Ældre kæreste med barn i forvejen

I må simpelthen smutte i stuen og sove hvis i absolut ikke vil sove i samme rum med jeres nyfødte. 

Stakkels pige. Selvfølgelig skal hun ikke gå på kompromis på den måde, bare fordi I vælger at få et barn trods pladsmangel 

MorAugust2017 skriver:

I modsætning til de fleste andre der har svaret herinde, så kan jeg godt lidt sætte mig ind i din tankegang. Jeg har selv en dejlig bonussøn på 5 år, som er her hveranden uge, og vi skal så have vores første fælles barn til sommer.

vi bor i en 3-værelses lejlighed og vi kommer derfor til at mangle et værelse når baby bliver omkring et års tid. Vi har ikke lyst eller mulighed til at sætte os for dyrt og derfor bliver vi boende her i endnu nogle år. Her får børnene det største værelse til deling, her er vi enige om at begge børn skal kunne være her  og det må vi som familie få til at fungere

Deling er da absolut ikke en dårlig ide - dog vil jeg sige der er forskel på teenager og baby der skal dele værelse og et børnehaveklassebarn og baby. 

Skal man lave dele værelse (og det har to af mine), skal man bare huske på værelset er begges værelse og især med en bonus der ikke bor der hver dag, skal man være super opmærksom på det ikke bliver babys værelse som bonus så kan være på når han/hun kommer, men at der er er fysisk rum i værelset som er bonus og hvor han/hun kan have sine ting i fred også når de ikke er der (eller i hvert fald det fremstår sådan når han/hun kommer). 

Der var altså ikke nogen der skulle tage min teenagers værelse fra ham!! 

En pige på den alder har da langt mere brug for sit eget værelse end en baby har.

Jeg ser to løsninger: I sover i stuen og giver børnene hver deres værelse. Eller baby sover hos jer.

Og hvis intet af det duer, må I finde noget større. Personligt ville jeg lade baby sove hos de voksne og så finde noget større, når det blev for klemt.

Det kan godt være at det ikke er intentionen at skubbe hende ud. Men at tage hendes værelse fra hende og give det til det nye barn er da så meget at vise hende, at hun ikke er en lige så stor del af jeres familie.

Uanset hvor lidt hun er hos jer ville det være SÅ vigtigt for mig som forældre at vise hende at hun hører til der og er velkommen. Og det ville jeg forvente at min partner forstod. 

- Og ja, jeg har selv teebage delebarn. 

TS læser næppe med længere. Hun deaktiverede sin profil allerede i går aftes. Debatten kan selvfølgelig være relevant nok, men det er nok omsonst at henvende sig direkte til hende. 

Hvis jeg var teenage datteren ville jeg ikke føle mig særlig velkommen 

Hold fast jeg synes i er hårde ved TS (forstår godt hun har deaktiveret hendes profil). Helt ærligt vi snakker om en ung førstegangsgravid. Kan i ikke huske hvor usikre i var og hvor gerne i ville gøre det hele perfekt ?

ja hun fik formuleret sig uheldigt men hun stillede et reelt spørgsmål. Fair nok st være uenig men jeg synes mange at jer gav nedværdige og ubehagelige svar uden grund. Man kan godt svare pænt og gwnsynsfuldt når det tydeligt virker som om TS er presset i forvejen. 

Mariehøne123 skriver:

Hold fast jeg synes i er hårde ved TS (forstår godt hun har deaktiveret hendes profil). Helt ærligt vi snakker om en ung førstegangsgravid. Kan i ikke huske hvor usikre i var og hvor gerne i ville gøre det hele perfekt ?

ja hun fik formuleret sig uheldigt men hun stillede et reelt spørgsmål. Fair nok st være uenig men jeg synes mange at jer gav nedværdige og ubehagelige svar uden grund. Man kan godt svare pænt og gwnsynsfuldt når det tydeligt virker som om TS er presset i forvejen. 

Synes ikke at nogen har været hårde i deres svar  Hun spurgte og fik nogle konstruktive svar - det synes jeg i hvert fald

Svarene er da godt nok hårde. Lyder som om TS har en omgang redebygge kulder... det har alle ski' da haft.

Et konstrukt svar som "nej, det synes jeg ikke er ok. Hvad med om du gjorde sådan her i stedet for... " ville nok have været mere passende. Synes tonen herinde på baby.dk er blevet grim på det sidste.

Louise6551 skriver:

I må simpelthen smutte i stuen og sove hvis i absolut ikke vil sove i samme rum med jeres nyfødte. 

Stakkels pige. Selvfølgelig skal hun ikke gå på kompromis på den måde, bare fordi I vælger at få et barn trods pladsmangel 

Måske handler det ikke om teenager vs. baby...

Der er 3 værelser til 4 mennesker. Det ene værelse skal være reserveret til brug hver anden weekend - resten af tiden må det ikke bruges. Det virker ikke som rationel udnyttelse af pladsen.

Selvom jeg tidligere skrev, at teenageren selvfølgelig skulle beholde sit værelse, har jeg faktisk skiftet mening nu. 

Jeg synes, at ressourcerne skal udnyttes bedst muligt: om det bliver en deleordning eller en flytning bestemmer de voksne. Men teenageren har ikke ret til en tredjedel lejlighed til brug hver anden weekend. 

Er selv mor til 5 børn, de yngste er tvillinger på nu 3,5 år. Ingen af mine børn har sovet alene i eget værelse, da de var små.  Det kunne jeg ikke drømme om at lade dem gøre, synes det er helt forkert, børn har brug for tryghed. Desuden vågner de alligevel mange gange om natten i starten, der vil du være dybt taknemmelig for at have barnet tæt på. Det giver tryghed og overblik for dig, du behøver ikke stå op for at se at barnet er ok. Inddrag et stykke af stuen til hygge/legehjørne, barnet vil jo alligevel være hvor i opholder jer. Her har vores tvillinger et legerum, men det bliver sjældent brugt, de leger hvor vi er, og der er legetøj både i køkkenalrum samt opholdsstue, så hyggeligt. Din mands datter er i en svær alder, og har været udsat for noget der føles meget smertefuldt. I forvejen skal hun acceptere, at hun ikke er fars eneste mere, og så samtidig skulle fratages det rum, som hun har kaldt hendes er grænseoverskridende for en pige i den alder, og hvad skal en baby eller et lille barn dog med et værelse. Din fornemmeste opgave, hvis du vil bevare et godt forhold til både far og datter, er at sørge for at datteren føler sig elsket, værdsat og velkommen. Tro mig hun kan blive en stor hjælp på sigt, hvis hun føler sig som en elsket del af familien, det er faktisk hårdt at blive mor. En storesøster der kan tage lidt over er en kæmpe gave. Det vil også være en gave for jeres fælles barn at have en søster der er der, og som barnet kan føle samhørighed med. De skulle gerne kunne have glæde af hinanden også som voksne. At være stedmor er en stor udfordring, det kan være svært at elske andres børn, men tænk på hvor fyldt med smerte pigen er over at "miste" sin far til en ny kvinde og nu et nyt barn. Hun får brug for al den kærlighed og opmærksomhed du / I kan give hende. Jo mere kærlighed du giver hende jo mere får du igen både af hende og hendes far  Prøv at gøre det lidt hyggeligt for hende, og giv udtryk for at jeres fælles barn er heldig at have en søster som hende. Måske møder du lidt modstand i starten, især hvis jeres forhold har været lidt anstrengt, men med kærlighed kommer man langt  Tillykke med din familie, pas godt på den