Mor og meget mere skriver:
1. En af de præmisser, du selv lagde ind i debatten fra start, var, at du ville fortælle dine børn om det på et ikke nærmere angivet tidspunkt. Så ved vi da, at de finder ud af det. Det har du selv afgjort.
2. Du skriver:"7. Debatten gik på om hvad folk tænkte om selve det at være escort når man har børn, ikke på andres skod fordomme, børns reaktioner osv.
Altså: "Fortæl, hvad I tænker om at være escort og have børn - men hvis I tænker, at en problematik i dette netop er folks fordomme og børnenes eventuelle reaktioner, så lad være at fortælle dette!" -?
Som i "fortæl, hvad I tænker om at være udsendt soldat og have børn, men ikke, hvis I tænker, at børnene kan blive bange for, hvad der sker med deres far/mor, eller hvis I mener, det er moralsk forkert at tage i krig, når man har børn." Eller "fortæl, hvad I tænker om at give børn junkfood tre gange om ugen, men ikke, hvis I tænker, det ernæringsmæssigt er betænkeligt."
Hvad er der overhovedet at debattere om netop det at prostituere sig, når man har børn, hvis ikke dét, at man ser nogle risici for børnene og/eller nogle moralske issues? Kan du give et eksempel på, hvad der så er af tanker, man "må" dele her, såfremt man altså ikke mener, det er en helt fin kombi at være mor og escort? Jeg er helt blank.