Opdate på 'jeg er træt'

L-Mortil3 skriver:

Jeg vil virkelig opfordre til at prøve medicinen mod angst! Jeg synes det er meget fornuftigt at være tilbageholdende og ikke bare tage hvad som helst! Men du er så dårlig lige nu, og det er IKKE ok! Er børnene i støttegruppe? Det kan du også overveje - det berører dem mere end man tror at mor/far er syge.

psykofarmaka - tager ofte en 4 ugers tid før der er målbar ændring, hvorfor jeg virkelig håber du finder modet til at starte på dem! Du skal lige have sænket tempoet i kroppen - start med det angstdæmpende før du takker ja til socemedicin.

 

få en kugledyne og kuglevest gennem kommunen, det giver også kroppen ro - og dig en større chance for at sove lidt. 

Øv dig i lidt meditation, lydt til mindfulness, sæt alle sejl ind på at optimere chancer for bedring!

 

hold fast i psykologen .

 

mange mange tanker herfra!!

Ja der kommer sådan en børne noget fra kommunen og snakker med børnene, og snakker med os som forældre om ting der pludselig ikke er som det plejer.

jeg sys det er rigtig svært med den psykolog, det tager meget energi, og jeg er færdig efter 1 time hos hende, jeg sover 5-6 timer bagefter (får altid en tid kl 9, netop fordi jeg blir så træt) og jeg er hos hende 2 gange om ugen, men det hjælper overhoved ikke, så er det virkelig svært at holde fast i det.

ja du har ret, men jeg er så bange for de bivirkninger - jeg er bange for eksen skal finde ud af det og så bagefter trampe endnu mere på mig, det er et stort nederlag for mig i sig selv, min far ved ikke engang alt det her, jeg vil ikke snakke med nogle om det. Min mand har dog snakket med hans mor om det.

men jeg blir total panisk bare tanken om at spise dem, jeg er bange for at blive afhængig eller dø af det, syg tankegang i know

Anonym skriver:

Ja der kommer sådan en børne noget fra kommunen og snakker med børnene, og snakker med os som forældre om ting der pludselig ikke er som det plejer.

jeg sys det er rigtig svært med den psykolog, det tager meget energi, og jeg er færdig efter 1 time hos hende, jeg sover 5-6 timer bagefter (får altid en tid kl 9, netop fordi jeg blir så træt) og jeg er hos hende 2 gange om ugen, men det hjælper overhoved ikke, så er det virkelig svært at holde fast i det.

ja du har ret, men jeg er så bange for de bivirkninger - jeg er bange for eksen skal finde ud af det og så bagefter trampe endnu mere på mig, det er et stort nederlag for mig i sig selv, min far ved ikke engang alt det her, jeg vil ikke snakke med nogle om det. Min mand har dog snakket med hans mor om det.

men jeg blir total panisk bare tanken om at spise dem, jeg er bange for at blive afhængig eller dø af det, syg tankegang i know

Vil bare fortælle dig at jeg har ptsd son følge af nogle meget traumatiske oplevelser..... jeg havde det i 1 år elendigt!!!!!! Intet hjalp... Men ville ikke ha medicin.... 

Men tilsidst måtte jeg kapitulere og give det en chance og den forandrede mit liv!! Bedste beslutning jeg har taget længe!! :-) 

Ja der er bivirkninger som ved al medicin men intet man ikke kan holde ud :-) 

Så mit råd er at prøve det selvom det er svært for dig 

Det er din angst der spiller ind. Angst kan få angst og den fortæller dig at medicin er farlig. Se din angst i øjnene og sig: Well frankly: I Dont give a damn og tag imod de piller! Du skal nok komme af dem igen<3 

da jeg gik til psykolog sov jeg ogsp bagefter. Nej først spiste jeg også sov jeg det er mega hårdt at få tømt og ompakket rygsækken! 

sandramor skriver:

Vil bare fortælle dig at jeg har ptsd son følge af nogle meget traumatiske oplevelser..... jeg havde det i 1 år elendigt!!!!!! Intet hjalp... Men ville ikke ha medicin.... 

Men tilsidst måtte jeg kapitulere og give det en chance og den forandrede mit liv!! Bedste beslutning jeg har taget længe!! :-) 

 

Ja der er bivirkninger som ved al medicin men intet man ikke kan holde ud :-) 

 

Så mit råd er at prøve det selvom det er svært for dig 

Ja jeg tror det er sådan noget, men jeg er bange for at gå i panik når jeg har spist den og den ligger i maven  det er idiotisk 

Sprit25 skriver:

Det er din angst der spiller ind. Angst kan få angst og den fortæller dig at medicin er farlig. Se din angst i øjnene og sig: Well frankly: I Dont give a damn og tag imod de piller! Du skal nok komme af dem igen<3 

da jeg gik til psykolog sov jeg ogsp bagefter. Nej først spiste jeg også sov jeg det er mega hårdt at få tømt og ompakket rygsækken! 

Jeg prøver også at holde fast i det, men det er sindsyg svært når man ikke føler man kommer nogle vegne 

Anonym skriver:

Ja jeg tror det er sådan noget, men jeg er bange for at gå i panik når jeg har spist den og den ligger i maven  det er idiotisk 

Ja men du blir nødt til at fortælle dig selv at det er din angst der taler og ikke virkeligheden...... :-) du ved jo tydeligvis godt selv at dine tanker omkring det er lidt tossede  

Anonym skriver:

Jeg prøver også at holde fast i det, men det er sindsyg svært når man ikke føler man kommer nogle vegne 

Med alt hvad du har været igennem kan man ikke forvente fremskridt over nat. Men en morgen vil du vågne og tænke: hmm jeg har faktisk haft det godt længe nu også er det, det hele værd

Anonym skriver:

Ja der kommer sådan en børne noget fra kommunen og snakker med børnene, og snakker med os som forældre om ting der pludselig ikke er som det plejer.

jeg sys det er rigtig svært med den psykolog, det tager meget energi, og jeg er færdig efter 1 time hos hende, jeg sover 5-6 timer bagefter (får altid en tid kl 9, netop fordi jeg blir så træt) og jeg er hos hende 2 gange om ugen, men det hjælper overhoved ikke, så er det virkelig svært at holde fast i det.

ja du har ret, men jeg er så bange for de bivirkninger - jeg er bange for eksen skal finde ud af det og så bagefter trampe endnu mere på mig, det er et stort nederlag for mig i sig selv, min far ved ikke engang alt det her, jeg vil ikke snakke med nogle om det. Min mand har dog snakket med hans mor om det.

men jeg blir total panisk bare tanken om at spise dem, jeg er bange for at blive afhængig eller dø af det, syg tankegang i know

Jeg kan godt forstå du er ængstelig omkring det, men det er så vigtigt at få dig på ret køl, tankerne om eksen og hvad andre tænker tror jeg klart er angsten der snakker - dette tænker jeg derfor vil aftage! Hvor er jeg glad for i også har fokus på børnene - det må være uendelig hårdt for dig!

mit bedste råd er at få råbt højt hvor dårligt du har det, skriv et brev til din far, send en mail - hvad du nu føler du kan!

jo mere åben du er, jo mere vil du også føle at skyld og tyngde på dine skuldre letter - der er INTET forkert i at være offer for sådanne ting du må udstå - DU HAR IKKE FEJLET - DU HAR INTET GJORT GALT - DER ER INTET GALT MED DIG!

du må love mig du vil prøve at huske dig selv på disse ting hver gang du vågner!

psykolog er uendelig hårdt for kroppen og der kan gå lang tid før der kommer gennembrud, men det VIL komme !

Masser af kram og kærlighed din vej!

sandramor skriver:

Ja men du blir nødt til at fortælle dig selv at det er din angst der taler og ikke virkeligheden...... :-) du ved jo tydeligvis godt selv at dine tanker omkring det er lidt tossede  

Ja det ved jeg godt. Jeg håber jeg kan overbevise mig selv om det 

Sprit25 skriver:

Med alt hvad du har været igennem kan man ikke forvente fremskridt over nat. Men en morgen vil du vågne og tænke: hmm jeg har faktisk haft det godt længe nu også er det, det hele værd

Ih jeg håber du har ret