Findes der grimme børn?

nielsen80 skriver:

Hahaha jeg tør godt indrømme det. Jeg får altså ikke de kønneste babyer - E.T er nok en god beskrivelse af mine nyfødte. Som de bliver ældre, får de kinder der er større end resten af hovedet, og øjne som ofte skeler lidt. Sådan har begge mine piger været som helt små - den mindste på 3 mdr er stadig mere speciel end køn, mens den store er vokset fra det mest uheldige Jeg knus eeeeeelsker dem begge, og i mine øjne er de perfekte i, hvad jeg godt kan se objektivt, deres uperfekte ydre.

Bliver da helt nysgerrig på hvordan dine børn ser ud nu 

Ja der findes grimme ucharmerende  børn ligesom der findes voksne der er sådan

Men synes det hænger sammen med personlighed for er det et barn med en utiltalende adfærd er det svært at finde noget kønt eller charmerende ved barnet.

Jeg siger dog aldrig noget for for forældrene er barnet  jo det 8 vidunder. 

Ligesom jeg jo synes mine er verdens smukkeste selv med makrel i håret og snot i hele hovedet.

Men tænker da mit når nogen slår et billede op på Facebook og skriver "min lille prinsesse " og så sidder der bare et barn hvor man lige når at tænke det er da vist et billede af lebbe Lone fra bryggen som lille. 

Men som man skal så liker .man jo og kommentere med et nåååhhh og et hjerte akkurat som de gør når jeg viser mine rollinger og så kan jeg jo godt gætte de indimellem tænker det samme om mine men det er naturligvis fordi de ikke forstår at se den indre skønhed 

Hahaha sjov tråd. 

Jeg har to døtre, og jeg kan godt se hvem af dem som umiddelbart bliver den flotte og smukke, da hun bare er enormt Billedskøn med flotte træk og ret velproportioneret generelt. Jeg er også altid blevet stoppet op på gade og stræder, fordi folk har måtte komplimentere hende som sød, kær, smuk og betagende, samt blevet "samlet op" af en caster på en legeplads, og været til diverse prøvefilmninger til reklamefilm. 

Min anden datter er mere sød og charmerende, har stritører og små øjne (er nu heller ikke helt så gammel endnu, som sin søster). 

Selvfølgelig syntes jeg selv, at mine børn er de mest fantastiske at se på og være sammen med, men objektivt, ja der kan jeg altså nu også godt være med, syntes jeg :-P 

Jeg synes ikke nogen børn er grimme. Jeg kan godt synes at der er nogen der ikke er så nuttet, men det ændrer sig ofte når man lærer dem at kende. 

Større børn synes jeg heller ikke er grimme - men kan godt synes de ikke er super kønne. måske bare almindelige 

mine egne børn synes jeg er super flotte jeg synes dog min ældste dreng var mindre køn indtil han blev omkring de 2-3 måneder. 

Sjovt emne. ☺ 

Jeg havde en gang en teenage-kæreste som jeg fandt et babybillede af, han var en meget 'ikke køn' baby... synes grim er et hårdt ord  Men ja nogle babyer/børn er rigtig kønne og andre knap så heldige. Det samme med voksne. Så er nok enig med flertallet herinde. 

Jeg tør tilgengæld godt indrømme at jeg synes vores datter var små grim da hun blev født.. hun var trykket helt sammen, havde en spids næse, og så bare spøjs ud... Men hun var sød og en rigtig dejlig nem baby. Men folk blev sådan helt underlige når jeg sagde at "ja hun er ikke særlig køn, men meget sød"... haha..  heldigvis er hun vokset sig meget kønnere, nu er hun sådan mere 'køn men små dum'. Hahaha 

Aristocats skriver:

Okay, totalt tabubelagt emne som min mand og jeg netop lige har diskuteret 

Findes der grimme børn? Er det sådan én "alle ved det, ingen taler om det"-ting? Eller er børn bare væsener, som der altid er noget smukt ved? Men det går vel også mere over i det filosofiske fremfor det helt konkrete og overfladiske koncept som det at være "grim" eller i hvert fald mindre køn egentligt er? 

Jeg læste engang også en diskussion på Reddit, hvor der blev spurgt til forældre der godt vidste de havde grimme børn - det var interessant læsning og der kom overvældende mange svar. 

Hvem definerer  grim? 

ALLE BØRN OG VOKSNE er lige smukke, det er da kun de mennesker der siger der findes grimme børn/voksne, der selv er møg grimme, det må være nogle mennesker som har det svært med dem selv.

Okay, totalt tabubelagt emne som min mand og jeg netop lige har diskuteret 

Findes der grimme børn? Er det sådan én "alle ved det, ingen taler om det"-ting? Eller er børn bare væsener, som der altid er noget smukt ved? Men det går vel også mere over i det filosofiske fremfor det helt konkrete og overfladiske koncept som det at være "grim" eller i hvert fald mindre køn egentligt er? 

Jeg læste engang også en diskussion på Reddit, hvor der blev spurgt til forældre der godt vidste de havde grimme børn - det var interessant læsning og der kom overvældende mange svar. 

Die Schönheit liegt im Auge des Betrachters ville verden ikke være noget så kedelig, hvis ikke vi alle var forskellige. Gudskelov for mangfoldighed både i henhold til grimhed og skønhed - det ene ville ikke eksisterer uden det andet

Anonym skriver:

Hvem definerer  grim? 

ALLE BØRN OG VOKSNE er lige smukke, det er da kun de mennesker der siger der findes grimme børn/voksne, der selv er møg grimme, det må være nogle mennesker som har det svært med dem selv.

 

Ej hold nu op med den totalt hippi tilgang.

Alle har jo forskellig smag, så er vel okay at JEG feks synes én af grim, for der skal jo helt sikkert nok være en anden der synes vedkommende en smuk. 

Ja jeg synes sgu både der er børn og voksne der er mindre kønne, og jeg er da heller ikke topmodel selv, men betyder det noget at JEG synes/tænker det? Jeg kunne jo ikke drømme om at gøre folk opmærksomme på det, og så går det vel nok lige? 

Der er da med garanti også nogle derude der synes mine børn ikke er kønne, og? Jeg synes de er det, og så længe dem der ikke synes de er kønne, ikke stopper dem og fortæller dem det, så tænker jeg at det nok skal gå....

Anonym skriver:

Hvem definerer  grim? 

ALLE BØRN OG VOKSNE er lige smukke, det er da kun de mennesker der siger der findes grimme børn/voksne, der selv er møg grimme, det må være nogle mennesker som har det svært med dem selv.

 

Alle er ikke lige kloge, lige charmerende, lige motorisk dygtige osv. osv. Hvorfor skulle lige netop skønhed være totalt ligeligt fordelt? Er alle dyr, alle huse, alle planter også lige smukke? Eller er det udelukkende mennesker, der er præcist lige smukke? 

Skønhed defineres bl.a. kulturelt, men der er også nogle træk, som vi tilsyneladende er enige om universelt som særligt smukke. Store øjne, regelmæssige ansigtstræk etc. Og du må gerne forsøge at overbevise mig om, at Elefantmanden og Angelina Jolie var/er nøjagtigt lige delikate for øjet, men det bliver nok svært. 

Det vidunderlige er, at vi bliver blinde, når vi får positive følelser for en anden. Så er førstehåndsindtrykket pist væk, og vi ser med helt andre øjne på vedkommende. Og vi når dertil, hvor det ydre er uendeligt ligegyldigt. 

Jeg bryder mig ikke om at påpege, at et bestemt menneske er grimt, hverken under eller uden hans tilstedeværelse. Men at fastslå, at skønhed ikke er ligeligt fordelt, og at nogle er heldigere stillet end andre, når det gælder det ydre, er altså ikke grimt, blot faktuelt. Det er bare ikke særligt vigtigt. 

Anonym skriver:

Hvem definerer  grim? 

ALLE BØRN OG VOKSNE er lige smukke, det er da kun de mennesker der siger der findes grimme børn/voksne, der selv er møg grimme, det må være nogle mennesker som har det svært med dem selv.

 

Jeg elsker når man modsiger sig selv: hvis alle er lige smukke, hvordan kan så de der sker andre er grimme være grimme? 

Selvsagt er vi da alle ikke lige smukke (ud fra den kulturelle norm der er for skønhed, læste lige en artikel om en kulturel hvor de mere eller mindre tvangsfodrede pigerne fordi det at være tyk var smukt og Fx strækmærker især på arme var noget man ønskede at have). Vi er heller ikke alle sammen lige gode til fodbold, ikke alle kan blive professionelle balletdansere og ikke alle skal være astrofysikere.

Vi mennesker er forskellige og hurra for det - det farligste er at prøve at påstå det modsatte og "gemme" mangfoldigheden og forsøge at gøre os alle lige og ens. Forskelligheden er en force og vi skal tale om den, netop tale om hvor fantastisk det er vi kan og er noget forskelligt så vi hver især kan bidrage med det vi kan. 

Jeg kan så ikke lide ordet grim, men jeg kan så sandelig godt se alle børn og mennesker ikke er fysisk smukke. Mine børn og jeg selv er heller ikke smukke, som i billedskønne og parate til en modelkarriere. Men så er de tusind andre ting, og hvorfor dog sidde og græde over og forsøge at tale dem op til at være billedskønne istedet for at værdsætte det de så er. Smukke er de ikke, de er heller ikke grimme som i afskyvækkende, men bare totalt mainstream