ErDetSnartNU skriver:
På den ene side vil jeg gerne side ja, selvfølgelig skal de selv bestemme over deres konfirmation. På den anden side, så synes jeg, at niveauet er skruet helt vildt op, til et punkt hvor jeg synes, at det er helt hen i vejret. Fragtes i en limousine? Hvad?! For at fejre, at de skal hen og bekende sig til en tro, som langt de fleste af dem egentlig ikke rigtig tror på? Jeg synes virkelig, at konfirmationens budskab og grundlag er forsvundet i jagten på at få den vildeste fest og de bedste gaver. Det er trods alt en religiøs handling, og ikke et gallashow vi har med at gøre.
(Disclaimer: sådan var det i hvert fald ifølge de spørgeskemaer og interviews jeg gennemførte i religionssociologi for 2 år siden)
Sagen er jo også, at de unges forventninger til dagen i høj grad afhænger af, hvad deres omgangskreds skal have/ønsker sig. Jeg synes faktisk, at vi som forældre har et vist ansvar for at sige "her til og ikke længere" i forhold til, hvad forventningerne til, hvad sådan en dag kan forventes at indeholde skal være.
Da jeg selv blev konfirmeret for 14-15 år siden var der ingen, der blev fragtet i limousine/hestevogn/sportsvogn eller lignende. Og dette på trods af, at jeg (og mine klassekammerater) boede i et af de bedre områder i Odense - det var altså ikke mangel på penge, der gjorde, at vi blev kørt af vores familie
Nu lader det til, at det mere eller mindre er en selvfølge, at der skal en sjov form for køretøj til. Hvis denne udvikling fortsætter, og man hele tiden skal have noget, der er vildere og federe, ender det så med, at vi om 20 år har unge, som bliver skuffede, hvis de ikke bliver fragtet i helikopter? Og ja, det er at sætte det lidt på spidsen, men I forstår forhåbentlig, hvad jeg mener 
Hos os er vores søn ikke døbt, da vi ikke er andet end kulturkristne (og jeg er også udmeldt af folkekirken). Hvis vores søn, når han er gammel nok til at tage en gennemtænkt beslutning, selv vælger, at han vil døbes og konfirmeres (på et religiøst betinget grundlag!) så fint med os. Men uanset hvad, så skal hans overgang fra barn til "voksen" fejres - jeg kan så bare sidde og håbe, at han ikke vælger at gøre det gennem en religiøs handling 
Jeg personligt kan slet ikke have at en konfirmation skal være et show om hvem der har den fedeste kørsel og det er STIK imod hvad den her dag handler om, nemlig ydmyghed og religion... Mine unger får ikke et show serveret og den tanke kan de ligeså godt vænne sig til, for DER er jeg hverken til at hugge eller stikke i... HVIS de vælger at blive konfirmeret (Både far og jeg er ikke-troende, men stadig er mine unger døbt så de frit for kan vælge når dagen kommer) så er det fordi de siger ja til Gud med EGEN stemme og ikke fordi de skal have en FED fest... Ja, der skal være fest, ingen tvivl, men det er IKKE galla og det er ikke en "Se hvad mine forældre har råd til" - fest...