ErDetSnartNU skriver:
På den ene side vil jeg gerne side ja, selvfølgelig skal de selv bestemme over deres konfirmation. På den anden side, så synes jeg, at niveauet er skruet helt vildt op, til et punkt hvor jeg synes, at det er helt hen i vejret. Fragtes i en limousine? Hvad?! For at fejre, at de skal hen og bekende sig til en tro, som langt de fleste af dem egentlig ikke rigtig tror på? Jeg synes virkelig, at konfirmationens budskab og grundlag er forsvundet i jagten på at få den vildeste fest og de bedste gaver. Det er trods alt en religiøs handling, og ikke et gallashow vi har med at gøre.
(Disclaimer: sådan var det i hvert fald ifølge de spørgeskemaer og interviews jeg gennemførte i religionssociologi for 2 år siden)
Sagen er jo også, at de unges forventninger til dagen i høj grad afhænger af, hvad deres omgangskreds skal have/ønsker sig. Jeg synes faktisk, at vi som forældre har et vist ansvar for at sige "her til og ikke længere" i forhold til, hvad forventningerne til, hvad sådan en dag kan forventes at indeholde skal være.
Da jeg selv blev konfirmeret for 14-15 år siden var der ingen, der blev fragtet i limousine/hestevogn/sportsvogn eller lignende. Og dette på trods af, at jeg (og mine klassekammerater) boede i et af de bedre områder i Odense - det var altså ikke mangel på penge, der gjorde, at vi blev kørt af vores familie 
Nu lader det til, at det mere eller mindre er en selvfølge, at der skal en sjov form for køretøj til. Hvis denne udvikling fortsætter, og man hele tiden skal have noget, der er vildere og federe, ender det så med, at vi om 20 år har unge, som bliver skuffede, hvis de ikke bliver fragtet i helikopter? Og ja, det er at sætte det lidt på spidsen, men I forstår forhåbentlig, hvad jeg mener
Hos os er vores søn ikke døbt, da vi ikke er andet end kulturkristne (og jeg er også udmeldt af folkekirken). Hvis vores søn, når han er gammel nok til at tage en gennemtænkt beslutning, selv vælger, at han vil døbes og konfirmeres (på et religiøst betinget grundlag!) så fint med os. Men uanset hvad, så skal hans overgang fra barn til "voksen" fejres - jeg kan så bare sidde og håbe, at han ikke vælger at gøre det gennem en religiøs handling 
Jeg kan godt se, at niveauet for et par år siden var skruet helt i vejret, og det var som en anden bruger skriver, nærmest små brude og brudgomme 
, men når jeg kigger på konfirmationsverden i dag, så ser jeg ikke helt det samme billede mere, måske er det bare i vores omgangskreds/familie, det skal jeg ikke kunne sige.
Mht. limousine, så har jeg intet problem med det, eller dem som vil fragtes en trillebør, på motorcykel eller i den dur - det er for mig en sjov gimmick, og det kan jeg sagtens opfylde af ønske. Ligesom jeg kan opfylde at min søn pt. har et ønske om et tegneserie jakkesæt, istedet for det traditionelle
For mig, er en konfirmation ikke kun en religiøs handling, selvom det nok burde være det. Det er en slags overgang i de voksens verden (selvom man i min verden slet ikke er voksen som 14-15 årig), en fest, en fejring af det unge menneske, og det må (og skal helst i min verden), også være fuld af sjov og ballede. De unges liv skal nok blive fyldt med alvor og bekymringer, som følger med livet. Men jeg vil gerne give mine børn en fest med brag i, bare fordi jeg kan, og fordi de gerne vil
