Konflikter i skolen - forældres håndtering

Mom skriver:

Som udgangspunkt, mener jeg kun det er stærkt hvis børn og forældre selv kan løse deres konflikter. En del konflikter opstår selvfølgelig i skoletiden, og skal håndteres der, af elever og lærer. Men det hænder jo, at vores børn først fortæller om en konflikt, drilleri eller noget helt andet, når de er landet hjemme, og her finder jeg (som regel) ingen grund til at involvere skolen. Fx. min dreng kom hjem på et tidspunkt, og fortalt at en anden dreng fra hans klasse ikke var særlig sød ved ham, når de skulle følges hjem fra skole. Så jeg skrev direkte til moderen til drengen, om hun ikke kunne tage en snak med hendes søn, da min dreng havde en lidt kedelig oplevelse når de fulgtes hjem fra skole, og så selvfølgelig lidt om hvad det omhandlede. Men ingen skæld ud, men bare en venlig forespørgsel, og jeg fik det fineste svar tilbage, med at selvfølgelig ville hun snakke med sit barn - altså der var ingen ko på isen.

Min dreng løb selv med en af pigernes løbehjul på et tidspunkt, også på vej hjem fra skole. Der skrev moderen til mig, at det ville hun gerne lige have jeg snakkede med sønnike om, da hendes datter var blevet ked af det, og jeg svarede (selvfølgelig), at det ville jeg, og det gjorde jeg, og fortalte min søn at den opførsel ville jeg under ingen omstændigheder godtage - and over and out.

En konflikt bliver nu engang altid beskrevet af den som oplever den, den er subjektiv, og så må man som forældre prøve at holde sig så objektiv som overhovedet muligt - og dermed spørge ind, både hos eget barn, men også det andet barns forældre. Det kan i min verden ikke være anderledes. Skolen skal for mit vedkomne blande sig, hvis forældrene ikke kan finde ud af konklikthåndtere selv, og det burde man i min verden være i stand til. 

Måske du ikke er i stand til at se fejl ved eget barn, måske nogle af de andre forældre har samme problemstilling - men børnene er jo først og fremmest jeres, og dermed er det jer som opdrager, konflikthåndtere og alt derimellem. Ikke skolen. Skolen kan inddrages hvis det er yderst nødvendigt, og tage sig af de konflikter som kan klares indenfor skoletiden - resten må efter min mening ligge på jeres bord.

 

Din sidste sætning "Et barn, der er grim overfor andre, har det ikke godt, så det skal selvfølgelig undersøges med henblik på at hjælpe barnet. " - Nja måske det barn blot mangler at få at vide hjemmefra hvordan man opfører sig. Måske har barnet det skidt, men det er stadig det barn der bliver behandlet dårligt, der skal hjælpes først, og så skal der dialog mellem hjemmet og barnet, for at finde kilden til dårlig opførelse - og det kan sagtens være hjælp.

Jeg mener også at det er bedst hvis forældre kan snakke sammen om at løse konflikter børn ikke selv kan klare.

Men jeg har flere gange oplevet at det fra andre forældre bliver taget meget dårligt imod, når man henvender sig. Mange forældre vil ikke indse at deres barn gør noget forkert. Når man oplever at få en sviner, fordi man venligt henvender sig i håb om samarbejde, hvad gør man så?

Jeg har så henvendt mig til lærerne, men har ikke følelsen af at de tager det seriøst.

Jeg har endda oplevet at det er gået ud over mit barn i skolen næste dag.

Mit barn har også fået skæld ud af en lærer for at gå hjem og sladre. Denne lærer er nu sygemeldt.

Der er så mange problemer i mit barns klasse. Lærene bliver hele tiden sygemeldt eller siger op. Der er så meget larm og mange konflikter.

Jeg tror efterhånden skoleskift er eneste mulighed. Det vil desværre medføre flytning da det er eneste skole i byen.

Jeg er rådvild. Undskyld trådsstarter, vil ikke overtage din tråd, men det lød som om der kunne være et godt råd at hente hos Mom.

Anonym skriver:

Jeg mener også at det er bedst hvis forældre kan snakke sammen om at løse konflikter børn ikke selv kan klare.

Men jeg har flere gange oplevet at det fra andre forældre bliver taget meget dårligt imod, når man henvender sig. Mange forældre vil ikke indse at deres barn gør noget forkert. Når man oplever at få en sviner, fordi man venligt henvender sig i håb om samarbejde, hvad gør man så?

Jeg har så henvendt mig til lærerne, men har ikke følelsen af at de tager det seriøst.

Jeg har endda oplevet at det er gået ud over mit barn i skolen næste dag.

Mit barn har også fået skæld ud af en lærer for at gå hjem og sladre. Denne lærer er nu sygemeldt.

Der er så mange problemer i mit barns klasse. Lærene bliver hele tiden sygemeldt eller siger op. Der er så meget larm og mange konflikter.

Jeg tror efterhånden skoleskift er eneste mulighed. Det vil desværre medføre flytning da det er eneste skole i byen.

Jeg er rådvild. Undskyld trådsstarter, vil ikke overtage din tråd, men det lød som om der kunne være et godt råd at hente hos Mom.

 

Det er da super, hvis du kan få hjælp via denne tråd. Så det skal du ikke undskylde

Anonym skriver:

Mit barn går i en dejlig skole med gode klassekammerater og søde forældre. Alligevel er der problemer, som er så altoverskyggende for mig, at jeg ikke engang kan koncentrere mig om mit arbejde i dag. 

I klassen er der konflikter blandt børnene, som jeg ved at lærere og pædagoger har fat i og arbejder med. Men nogle af forældrene, mødre, er begyndt at henvende sig direkte til de forældre, hvis børn har gjort noget forkert. Mit barn har uden tvivl sin andel i det, og vi taler meget om det herhjemme, og er meget tydelige omkring vores holdning til grimme ord/grim tale, holden uden for og lignende. Men der er en ubehagelig kultur i klassen, og det skal vi selvfølgelig have gjort noget ved i samarbejde med skolen - synes jeg. Jeg er direkte imod at gå til gældende forælder og sige at deres barn gjorde/sagde sådan og sådan. Jeg er også meget imod at tale om andres børn med andre forældre, dvs. tale bag om ryggen, hvilket også sker. Problemet i at gå til en forælder, når der er sket noget, er fordi jeg ved at det, mit barn har fortalt, er en ensidet, subjektiv og fragmenteret beskrivelse af en hændelse. Det bliver taget ud af kontekst, sammenhængen, årsagen, dynamikken og relationen. Derudover begynder det at lugte af mudderkastning, som jeg faktisk skal koncentrere mig for ikke at deltage i.

I morges blev jeg konfronteret med noget, mit barn havde gjort i sidste uge. Det var på ingen måder i orden og den opførsel tolereres ikke, så det skal jeg taler om med mit barn i dag. Men jeg er også nået til et kogepunkt inden i. Imens jeg lyttede til moren, lå der en kæmpe klump i min mund og i min mave, som var ved at eksplodere fordi dette barn tidligere på ugen, måske dagen før, havde været meget grim ved mit barn. Dette barn er selv meget aktiv i drillerier og i at holde andre udenfor. Jeg ville sådan ønske at vi forældre stod sammen og arbejde for at få gjort kål på den uhensigtsmæssige dynamik og kultur, i stedet for, som nu, at beskylde, tale dårligt om  og kritisere hinandens børn. Der er sindssygt dårlig stemning forældre, ja mødrene i hvert fald, imellem. Der er ingen af dem, der går til andre forældre, der viser den mindste smule forståelse for at deres eget barn måske har en finger med i spillet selv. De ser på andre børn, deriblandt mit, med sure øjne og svarer irriteret på f.eks. Godmorgen.

Jeg har bedt om et møde med klasselæreren, for at få kortlagt mit eget barns position i det her. Hvis mit barn står i spidsen for det, er katalysatoren eller lignende, skal det stoppes og mit barn skal have hjælp til at komme ud af den rolle. Et barn, der er grim overfor andre, har det ikke godt, så det skal selvfølgelig undersøges med henblik på at hjælpe barnet. 

Hvad tænker I, og hvordan håndterer I konflikter i skolen?

Nu ved jeg ikke hvor gamle børnene er, men hvis der er tale om meget grov mobning, og man ved hvad der er sket, så ville jeg snakke med mit barn om det og så ville jeg sige til mit barn at nu gå vi hen til x for at undskylde.

Min datter på 10. har en gang været med til at gøre noget jeg syntes var tarveligt, og som jeg ikke vil acceptere og hun måtte tage konsekvensen af sine handling og sige undskyld, min datter er normalt ikke den der laver ballade, men jeg har selv været udsat for mobning som barn og slå meget hård ned på det.

Min datter var hjemme hos en veninde, hvor de skulle være alene 1/2 times tid inden faren kom hjem, veninden har en mobil og de begyndte at lave telefon fis med en anden pige fra kl (hun har diagnose men min datter leger tit med hende) og sige grimme ting til hende. pigens storesøster var hjemme og ringede så min datters veninde op og bad dem stoppe og der hørte søsteren min datter sige en masse grimme ting i baggrunden om pigen.

Pigens mor ringede så til mig og fortalt mig hvordan tingene hang sammen og jeg bad min datter om at komme hjem med det samme og hun indrømmede også at det var rigtig nok, så vi gik pænt hen til pigen og sagde undskyld, min datter var meget flov men har lært af episoden. 

Pigen tog det heldigvis ikke så tung og spurte med det samme om min datter ville lege med hende dagen efter, og det ville min datter godt.

Anonym skriver:

Jeg mener også at det er bedst hvis forældre kan snakke sammen om at løse konflikter børn ikke selv kan klare.

Men jeg har flere gange oplevet at det fra andre forældre bliver taget meget dårligt imod, når man henvender sig. Mange forældre vil ikke indse at deres barn gør noget forkert. Når man oplever at få en sviner, fordi man venligt henvender sig i håb om samarbejde, hvad gør man så?

Jeg har så henvendt mig til lærerne, men har ikke følelsen af at de tager det seriøst.

Jeg har endda oplevet at det er gået ud over mit barn i skolen næste dag.

Mit barn har også fået skæld ud af en lærer for at gå hjem og sladre. Denne lærer er nu sygemeldt.

Der er så mange problemer i mit barns klasse. Lærene bliver hele tiden sygemeldt eller siger op. Der er så meget larm og mange konflikter.

Jeg tror efterhånden skoleskift er eneste mulighed. Det vil desværre medføre flytning da det er eneste skole i byen.

Jeg er rådvild. Undskyld trådsstarter, vil ikke overtage din tråd, men det lød som om der kunne være et godt råd at hente hos Mom.

 

Det er så ærgerligt, når forældre ikke kan se deres egnes poders "fejl", for man (læs: jeg) kontakter aldrig andre forældre for, at dunke dem i hovedet, men for at skabe dialog, og for at skabe ejerskab, så konflikten kan løses i fællesskab.

Har du overvejet at tage kontakt til skolens ledelse, eller skolebestyrelsen? Måske kan de hjælpe..?

Udfra det du skriver ville jeg kontakte ovenstående, og hjælper det ikke, ville jeg ikke tøve med, at barnet skulle flytte skole.

Jeg håber det bedste for jer.

Mom skriver:

Det er så ærgerligt, når forældre ikke kan se deres egnes poders "fejl", for man (læs: jeg) kontakter aldrig andre forældre for, at dunke dem i hovedet, men for at skabe dialog, og for at skabe ejerskab, så konflikten kan løses i fællesskab.

Har du overvejet at tage kontakt til skolens ledelse, eller skolebestyrelsen? Måske kan de hjælpe..?

Udfra det du skriver ville jeg kontakte ovenstående, og hjælper det ikke, ville jeg ikke tøve med, at barnet skulle flytte skole.

 

Jeg håber det bedste for jer.

 

Tak for svar. Du har ret. Og en god dialog evt en legeaftale incl en kop kaffe til forældrene er bare så meget bedre for alle parter, men jeg oplever meget få forældre, der synes det.

Jeg har tænkt over at kontakte ledelsen, de er dog ramt af samme problem, som lærerne med udskiftning og sygemelding.

Skolebestyrelsen har ikke noget at sige på vores skole, og de har den holdning at det hele går godt og vi skal blot dæmpe medierne, der skriver dårligt om skolen. De vil ikke se der er et problem(eller kan ikke). 

Der er prøvet flere tiltag, noget har en kortvarrig virkning, andet ingen virkning.

Pt er der to lærere(som er vikarer) på klassen i næsten alle timer, men det er ikke nok.

Ingen tvivl om, at noget af problemet med larm, er pga inklussionsbørn, og hvordan kan man løse det?

Jeg har overværet undervisningen mange gange, når der er forældredag(hver måned), og efter bare to timer i den støj og uro, er jeg mentalt færdig bagefter. Det er de samme, der starter balladen hver gang og så er der alle medløberne. Jeg ser lærere, der ikke er konsekvente og det lurer børnene.

Det ville hjælpe hvis man på forældremøder måtte snakke om problemet, men også her bliver det negligeret af både lærer og forældre. Dagen efter kan man høre de samme forældre fortælle om balladen på skolen, som aftenen forinden negligerede problemet. Der er ligesom en rangorden forældre imellem med hvem der må sige noget. Jeg er absolut nederst, men tier dog ikke stille. Jeg er med årene blot blevet isoleret fra fællesskabet. De andre lader simpelthen som om jeg ikke er der.

Jeg er klar over det må lyde vanvittigt, men det er virkeligheden. Det siger måske også noget om omfanget af problemet.

Anonym skriver:

Det er da super, hvis du kan få hjælp via denne tråd. Så det skal du ikke undskylde

Tak

Anonym skriver:

Tak for svar. Du har ret. Og en god dialog evt en legeaftale incl en kop kaffe til forældrene er bare så meget bedre for alle parter, men jeg oplever meget få forældre, der synes det.

Jeg har tænkt over at kontakte ledelsen, de er dog ramt af samme problem, som lærerne med udskiftning og sygemelding.

Skolebestyrelsen har ikke noget at sige på vores skole, og de har den holdning at det hele går godt og vi skal blot dæmpe medierne, der skriver dårligt om skolen. De vil ikke se der er et problem(eller kan ikke). 

Der er prøvet flere tiltag, noget har en kortvarrig virkning, andet ingen virkning.

Pt er der to lærere(som er vikarer) på klassen i næsten alle timer, men det er ikke nok.

Ingen tvivl om, at noget af problemet med larm, er pga inklussionsbørn, og hvordan kan man løse det?

Jeg har overværet undervisningen mange gange, når der er forældredag(hver måned), og efter bare to timer i den støj og uro, er jeg mentalt færdig bagefter. Det er de samme, der starter balladen hver gang og så er der alle medløberne. Jeg ser lærere, der ikke er konsekvente og det lurer børnene.

Det ville hjælpe hvis man på forældremøder måtte snakke om problemet, men også her bliver det negligeret af både lærer og forældre. Dagen efter kan man høre de samme forældre fortælle om balladen på skolen, som aftenen forinden negligerede problemet. Der er ligesom en rangorden forældre imellem med hvem der må sige noget. Jeg er absolut nederst, men tier dog ikke stille. Jeg er med årene blot blevet isoleret fra fællesskabet. De andre lader simpelthen som om jeg ikke er der.

Jeg er klar over det må lyde vanvittigt, men det er virkeligheden. Det siger måske også noget om omfanget af problemet.

Hvis lærerene ikke er villige til, at lytte og til at foretage de nødvendige tiltag som fx. et AKT forløb (mener jeg, at det hedder), så ser jeg ingen anden udvej, for dit barns skyld, end et skoleskifte. 

Det skal være rart at gå i skole, og vi som forældre skal også være trygge ved at sende vores børn derhen. 

Mom skriver:

Hvis lærerene ikke er villige til, at lytte og til at foretage de nødvendige tiltag som fx. et AKT forløb (mener jeg, at det hedder), så ser jeg ingen anden udvej, for dit barns skyld, end et skoleskifte. 

Det skal være rart at gå i skole, og vi som forældre skal også være trygge ved at sende vores børn derhen. 

 

Jeg ved fra flere af de dygtige lærere, dr har sagt op, at de har sagt op på grund af manglende opbakning fra ledelsen. Så jeg anerkender at det er svært for lærerne at gøre noget. Hvilket gør det endnu sværere for forældre.

Mit barn har flere gange spurgt om hxn ikke godt må skifte skole. Mit barn er dygtig til fagene og vellidt socialt. Der er bare nogle få der ødelægger det hele. Ærgeligt at man kan blive presset til at skulle flytte, men du har desværre ret.

Jeg tror jeg vil gøre et sidste forsøg og sætte en tidsgrænse på.

Tak for svar

Anonym skriver:

Mit barn går i en dejlig skole med gode klassekammerater og søde forældre. Alligevel er der problemer, som er så altoverskyggende for mig, at jeg ikke engang kan koncentrere mig om mit arbejde i dag. 

I klassen er der konflikter blandt børnene, som jeg ved at lærere og pædagoger har fat i og arbejder med. Men nogle af forældrene, mødre, er begyndt at henvende sig direkte til de forældre, hvis børn har gjort noget forkert. Mit barn har uden tvivl sin andel i det, og vi taler meget om det herhjemme, og er meget tydelige omkring vores holdning til grimme ord/grim tale, holden uden for og lignende. Men der er en ubehagelig kultur i klassen, og det skal vi selvfølgelig have gjort noget ved i samarbejde med skolen - synes jeg. Jeg er direkte imod at gå til gældende forælder og sige at deres barn gjorde/sagde sådan og sådan. Jeg er også meget imod at tale om andres børn med andre forældre, dvs. tale bag om ryggen, hvilket også sker. Problemet i at gå til en forælder, når der er sket noget, er fordi jeg ved at det, mit barn har fortalt, er en ensidet, subjektiv og fragmenteret beskrivelse af en hændelse. Det bliver taget ud af kontekst, sammenhængen, årsagen, dynamikken og relationen. Derudover begynder det at lugte af mudderkastning, som jeg faktisk skal koncentrere mig for ikke at deltage i.

I morges blev jeg konfronteret med noget, mit barn havde gjort i sidste uge. Det var på ingen måder i orden og den opførsel tolereres ikke, så det skal jeg taler om med mit barn i dag. Men jeg er også nået til et kogepunkt inden i. Imens jeg lyttede til moren, lå der en kæmpe klump i min mund og i min mave, som var ved at eksplodere fordi dette barn tidligere på ugen, måske dagen før, havde været meget grim ved mit barn. Dette barn er selv meget aktiv i drillerier og i at holde andre udenfor. Jeg ville sådan ønske at vi forældre stod sammen og arbejde for at få gjort kål på den uhensigtsmæssige dynamik og kultur, i stedet for, som nu, at beskylde, tale dårligt om  og kritisere hinandens børn. Der er sindssygt dårlig stemning forældre, ja mødrene i hvert fald, imellem. Der er ingen af dem, der går til andre forældre, der viser den mindste smule forståelse for at deres eget barn måske har en finger med i spillet selv. De ser på andre børn, deriblandt mit, med sure øjne og svarer irriteret på f.eks. Godmorgen.

Jeg har bedt om et møde med klasselæreren, for at få kortlagt mit eget barns position i det her. Hvis mit barn står i spidsen for det, er katalysatoren eller lignende, skal det stoppes og mit barn skal have hjælp til at komme ud af den rolle. Et barn, der er grim overfor andre, har det ikke godt, så det skal selvfølgelig undersøges med henblik på at hjælpe barnet. 

Hvad tænker I, og hvordan håndterer I konflikter i skolen?

Jeg synes, at den bilaterale fremgangsmåde lyder ubehagelig. Den kan anvendes ved enkeltstående episoder men ikke til at ændre en kultur. Jeg ville også synes, at det var vanvittigt ubehageligt ikke at kunne aflevere mit barn uden at vide, om jeg pludselig skulle stå midt i en 'mobbesamtale'. Der er en grund til at der på arbejdspladser og mellem skole og hjem er nogle formelle og uformelle varslingsfrister på kritiske samtaler. Det er for stressende, at emnet kan tages op hvor som helst, når som helst.

jeg ville tale med klasselæreren og bede om, at det blev taget op å et forældremøde.

L-mor skriver:

Jeg synes, at den bilaterale fremgangsmåde lyder ubehagelig. Den kan anvendes ved enkeltstående episoder men ikke til at ændre en kultur. Jeg ville også synes, at det var vanvittigt ubehageligt ikke at kunne aflevere mit barn uden at vide, om jeg pludselig skulle stå midt i en 'mobbesamtale'. Der er en grund til at der på arbejdspladser og mellem skole og hjem er nogle formelle og uformelle varslingsfrister på kritiske samtaler. Det er for stressende, at emnet kan tages op hvor som helst, når som helst.

jeg ville tale med klasselæreren og bede om, at det blev taget op å et forældremøde.

Det er jeg så glad for, at du skriver. Det er nemlig meget stressende, og jeg har konstant ondt i maven, hjertebanken og rysten, når jeg skal aflevere og hente. 

Jeg har fundet ud af, at der er en anden forælder, der har bedt om et ekstraordinært forældremøde af samme årsag