Puha.
Jeg havde egentlig lidt brug for at høre andres tanker og erfaringer om vores problem.
Hverken mor eller jeg er læge. Og eftersom mors egen læge er lidt sløv i det, tænkte jeg at vi kunne få lidt tanker at arbejde videre med herinde.
Vi er desperate, for man vil da altid det bedste for sine kære. Og vi håbede at vi herinde kunne få inspiration til den videre dialog med egen læge.
Jeg forudså ikke lige den drejning debatten har taget. Det ærgrer mig og jeg undlader herefter at skrive mere i denne tråd.
Tak for de inputs jeg fik :-)
Anmeld
Citér