Hvis I har mindst et år til at finde et andet (større) sted, kan jeg slet ikke se, hvad problemet er. Og hvis der går halvandet er det nok også fint for jer alle. Et barn tager i hvert fald ikke skade af at sove i samme værelse som sine forældre, indtil det er så gammelt.
Ærligt talt for jeg ret ondt af din steddatter, at hun bliver smidt ud af sit værelse, fordi I nu får et fælles barn. Nøj, hvor må det gøre ondt på hende, hvis hun kendte til dine tanker!
Du har valgt at være sammen med en mand, der har børn fra et tidligere forhold. Det betyder også, at du har valgt dem til. Prøv bare et kort øjeblik at sætte dig i hendes sted. Hendes far har fået en ny kæreste, de skal til at starte en ny familie, og pludselig er der ikke længere plads til hende. Det lyder næsten som starten på et hvert eventyr, og det er dælme ikke dig, der er helten i det!
Jeg er nødt til at spørge. Hvor skulle din kærestes datter sove og være, når hun kommer? Altså, når der er gået det år, og din nye baby er flyttet ind på hendes værelse?
Til slut er jeg nødt til at sige, at så svært er det heller ikke at finde en lejlighed i København! Jeg bor her selv, så jeg kender markedet. Hvis I har et helt år, så skal I nok finde noget. Det er meget muligt, I må gå på kompromis med beliggenhed og andet, men det er simpelthen for sølle at smide din kærestes datter på porten, fordi du nu skal have din lille kernefamilie!
Anmeld
Citér