Min søn hamstre!

Jeg har desværre opdaget at min søn er begyndt at hamstre 

han er 6 ½ år gammel, og har aldrig snubbet fra butikker og sådan, men han tager totalt dumme ting.. 

igår røg der en lille børste til hårtrimmeren 

2 kuglepende 

en halv pakke gajoler 

legetøjsbil fra skolen 

det er ubetydelige dumme ting, MEN han gør det! 

Jeg opdagede det fordi at jeg skulle tjekke hans penalhus op, og der manglede nogen ting, han siger så det er i tasken, og da åbner jeg så for godset 

jeg spørger ham hvorfor? og han siger bare jeg ved det ikke. 

vi har forklaret ham at det er en MEGET dårlig måde at skabe opmærksomhed på, og at det ikke skal ske yderligere, han indforstår og lover det.. 

men helt ærligt? hvad pokker gør jeg? 

er det helt forkert at jeg har gjort som jeg har eller skal vi gøre andet? 

Hans stedfar har skruet lidt mere og fortalt HVAD der sker med voksne hvis de stjæler, så ryger de i fængsel, og det vil han self ikke. 

Jeg ønsker bare ikke at han udvikler den her (dårlige vane) yderligere 

Du tager ham med ned til de steder han har stjålet fra, og lader ham få en skideballe af dem alle. Han skal sige undskyld, og erstatte det hele. 

Derudover ville jeg i en lang periode tjekke hans taske sammen med ham, for at vise at du tager det seriøst. 

Jeg tog engang en lille "Muhh" chokoladebar fra vores købmand, da jeg var 4år. Min mor skældte mig ud, og hev mig hyllende ned i købmanden bagefter, hvor jeg selv skulle fortælle hvad jeg havde gjort, og måtte betale den, da jeg havde spist den.

Jeg husker det stadig tydeligt den dag idag, jeg er 33år, så det har gjort indtryk. Kan huske hvor flov jeg var, og jeg forstod konsekvensen af det.

Ligesom en anden skriver. 

Han må stå til ansvar og aflevere tingene tilbage og sige undskyld for at han har taget dem. 

Mine datter tog en neglelak fra min veninde da hun var 5 år. Jeg tvang hende til at aflevere den og sige undskyld for at hun tog den. 

Hun har ikke taget noget siden. 

Altså at true en 6-årig med fængsel er en anelse udenfor pædagogiske rækkevidde, hvis du spørge mig. Men når det er sagt...

Tag det alvorligt. Det er ikke at "hamstre" - det er at stjæle! Det er ikke en "dårlig vane" - og det er helt igennem ligegyldigt om han stjæler gode eller dumme ting - det er en adfærd, der skal stopppes. Han skal tages i hånden og rundt og aflevere tilbage, sammen med en undskyldning. Og så skal I løbende have snakke om "dit og mit" og hvad man gør, når der er noget man ønsker sig, men ikke lige kan få, osv.

Wow, jeg ville aldrig ydmyge mit barn på den måde som overstående. Han er et barn for hulan. Han har jo ikke taget de ting for at være ondskabsfuld eller udspekuleret. Jeg tror alle børn engang har taget noget og ja, det er forkert og skal selvfølgelig ikke gentages, men jeg ville aldrig håndtere det på den måde som andre foreslår! Jeg ville kun tage en snak med ham, som du har gjort og håbe han forstår alvoren i det - og hvis det gentager sig, må man tage den derfra. Små børn går jo ikke rundt og stjæler med forkert i sinde som sådan! Deres impuls som langt fra er færdigudviklet tager jo over. Og selvfølgelig skal de have at vide at man ikke gør sådan noget,  men jeg er stærkt modstander af, at man ydmyger børn - sådan set ligemeget hvad de har gjort! Nu har han prøvet det og han har sikkert ikke vidst, at det var så forkert som i nu har fortalt ham. Hvis han lader til at være indforstået med det, så lad det ligge. Alle børn kan komme til at gøre sådan noget. Jeg kan faktisk også huske, at jeg hapsede et lille spejl fra min børnehave. Jeg blev ikke ydmyget af mine forældre og jeg har aldrig stjålet noget i resten af mit liv. 

Anonym skriver:

Jeg har desværre opdaget at min søn er begyndt at hamstre 

han er 6 ½ år gammel, og har aldrig snubbet fra butikker og sådan, men han tager totalt dumme ting.. 

igår røg der en lille børste til hårtrimmeren 

2 kuglepende 

en halv pakke gajoler 

legetøjsbil fra skolen 

det er ubetydelige dumme ting, MEN han gør det! 

Jeg opdagede det fordi at jeg skulle tjekke hans penalhus op, og der manglede nogen ting, han siger så det er i tasken, og da åbner jeg så for godset 

jeg spørger ham hvorfor? og han siger bare jeg ved det ikke. 

vi har forklaret ham at det er en MEGET dårlig måde at skabe opmærksomhed på, og at det ikke skal ske yderligere, han indforstår og lover det.. 

men helt ærligt? hvad pokker gør jeg? 

er det helt forkert at jeg har gjort som jeg har eller skal vi gøre andet? 

Hans stedfar har skruet lidt mere og fortalt HVAD der sker med voksne hvis de stjæler, så ryger de i fængsel, og det vil han self ikke. 

Jeg ønsker bare ikke at han udvikler den her (dårlige vane) yderligere 

Er det hjemme fra jer selv af, at han tager nogle ting ?

Derudover er det selvfølgelig på sin plads at aflevere tingene tilbage, men IKKE på en måde hvor han bevidst gøres flov og udstilles. 

Aristocats skriver:

Derudover er det selvfølgelig på sin plads at aflevere tingene tilbage, men IKKE på en måde hvor han bevidst gøres flov og udstilles. 

Jeg mener ikke de udstilles. Der er en konsekvens på deres handling. Det er ikke for at gøre dem flov eller udstille dem. Det er for at de lærer at, hvis man gør noget, der i den grad er forkert, så skal man gøre det godt igen. 

De skal lære hvad de har gjort galt. Det gør mange børn, ikke via ord. Et er hvad vuggestue og små børnehavebørn gør. Noget andet (mener jeg) er hvad et skolebarn gør. Der er deres handlinger mere bevidste. 

Men jeg ville nu også tage min 5årige børnehavebarn med ud og undskylde. Han ved godt hvad der er rigtigt og forkert. Og han ved at hvis man tager noget der ikke er ens eget, så er det at stjæle. 

Jeg er nysgerrig, ville du så selv aflevere tingene tilbage uden dit barn? Eller hvordan ville du gøre? 

striber skriver:

Jeg mener ikke de udstilles. Der er en konsekvens på deres handling. Det er ikke for at gøre dem flov eller udstille dem. Det er for at de lærer at, hvis man gør noget, der i den grad er forkert, så skal man gøre det godt igen. 

De skal lære hvad de har gjort galt. Det gør mange børn, ikke via ord. Et er hvad vuggestue og små børnehavebørn gør. Noget andet (mener jeg) er hvad et skolebarn gør. Der er deres handlinger mere bevidste. 

Men jeg ville nu også tage min 5årige børnehavebarn med ud og undskylde. Han ved godt hvad der er rigtigt og forkert. Og han ved at hvis man tager noget der ikke er ens eget, så er det at stjæle. 

Jeg er nysgerrig, ville du så selv aflevere tingene tilbage uden dit barn? Eller hvordan ville du gøre? 

Jeg mener nu heller ikke, at et barn på 6 år kan styre sine impulser og overveje sine handlinger i forhold til konsekvens. Men måske er forskellen også, at jeg ikke tror på eller udøver konsekvenspædagogik. Børn kan godt forstå at de har gjort noget forkert uden at udstille dem - de fleste børn er trods alt inden for pædagogisk rækkevidde og så længe de er det, så tror jeg også på, at man kan lære dem ting med ord og en snak og ikke ydmygelser. 

Det kan godt være, at nogle ser det som noget positivt i form af at det virkede, i det du kan huske hvor flov du var 30 år efter - men jeg synes det er skræmmende og for mig ville der være at skrækscenarie hvis jeg gjorde mine børn så flove, at de husker det tydeligt mange år efter.

Jeg ville forklare mit barn, at tingene skulle afleveres tilbage og spørge dem om de selv ville med - jeg ville give dem valget, men jeg ville aldrig tvinge dem - det tror jeg ikke på, ville komme noget godt ud af - i hvert fald ikke en effekt, som jeg ønsker. Hvis mit barn ikke ville med, ville jeg selv aflevere det tilbage og forklare at jeg har taget snakken om at det ikke skal ske igen. Hvis barnet virker indforstået efter at have snakket om det, ser jeg ikke grund til at gøre mere. 

striber skriver:

Du tager ham med ned til de steder han har stjålet fra, og lader ham få en skideballe af dem alle. Han skal sige undskyld, og erstatte det hele. 

Derudover ville jeg i en lang periode tjekke hans taske sammen med ham, for at vise at du tager det seriøst. 

 

Jeg tog engang en lille "Muhh" chokoladebar fra vores købmand, da jeg var 4år. Min mor skældte mig ud, og hev mig hyllende ned i købmanden bagefter, hvor jeg selv skulle fortælle hvad jeg havde gjort, og måtte betale den, da jeg havde spist den.

Jeg husker det stadig tydeligt den dag idag, jeg er 33år, så det har gjort indtryk. Kan huske hvor flov jeg var, og jeg forstod konsekvensen af det.

Så du ville simpelthen lade en fremmede person give dit barn en skideballe?! Men du stod og kiggede på? Jeg kan få øje på en masse dilemmaer i den fremgangsmåde...