siger ikke noget om at der ikke er blevet talt med dig om ondskab osv. Jeg mener blot at film er en god måde at starte en dialog om det. I min mening er det netop det film/teater/kunst kan. 

Jeg er nysgerrig - hvis man skal være omkring 12 år for at se skønheden og udyret - hvor gammel skal man så være for at se andre film. Nemo - moren dør og den lille fisk bliver taget til fange. Løvernes konge - også med ondskab og jalousi osv. Der er da næsten ikke nogen tegnefilm uden at der er en ind og god kraft eller nogen der dør. Batman LEGO movie..? Her er der også en der er ond. Selv de gamle tegnefilm i Disney sjov er da med onde karakterer...

Jeg oponerer blot mod at man skærmer for meget og kun lader ens børn se teletobbies til de er teenagere. 

 

Ja enig. Og jeg er fortaler for at man ser på barnet. Ikke udelukkende tage udgangspunkt i hvad medierådet anbefaler men også ser på barnet. Der er som der også bliver skrevet tidligere, stor forskel på at se en film i biografen og derhjemme 

Man kan ikke sige til børn, at fordi andre har mindre, at man så ikke kan tillade sig, at blive ked af det over man ikke kan få den der ting i fætter br. 

Ligesom man ikke kan sige til kvinder der får en abort, at det ikke er ok, fordi der er så mange der gerne vil have børn og ikke kan.

Det kan godt være, at i sammenligning med børn der bliver brugt som sexslaver, at det at jeg blev traumatiseret af en film som 6 årig, er banal i sammenligning med. 

Men ikke desto mindre, sad den film i mig flere måneder efter. Jeg vågnede om natten og græd fordi jeg troede min familie ville dø. Selv mine lærere bemærkede en ændring i min adfærd. 

Hvis jeg tolker det anderledes end det du mener, må du forklare dig bedre. Det er dit problem, at jeg ikke læser det du skriver, ikke mit. Jeg kan også godt give dig en blinkesmiley så du ikke læser det nedlandende. 

 

Jeg beklager hvis du bliver provokeret af min blinke smiley og jeg er ked af at høre at det har været en så ubehagelig oplevelse for dig. Og det mener jeg. 

Men jeg holder stadig på at det ikke passer ind i den generelle kasse for hvad traumatisering dækker over. 

Men.. verden er ikke sort/hvid og hvis du siger du blev traumatiseret, så fred være med det.

kan vi blive enige om at det ikke er den generelle oplevelse børn har med Disney-film? Og at forældre bør kigge på deres barn individuelt når det kommer til, om de skal se en film eller ej? Og at de skal forberede deres børn på indholdet (hvis de kan) For børn er forskellige og nogen får kun godt ud af at se de film.

jeg er faktisk ikke ude på at underminere dine følelser, der er ikke noget jeg har mindre lyst til, men i min optik er det stadig ikke det rigtige ord at bruge om et barn der har taget det hårdt at se en film med et følelsesmæssigt indhold de har haft svært ved at bearbejde. Jeg betvivler ikke om det du siger er sandt, jeg betvivler om "traumatisering" er det rigtige ord! 

Jeg tænker også at du enten må have været et temmeligt sensitivt barn eller have været midt i noget udvikling eller lignende, der gjorde det svært at tackle det der skete i den film lige nøjagtigt på det tidspunkt i dit liv, for det er jo altså langt fra standard reaktion på en tegnefilm selv om der er nogen der dør. Har du haft lignende oplevelser med andre film før eller efter? (Det sidste spørgsmål er bare ren nysgerrighed, fordi jeh faktisk synes det er lidt interresant)

nå, men nu håber jeg at du kan se at jeg faktisk ikke er ude efter at være tarvelig.

MomInTheMaking skriver:

Jeg beklager hvis du bliver provokeret af min blinke smiley og jeg er ked af at høre at det har været en så ubehagelig oplevelse for dig. Og det mener jeg. 

Men jeg holder stadig på at det ikke passer ind i den generelle kasse for hvad traumatisering dækker over. 

Men.. verden er ikke sort/hvid og hvis du siger du blev traumatiseret, så fred være med det.

kan vi blive enige om at det ikke er den generelle oplevelse børn har med Disney-film? Og at forældre bør kigge på deres barn individuelt når det kommer til, om de skal se en film eller ej? Og at de skal forberede deres børn på indholdet (hvis de kan) For børn er forskellige og nogen får kun godt ud af at se de film.

jeg er faktisk ikke ude på at underminere dine følelser, der er ikke noget jeg har mindre lyst til, men i min optik er det stadig ikke det rigtige ord at bruge om et barn der har taget det hårdt at se en film med et følelsesmæssigt indhold de har haft svært ved at bearbejde. Jeg betvivler ikke om det du siger er sandt, jeg betvivler om "traumatisering" er det rigtige ord! 

Jeg tænker også at du enten må have været et temmeligt sensitivt barn eller have været midt i noget udvikling eller lignende, der gjorde det svært at tackle det der skete i den film lige nøjagtigt på det tidspunkt i dit liv, for det er jo altså langt fra standard reaktion på en tegnefilm selv om der er nogen der dør. Har du haft lignende oplevelser med andre film før eller efter? (Det sidste spørgsmål er bare ren nysgerrighed, fordi jeh faktisk synes det er lidt interresant)

nå, men nu håber jeg at du kan se at jeg faktisk ikke er ude efter at være tarvelig.

 

Tak for din forklaring. Den satte flere ting i perspektiv for mig. Det mener jeg uden at være nedladende. Her kan man tydeligt se, hvordan det skrevne ord kan misforstås. 

Ja jeg tror ikke det er en generelle opfattelse eller indlevelse. Jeg tror dog bare, at nogle børn er mere sensitive end andre i visse situationer. Så her er vi enig. Det er også derfor, at jeg synes, som dig, at man skal se på det individuelle barn og tage en beslutning. 

For ja.. den latterlige film satte en masse ting igang i mig. Det var længe siden, at der var sket noget i mit liv så ingen kunne rigtig forstå, at netop den scene gjorde mig så ulykkelig, men for pokker. Den gjorde nas. 

Det endte med, at jeg i en periode på et ½ år måtte sove hos mine forældre igen for at være tryg. 

Nej jeg kan ikke erindre at andre film, har gjort mig så traumatiseret. Jo en som voksen, men den var også så forfærdelig, at den satte mine moderfølelser på spil.