Ældre kæreste med barn i forvejen

Et dele barn må ALDRIG få en " gæste plads" i hjemmet. 

Du har valgt et forhold hvor der er et barn i forvejen. Børn kommer i første række. Og ikke kun dit barn har ret til plads ro opmærksom fra far m.m hun er pree teenagere hav det i baghovedet. 

Hvad angår værelse så taget det vel ikke mere end 1 år at finde en bolig. 

Jeg er helt enig i, at teenageren skal beholde sit værelse, MEN det er sgu også lidt vildt at have et værelse til 30.000 kr/m2 stående til besøg hver anden weekend. 

Vil lige sige at jeg er enig i at hun nok får brug for eget værelse når hun er på besøg - nu siger du der går over 1 år, så håber selvfølgelig i når at finde noget større inden. Men måske hun kan låne jeres soveværelse når hun er på besøg og så har i kun de to værelser i brug til hverdag og så må i tage enten madrasser eller sovesofa frem hvor i kan sove når hun er på besøg. Så kan det være en løsning  lige et kram med på vejen hvis du har følt dig angrebet. Alle mener jo det bedste for dig, baby og din steddatter. Håber i finder den bedste løsning! 

Frederikkemor skriver:

Du tror vel helt seriøst ikke at jeg har tænkt mig at lægge min nyfødte alene?? Når jeg skriver fra starten af (bemærk gåseøjnene i indlægget!!) så mener jeg for Guds skyld ikke fra nyfødt. Så mener jeg når det bliver omkring 1 år. SÅ kan mit barn godt sove alene.

Hvis det kun er når barnet er et år, hvorfor snakker I så allerede om at tage pigens værelse, hvis I er alligevel leder efter noget andet. ??

Nu ved jeg ikke hvor langt du er henne, men det er mere end et år, så der er tid nok til at finde noget, før jeres barn bliver 1år.. Så lad den store beholde sit værelse, og led efter noget andet i det år i Har.

Og når man siger fra starten, er jeg ret sikker på at alle tænker fra dag 1, hvorfor skrev du ikke bare fra barnet var 1år.?

Men nej jeg ville aldrig tage værelset fra hende, bare fordi hun kun kommer hver anden weekend? Hun er en del af familie, ikke en der kommer på besøg.

Jeg er en af dem der også fil børn med en ældre mand der havde et barn. Vi havde også "kun" en 3 værelseslejlighed og det betød der ikke blev lavet et babyværelse. Først da vi flyttede da vores fælles datter var 2 1/2 kunne hun flytte på eget værelse og sådan var det jo så bare. Da lillebror kom ville skæbnen så at vi igen manglede et værelse, så igen blev der ikke lavet babyværelse og sådan var det også med det sidste skud på stammen - så har aldrig prøvet at lave babyværelse og de har alle sovet sammen med mor og far de første par år. 

Du har ikke født endnu og du tænker selv det først bliver aktuelt når baby er er år - lad være med at debattere det allerede nu, om et år kan der være sket tusind ting, I kan være flyttet, storesøster kan måske ønske ikke at overnatte fordi hun ikke vil væk fra vennerne, eller måske storesøster ønsker at komme mere, måske baby slet ikke er parat til at sove alene osv.

Abracadabra skriver:

Jeg er helt enig i, at teenageren skal beholde sit værelse, MEN det er sgu også lidt vildt at have et værelse til 30.000 kr/m2 stående til besøg hver anden weekend. 

Enig

de første år har baby intet behov men kunne man ikke derefter lave en løsning hvor baby sover der til hverdag men hos jer hver 14 dag og så babys ting laves i noget opbevaring der hurtig kan pakkes helt væk når pigen er der?

jeg er enig i hun ikke skal være gæst og hun er lige så vigtig men mon ikke det er ok med hende at dele med baby når hun ikke er der så længe der er 100 pct respekt for hendes ting. Evt et skab hun kan låse når hun ikke er der? Snak dog med hende hun er jo ikke 5 år, men anderkend hendes behov og følelser uden at presse hebde til noget  

men TS lad være med at bekymre sig. Man har så mange ideer og forventninger og bekymringer inden barnet kommer, men tingene ændrer sig 100 gange når baby kommer. 

Hvis I har mindst et år til at finde et andet (større) sted, kan jeg slet ikke se, hvad problemet er. Og hvis der går halvandet er det nok også fint for jer alle. Et barn tager i hvert fald ikke skade af at sove i samme værelse som sine forældre, indtil det er så gammelt.

Ærligt talt for jeg ret ondt af din steddatter, at hun bliver smidt ud af sit værelse, fordi I nu får et fælles barn. Nøj, hvor må det gøre ondt på hende, hvis hun kendte til dine tanker!

Du har valgt at være sammen med en mand, der har børn fra et tidligere forhold. Det betyder også, at du har valgt dem til. Prøv bare et kort øjeblik at sætte dig i hendes sted. Hendes far har fået en ny kæreste, de skal til at starte en ny familie, og pludselig er der ikke længere plads til hende. Det lyder næsten som starten på et hvert eventyr, og det er dælme ikke dig, der er helten i det!

Jeg er nødt til at spørge. Hvor skulle din kærestes datter sove og være, når hun kommer? Altså, når der er gået det år, og din nye baby er flyttet ind på hendes værelse?

Til slut er jeg nødt til at sige, at så svært er det heller ikke at finde en lejlighed i København! Jeg bor her selv, så jeg kender markedet. Hvis I har et helt år, så skal I nok finde noget. Det er meget muligt, I må gå på kompromis med beliggenhed og andet, men det er simpelthen for sølle at smide din kærestes datter på porten, fordi du nu skal have din lille kernefamilie!

I modsætning til de fleste andre der har svaret herinde, så kan jeg godt lidt sætte mig ind i din tankegang. Jeg har selv en dejlig bonussøn på 5 år, som er her hveranden uge, og vi skal så have vores første fælles barn til sommer.

vi bor i en 3-værelses lejlighed og vi kommer derfor til at mangle et værelse når baby bliver omkring et års tid. Vi har ikke lyst eller mulighed til at sætte os for dyrt og derfor bliver vi boende her i endnu nogle år. Her får børnene det største værelse til deling, her er vi enige om at begge børn skal kunne være her  og det må vi som familie få til at fungere

Jeg ville gå ind for den løsning der hedder stor pige værelse hvor baby (lille barn..) også kan være. Hvor nogle af babys ting nemt kan rykkes ind til jer hver 2. Weekend. Jeg har ikke lyst til at skulle have flere tomme værelser når vores bonusbørn ikke er her. De har primær bopæl hos deres mor- med dertilhørende kæmpe værelser. Hos os er de på besøg. Vi behøver ikke kalde det andet... for hver 2. Weekend ER besøg og secondært og ikke det primære hjem. De elsker det og det er ikke negativt.. alle må gå i skaber skuffer køkken osv som boede de der altid. Men vi kan ikke sidde med 300 m2 som står tomt 12 dage ad gangen..

Hos os må alle deles- og lillesøster sover hos os! Det har hun bedst af uanset hvad:-) Legersager har de fælles.. lige fra 1-10 år. Der er masser af ting man sagtens kan deles om selv i den aldersforskel. 

Hjemme hos os har vi to værelser, der står tomme det meste af året, da bonusbørnene kun er her i skoleferierne (de bor i et andet land). Det var det vigtigste for os, da vi ledte efter hus, at der var nok værelser til alle børnene, selv om min kærestes børn kun er hos os 7-8 uger om året. Og det var SVÆRT at finde et hus med så mange værelser på vores prisniveau. Og det var også på bekostning af andre ting, f.eks. har vi et lille køkken/stue. Der er nogen i vores omgangskreds, der ikke forstår det, men vi synes, at det er utroligt vigtigt, at børnene har deres egne værelser for at kunne føle sig hjemme. Eller så meget hjemme, som det nu kan blive for dem. Men jeg kan også godt forstå din tankegang og dine følelser, TS, for man vil det aller aller bedste for sine børn, og du er måske bange for, at jeres fælles barn bliver sat lidt i anden række. Og det her "dine-mine-vores" er til tider svært. Men du må huske, at din bonusdatter er kun et barn, og hun har brug for din omsorg, selv om hun måske ikke giver udtryk for det. Og store børn har mere brug for eget værelse end små børn. Du må også passe på ikke at stille din kæreste i den situation, at han skal "vælge" mellem sine børn - det går ikke kun ud over børnene, men også jeres forhold. Lykke til med det hele