Min mening (bakket op af samtlige eksperter på området): En deleordning, hvor barnet ikke har en fast base det ene sted (altså et sted det bor fast og er væsentlig mere end det andet sted), er altid udelukkende for forældres skyld, det er aldrig for barnets skyld.
Barnet bliver forvirret af at skulle "flytte" med så jævne mellemrum, og bo halvdelen (eller lidt mere eller lidt mindre) af tiden det ene sted og resten af tiden det andet sted. Det bedste for alle børn, uanset alder, er at have en fast base, hvor det bor størstedelen af tiden, og så bare komme "på besøg" det andet sted med jævne mellemrum (fx hveranden weekend).
Og ja, det er hårdt for forældrene, men man bør aldrig træffe aftaler om samvær ud fra hvad mor og far gerne vil, men hvad det bedste for barnet er, alt andet er egoistisk.
Og nu siger du selv du ikke har mærket noget på din søn mht jeres nuværende ordning, men sådanne ting vil ofte først vise sig senere, og man har hørt fra rigtigt mange børn, som ikke havde en fast base som barn, men var "offer" for en deleordning, at de var forvirrede og aldrig følte sig helt hjemme et sted, fordi de reelt hele tiden flyttede fra den ene til den anden.
Når man vælger at få børn vælger man (i en optimal verden i hvert fald) også altid at måtte tilsidesætte sine egne behov for at kunne tilgodese sine børns behov, og det bør man håndhæve, når man så går fra hinanden og skal finde den bedst mulige løsning for deling/samvær. Og så tænke på sit barn og ikke på mor og far.
Anmeld
Citér