lineog4 skriver:
Men hun vil møde fordømmelse virkeligheden er de fleste fordømmer det eller i hvert fald ser ned på det. Det samme gælder de som laver pornofilm og desværre gælder det fx også meget overvægtige mennesker, og i det hele taget der som adskiller sig fra det snævre normalitetsbegreb. Og min reaktion går mest på den manglende refleksion over det.
Vi lever i en maksimalistisk lejlighed, rod er vores mellemnavn og jeg reflekterer da over fordommene - jeg ændrer det ikke men jeg går ikke rundt med skyklapper. Jeg har fundet en mand der er 13 år ældre end mig, jeg ændrer ikke på det men jeg har igen ikke skyklapper på. Og jeg synes det er snerpende til naivt eller i hvert fald mangel på refleksion hvis man ikke ved at at vælge at være prostitueret kan have konsekvenserne for børnene. Fair nok hvis det er gennemtænkt og man har valgt at sige den kamp tager jeg. Men at sige: nej det sker ikke og selvom det gør så går det nok - det er mangel på refleksion. At blive udstationeret soldat som en anden skriver om og sige: nej det gør ikke noget ved mit barn at skulle undvære mig i 9 mnd og høre om forfærdelighederne der hvor jeg er, er da også mangel på refleksion. Jeg fordrer egentlig bare at man som forælder tager skyklapperne af og anerkender ens valg i livet har betydning på godt og ondt for ens børn også at vælge at være prostitueret selvom man ikke fortæller børnene det - et andet spørgsmål er jo om man skal holde det hemmeligt altid for tænk på den unge mand på 25 DR begynder at reflekterer, får indsigt i økonomi, priser og løn og spørger: hvordan kunne I egentlig have råd til alle de goder med kun en løb (vi er enige om 6300 to gange om ugen hver uge er mange penge også selvom man betaler skat? En månedsløn på mere end 50.000 før skat er en rimelig god indkomst og må kunne ses i familiens forbrug). Skal man så lyve for sin voksne søn eller skal man fortælle sandheden?
Nu hvor du oponere så meget mod min reaktion, bør du læse dette indlæg igen:
Jeg blir noget træt af at hører jeg er naiv.
Jeg lever i denne her verden, jeg er den der sælger jeg er den der mødes med fremmede, jeg er den der står med dillemaet "vil jeg denne ting" i derimod (nogen af jer) har baseret jeres viden på fordomme, 3 håndsviden, artikler og deslige og det mener i gør jer mere kompetente til at fortælle om den verden jeg lever i?
Jeg har ikke en skud sikker plan for hvad der skal fortælles ungerne inde for de her 3 til 6 måneder, hvordan skulle jeg det? Jeg mener for det første risikoen er minimal, jeg er en af den slags mødre der altid går i høje hæle og fuld kridsmalling, så det er ikke mærkeligt at se mig sådan, derimod ville du løfte brynet hvis du så mig i jogging sæt.
Hvis i alle stopper 2 sekunder og ser hvordan i har reageret hver i sær hvilken reaktion fra mig havde så være tilstrækkelig til jer alle?
Jeg må tage det hvis det blir aktuelt til den tid for jeg kan ikke vide hvad reaktionen bliver hos karlas eller mikkels mor.
Et oprids fra jeres rektioner hver i sær er:
det synd for dig
du skulle skamme dig
du er utro
du er selvsadene
Du er amoralsk
du lærer dine børn dårlige værdier
du er naiv
du får sygdomme der smitter din familie
følg din lyster.
Hvilken plan og reaktion dækker dem alle?
Jeg tror netop fordi jeg er afslappet og tager en evt. Reaktion som den kommer, gør jeg er bedre rustet fordi jeg netop ikke har puttet mine børn og andres reaktioner ned i en kasse.
Synes godt om 1 synes godt om