Anonym skriver:
Jeg kan faktisk godt forstå pointen i, at det kan være moralsk mindre heldigt at modtage fra flere steder. Jeg ville aldrig nogensinde kunne få mig selv til at tænke, at det er okay, fordi jeg så kunne få et glas vin til maden - velvidende at det kunne gøre, at en anden familie skulle undvære julemad, fordi jeg fik det, de burde have fået.
Og jo, jeg har været fattig. Fattigdom berettiger ikke en til at være egoistisk. Måske burde det netop fordre det modsatte - en ydmyghed over, at man i det mindste modtager hjælp ét sted fra.
Nu kører jeg på 3. År af studietid, dvs tre år hvor jeg 11 måneder om året hvor jeg bliver spurgt "mor må jeg ikke også få kindersnitter med i madpakken?" "min veninde har været i legeland kan vi også det?" Nej for der er ikke råd. Gaver er stort set altid genbrug, ferier er en by i Rusland, vores sommerferie var en weekend tur i telt, resten af ferien brugte vi hjemme.
Så hvis jeg én måned om året kan give min børn lidt ekstra takket været hjælp, så gør jeg det. Der var et lille glims af håb om at vi ikke skulle holde endnu en discount-højtid, men sådan blev det ikke.
Tro mig jeg ville ønske jeg ikke havde brug for hjælpen, det er pisse nedværdigende ikke at kunne give sine børn alt, men sådan er det bare for os lige pt, og den resterende tid af året gør vi rigtig meget for andre, mine børn samler ind til diverse formål, donerer tøj og legetøj til andre børn som ikke har så meget heller, i år har vi hjulpet med tre julegaver til en adventskalender fra vores genbrugsting. Tidligere på året samlede vi 24.000kr ind til andre trængende, jeg hjælper hvor jeg kan, men nogle gange vil jeg også forsøge at give mine børn og egentligt også mig selv, en tid hvor man ikke nødvendigtvis skal gå og regne ud hvor meget man lægger i kurven i netto!
Anmeld
Citér