Konflikter i skolen - forældres håndtering

Mom skriver:

Det må du gerne mene

Men løsningsmetoden er jo netop, snak med de andre forældre, på en objektiv og anerkendene måde..

 

Hvad er det som du mener ikke er relevant? At jeg tænker, at skolen ikke skal bruges som mellemmand, eller dommer i en konflikt, som jeg mener, at I som forældre burde kunne løse?

At skolen kun skal bruges når konflikten går i hårdknude?

Du skriver, at ikke alle konflikter behøver at blive taget op, at nogle gange er de forsvundet dagen efter. Det er irrelevant idet, det ikke er mig, der bringer konflikter på banen med andre forældre. Er det noget, du tænker at jeg kan sige til en forælder næste gang, jeg ser dem eller hvorfor skriver du det?

Skolen er ikke en mellemmand. Skolen er omdrejningspunktet. Som jeg skrev, har skolen rigtig fint fat i problemerne og har gang i meget fine tiltag, for at forbedre forholdene i klassen. Jeg mener at vi forældre bør have tillid og tiltro til det, lærene og pædagogerne gør, og bakke op omkring det. Skolen skal ikke være dommere i en konflik, og det er de heller ikke. 

Samtalerne foældrene imellem er, som jeg skrev, ikke præget af objektivitet og anerkendelse, men begynder at ligne mudderkastning - men er ikke gået i hårdknude, det var dine ord, din fortolkning og har ikke noget at gøre med min situation.

Jeg prøver virkelig at forklare, så godt og tydeligt, som muligt. Men jeg oplever at du forvrænger det, jeg skriver. Faktisk kan jeg ikke genkende noget af det, du beskriver i situationen, som den i virkeligheden er. Derfor får jeg tanken, at det handler om dine og ikke mine oplevelser. 

Jeg tænker, der er enormt stor forskel på enkeltstående konflikter i en ellers velfungerende klasse - som sagtens kan og bør løses forældrene/børnene imellem.

Og så som der beskrives her en klasse, hvor der er store problemer med mange konflikter hver dag. I det sidste tilfælde mener jeg at skolen og forældrene i fællesskab skal stå sammen og få løst konflikterne og få skabt et sundt miljø i klassen. Hvis forældrene allerede konfronterer hinanden og bagtaler hinandens børn - siger det mig, at konflikterne nok ikke længere bare er mellem børnene og at forældrene måske er igang med at bidrage til konflikterne mellem børnene - her tænker at det er vigtigt at få skolen med som en objektiv medspiller i at få løst problemerne for børnenes skyld - det er ikke sjovt at skulle gå mange år endnu i sådan en klasse.

drabo skriver:

Jeg tænker, der er enormt stor forskel på enkeltstående konflikter i en ellers velfungerende klasse - som sagtens kan og bør løses forældrene/børnene imellem.

Og så som der beskrives her en klasse, hvor der er store problemer med mange konflikter hver dag. I det sidste tilfælde mener jeg at skolen og forældrene i fællesskab skal stå sammen og få løst konflikterne og få skabt et sundt miljø i klassen. Hvis forældrene allerede konfronterer hinanden og bagtaler hinandens børn - siger det mig, at konflikterne nok ikke længere bare er mellem børnene og at forældrene måske er igang med at bidrage til konflikterne mellem børnene - her tænker at det er vigtigt at få skolen med som en objektiv medspiller i at få løst problemerne for børnenes skyld - det er ikke sjovt at skulle gå mange år endnu i sådan en klasse.

Det er lige præcis det, jeg også mener. 

Anonym skriver:

Du skriver, at ikke alle konflikter behøver at blive taget op, at nogle gange er de forsvundet dagen efter. Det er irrelevant idet, det ikke er mig, der bringer konflikter på banen med andre forældre. Er det noget, du tænker at jeg kan sige til en forælder næste gang, jeg ser dem eller hvorfor skriver du det?

Skolen er ikke en mellemmand. Skolen er omdrejningspunktet. Som jeg skrev, har skolen rigtig fint fat i problemerne og har gang i meget fine tiltag, for at forbedre forholdene i klassen. Jeg mener at vi forældre bør have tillid og tiltro til det, lærene og pædagogerne gør, og bakke op omkring det. Skolen skal ikke være dommere i en konflik, og det er de heller ikke. 

Samtalerne foældrene imellem er, som jeg skrev, ikke præget af objektivitet og anerkendelse, men begynder at ligne mudderkastning - men er ikke gået i hårdknude, det var dine ord, din fortolkning og har ikke noget at gøre med min situation.

Jeg prøver virkelig at forklare, så godt og tydeligt, som muligt. Men jeg oplever at du forvrænger det, jeg skriver. Faktisk kan jeg ikke genkende noget af det, du beskriver i situationen, som den i virkeligheden er. Derfor får jeg tanken, at det handler om dine og ikke mine oplevelser. 

 

Hvis du oplever, at du ikke har behov for at forældrene blander sig i konflikten, fa skolen allerede har godt fat om problemet, så syntes jeg hånden på hjertet at du skal sige det til, den anden forældre, næste gang der opstår mulighed for det.

Hvis du oplever at forældrene ikke er anerkendene eller objektive, så gentag sidste sætning overfor dem - luk snakken så hurtigt det kan lade sig gøre.

Jeg læste dit indlæg, som om, at du ville have at skolen SKULLE håndtere alle konflikter, og dermed være mellemmand mellem forældrene/børnene - og det mener jeg ikke de skal. Men hvis skolen allerede er igang med tiltag, så er det super fint.

Dog kan der stadig være behov for at forældre snakker sammen, så de kan hjælpe ungerne imellem, måske med legeaftaler, eller snakke i hjemme om fx. sprogbrug overfor hinanden osv.

Du skriver dog at du ikke bryder dig om konfliktløsningen, når den foregår mellem forældrene, og der mener jeg stadig, at opdragelse ligger i hjemmet, det er mig som skal sørge for, at mit barn lærer god adfærd - det er ikke skolens opgave. Ergo kan en konflikt ikke løses uden forældrene, de skal mindst ligeså meget på banen.

Dine sidste sætninger, tænker jeg er skrevet i frustration, så dem kommenterer jeg ikke på

Mom skriver:

Hvis du oplever, at du ikke har behov for at forældrene blander sig i konflikten, fa skolen allerede har godt fat om problemet, så syntes jeg hånden på hjertet at du skal sige det til, den anden forældre, næste gang der opstår mulighed for det.

Hvis du oplever at forældrene ikke er anerkendene eller objektive, så gentag sidste sætning overfor dem - luk snakken så hurtigt det kan lade sig gøre.

Jeg læste dit indlæg, som om, at du ville have at skolen SKULLE håndtere alle konflikter, og dermed være mellemmand mellem forældrene/børnene - og det mener jeg ikke de skal. Men hvis skolen allerede er igang med tiltag, så er det super fint.

Dog kan der stadig være behov for at forældre snakker sammen, så de kan hjælpe ungerne imellem, måske med legeaftaler, eller snakke i hjemme om fx. sprogbrug overfor hinanden osv.

Du skriver dog at du ikke bryder dig om konfliktløsningen, når den foregår mellem forældrene, og der mener jeg stadig, at opdragelse ligger i hjemmet, det er mig som skal sørge for, at mit barn lærer god adfærd - det er ikke skolens opgave. Ergo kan en konflikt ikke løses uden forældrene, de skal mindst ligeså meget på banen.

 

Dine sidste sætninger, tænker jeg er skrevet i frustration, så dem kommenterer jeg ikke på

Skolen skal på ingen måde løse alle konflikter. Indtil for nyligt, har der været et meget fint samarbejde os forældre imellem på alle niveauer. Det skal også nævnes, at de fleste forældre stadig opfører sig fornuftigt og dem har vi det super med, taler med om sociale forhold i klassen osv. Børnene har masser af legeaftaler.

Som beskrevet er problemet mudderkastning, bagtaleri og en ubehagelig stemning. Og som også skrevet i startindlægget, ønsker jeg at samarbejde med skolen.

Som også beskrevet flere gange, er der tydelighed hjemmefra ang. forventninger og hvad der ikke tolereres. På intet tidspunkt har jeg skrevet at skolen skal opdrage mit barn og lære det god adfærd, og jeg har heller ikke gjort antydning til at have den holdning. 

De sidste sætninger er ikke skrevet i frustration, men er skrevet fordi det er den oplevelse jeg har, af dine indlæg. 

Anonym skriver:

Skolen skal på ingen måde løse alle konflikter. Indtil for nyligt, har der været et meget fint samarbejde os forældre imellem på alle niveauer. Det skal også nævnes, at de fleste forældre stadig opfører sig fornuftigt og dem har vi det super med, taler med om sociale forhold i klassen osv. Børnene har masser af legeaftaler.

Som beskrevet er problemet mudderkastning, bagtaleri og en ubehagelig stemning. Og som også skrevet i startindlægget, ønsker jeg at samarbejde med skolen.

Som også beskrevet flere gange, er der tydelighed hjemmefra ang. forventninger og hvad der ikke tolereres. På intet tidspunkt har jeg skrevet at skolen skal opdrage mit barn og lære det god adfærd, og jeg har heller ikke gjort antydning til at have den holdning. 

De sidste sætninger er ikke skrevet i frustration, men er skrevet fordi det er den oplevelse jeg har, af dine indlæg. 

Som skrevet tidligere, stop forældrenes mudderkastning ved at sige: Skolen har gang i mange gode tiltag, lad os nu give dem arbejdsro... Og gentag gerne mange gange hvis det skulle blive nødvendigt.

Det var ikke møntet på dig det med adfærd, det var møntet på ALLE forældre, da det ses, at forældre har holdningen "det må skolen klare" - og det kan de jo ikke

Hold fast i den gode stemning og konfliktløsning med de forældre som kan det, og lad resten være, eller henvis til ovenstående sætning.

Beklager jeg til, at starte med havde en forkert opfattelse af dit indlæg.

i mit barns klasse har der været store problemer i pigegruppen. lærerne har det dem i drenge og piger i uuv timerne hvor pigerne arbejde meget med at være en god kammerat, og alt de de normalt har konflikter omkring - nogle der vil bestemme hele tiden osv. desuden har de holdt ekstra forældremødre kun for pigeforældrene for at lave et fælles sammenarbejde for at komme det til livs...

måske du kan foreslå at der bliver holdt et forældremøde hvor det handler om klassens trivsel så i blandt forældre og i samarbejde med lærerne kan få klarlagt en gang for alle hvor alle hver i sær skal sætte ind

Bliver simpelthen nød til at høre dig ts, mener du at hvis det sker i skole tiden er det lærens arbejde at kontakte forældre og løse det? Og at det er forkert at forældre henvender sig til hinanden omkring skete ting i skole tiden???

sscm skriver:

Bliver simpelthen nød til at høre dig ts, mener du at hvis det sker i skole tiden er det lærens arbejde at kontakte forældre og løse det? Og at det er forkert at forældre henvender sig til hinanden omkring skete ting i skole tiden???

Nej, det mener jeg ikke. Jeg mener heller ikke at det er forkert, at forældre henvender sig til hinanden og samarbejder. 

Mulllesmor skriver:

i mit barns klasse har der været store problemer i pigegruppen. lærerne har det dem i drenge og piger i uuv timerne hvor pigerne arbejde meget med at være en god kammerat, og alt de de normalt har konflikter omkring - nogle der vil bestemme hele tiden osv. desuden har de holdt ekstra forældremødre kun for pigeforældrene for at lave et fælles sammenarbejde for at komme det til livs...

måske du kan foreslå at der bliver holdt et forældremøde hvor det handler om klassens trivsel så i blandt forældre og i samarbejde med lærerne kan få klarlagt en gang for alle hvor alle hver i sær skal sætte ind

Tak for rådet. Det har jeg faktisk overvejet for netop at komme det til livs i fællesskab, så vi ikke arbejder i hver sin retning og modarbejder hinanden, som vi gør nu.