Findes der grimme børn?

Ja, der findes grimme børn lige såvel som voksne.

Holder det blot for mig selv (eller, jeg deler det med kæresten).

Carina:-) skriver:

Ja der findes grimme ucharmerende  børn ligesom der findes voksne der er sådan

Men synes det hænger sammen med personlighed for er det et barn med en utiltalende adfærd er det svært at finde noget kønt eller charmerende ved barnet.

Jeg siger dog aldrig noget for for forældrene er barnet  jo det 8 vidunder. 

Ligesom jeg jo synes mine er verdens smukkeste selv med makrel i håret og snot i hele hovedet.

Men tænker da mit når nogen slår et billede op på Facebook og skriver "min lille prinsesse " og så sidder der bare et barn hvor man lige når at tænke det er da vist et billede af lebbe Lone fra bryggen som lille. 

Men som man skal så liker .man jo og kommentere med et nåååhhh og et hjerte akkurat som de gør når jeg viser mine rollinger og så kan jeg jo godt gætte de indimellem tænker det samme om mine men det er naturligvis fordi de ikke forstår at se den indre skønhed 

Er SÅ meget med på den dér! 

Ja der findes grimme børn. Lig'som grimme voksne. MEN spørgsmålet er så HVAD er grimt?! Det er jo individuelt. 

MorDk skriver:

Ja der findes grimme børn. Lig'som grimme voksne. MEN spørgsmålet er så HVAD er grimt?! Det er jo individuelt. 

Ja... MEN som tidligere nævnt i tråden er der dog nogle ret generelle betragtninger om skønhed: Symmetri bliver generelt betragtet som smukt. Store øjne. Lige tænder. 

Så er der en række ting, der bliver betragtet som grimt naturligvis: Skæve sorte tænder. Asymmetri. Uren hud i svær grad. 

Jeg har personligt et meget smukt barn (som ligner sin fars familie med krøller, porcelænshud, stor velformede mund - hun ligner en dukke) og et meget nuttet barn (som ligner mig med min uheldige næse). Sidstnævnte må klare sig på charmen!  

I min datters vuggestue gik en af de grimmeste børn, jeg nogensinde har set: Kæmpe dryptud/boksernæse og alt for markedet øjenbryn og hage. Han ligner faderen på en prik, men at se en voksen mands ansigt på en baby er bare uskønt. Faderen er nydelig, drengen bliver formentlig flot - men lige nu er han grim som arvesynden. 

Smag er altid subjektivt. 
Men jeg ville aldrig kalde et barn for smukt hvis jeg ikke mener det. Og det sker altså indimellem jeg hellere kommentere på at barnet har en sød kjole på/flot hue, end jeg vil kommentere på barnets udseende..
nogen børn er så grimme så de faktisk er smukke, hvis I forstår. Skrøbeligheden og nuttetheden over ikke at være perfekt er også noget der tiltrækker folk som mig  
Så indimellem, hvis barnet er uperfekt er det næsten smukkere end dem der bare ligner en gennemsnitsbaby  

Men har set masser af babyer der ikke har været vildt kønne, men når de blev en 4-5 år, har de været noget af det smukkeste  

Men nu går jeg ikke ind for man som sådan skal fortælle børn de er smukke, vil hellere fortælle dem de er dygtige, kloge, eller andet de er gode til, såsom at være en god ven eller en god søskende.

Skønhed afhænger jo af øjnene der ser. Hvad der er kønt for en er knap så kønt i en andens øjne, og omvendt. Selvfølgelig er der nogle træk som flere mennesker finder kønne end andre. Personligt synes jeg godt at helt nyfødte kan se lidt sjove ud... De er tit lidt opsvulmede, huden virker lidt for stor, og hovederne kan tit se lidt sjove ud fordi at de har været trykkede (min egen søn blev født f.eks. med rumpetten først og var helt flad i den ene side af panden foran efter at have ligget med hovedet oppe under mine ribben. Dog syntes jeg selvfølgelig at han var billedskøn alligevel). Jeg har dog aldrig mødt en baby hvor jeg virkelig har tænkt at den var grim. Sådan har jeg det dog også med voksne... Jeg kan godt f.eks. tænke at en har mindre pæne tænder, men det betyder ikke at vedkommende ikke har træk som jeg til gengæld finder virkelig smukke.

lineog4 skriver:

Jeg elsker når man modsiger sig selv: hvis alle er lige smukke, hvordan kan så de der sker andre er grimme være grimme? 

Selvsagt er vi da alle ikke lige smukke (ud fra den kulturelle norm der er for skønhed, læste lige en artikel om en kulturel hvor de mere eller mindre tvangsfodrede pigerne fordi det at være tyk var smukt og Fx strækmærker især på arme var noget man ønskede at have). Vi er heller ikke alle sammen lige gode til fodbold, ikke alle kan blive professionelle balletdansere og ikke alle skal være astrofysikere.

Vi mennesker er forskellige og hurra for det - det farligste er at prøve at påstå det modsatte og "gemme" mangfoldigheden og forsøge at gøre os alle lige og ens. Forskelligheden er en force og vi skal tale om den, netop tale om hvor fantastisk det er vi kan og er noget forskelligt så vi hver især kan bidrage med det vi kan. 

Jeg kan så ikke lide ordet grim, men jeg kan så sandelig godt se alle børn og mennesker ikke er fysisk smukke. Mine børn og jeg selv er heller ikke smukke, som i billedskønne og parate til en modelkarriere. Men så er de tusind andre ting, og hvorfor dog sidde og græde over og forsøge at tale dem op til at være billedskønne istedet for at værdsætte det de så er. Smukke er de ikke, de er heller ikke grimme som i afskyvækkende, men bare totalt mainstream 

Det er forkert at mene nogle mennesker eller børn er grimme, og siger man det så er man da grim. 

Det er ikke og modsige mig selv, det er blot at jeg simpelthen syntes det er meget forkert at have en sådan nedladende holdning. 

Anonym skriver:

Det er forkert at mene nogle mennesker eller børn er grimme, og siger man det så er man da grim. 

Det er ikke og modsige mig selv, det er blot at jeg simpelthen syntes det er meget forkert at have en sådan nedladende holdning. 

Må man godt mene, at nogle mennesker er smukke? Og endda, at nogle mennesker er smukkere end andre? Og definerer du så ikke bare grimhed som værende fravær af skønhed?

Der er hurtigere og langsommere mennesker. Klogere og dummere. Højere og lavere. Sjovere og kedeligere. Mørkere og lysere. Tykkere og tyndere. Medmindre man er blind, kan man vel også se, at der er mere eller mindre arkitektonisk velkonstruerede mennesker med mere eller mindre attraktive træk.

Abracadabra skriver:

Ja... MEN som tidligere nævnt i tråden er der dog nogle ret generelle betragtninger om skønhed: Symmetri bliver generelt betragtet som smukt. Store øjne. Lige tænder. 

Så er der en række ting, der bliver betragtet som grimt naturligvis: Skæve sorte tænder. Asymmetri. Uren hud i svær grad. 

Jeg har personligt et meget smukt barn (som ligner sin fars familie med krøller, porcelænshud, stor velformede mund - hun ligner en dukke) og et meget nuttet barn (som ligner mig med min uheldige næse). Sidstnævnte må klare sig på charmen!  

I min datters vuggestue gik en af de grimmeste børn, jeg nogensinde har set: Kæmpe dryptud/boksernæse og alt for markedet øjenbryn og hage. Han ligner faderen på en prik, men at se en voksen mands ansigt på en baby er bare uskønt. Faderen er nydelig, drengen bliver formentlig flot - men lige nu er han grim som arvesynden. 

Mænd er generelt heldige. De bliver mere flotte med alderen

Anonym skriver:

Det er forkert at mene nogle mennesker eller børn er grimme, og siger man det så er man da grim. 

Det er ikke og modsige mig selv, det er blot at jeg simpelthen syntes det er meget forkert at have en sådan nedladende holdning. 

Men så er der jo nogle der er grimme. Du startede med alle er smukke. Ej jeg er simpelthen for meget logiker