Er farmødre overset?

Inspireret af en anden debat, så tænkte jeg på, om det er en generel holdning/oplevelse, at farmødre ofte er tilsidesat eller oversete. Jeg må indrømme, at jeg altid har gået med en lille frygt om at en dag selv at blive farmor (det ser ikke sådan ud indtil videre) - og det bunder helt sikkert i, at jeg desværre også har set en tendens til at farmødre indimellem godt kan komme lidt i klemme. Hvad tænker du?

Aristocats skriver:

Inspireret af en anden debat, så tænkte jeg på, om det er en generel holdning/oplevelse, at farmødre ofte er tilsidesat eller oversete. Jeg må indrømme, at jeg altid har gået med en lille frygt om at en dag selv at blive farmor (det ser ikke sådan ud indtil videre) - og det bunder helt sikkert i, at jeg desværre også har set en tendens til at farmødre indimellem godt kan komme lidt i klemme. Hvad tænker du?

På ingen som helst måde. Min mor er både farmor til 2 og mormor til 1 og farmor rollen er ligeså stor som mormor rollen :-)

Jeg er også bange for at blive farmor. Er glad for også at have en datter.. :-)

Selv prøver jeg at give meget plads til svigermor! 

Aristocats skriver:

Inspireret af en anden debat, så tænkte jeg på, om det er en generel holdning/oplevelse, at farmødre ofte er tilsidesat eller oversete. Jeg må indrømme, at jeg altid har gået med en lille frygt om at en dag selv at blive farmor (det ser ikke sådan ud indtil videre) - og det bunder helt sikkert i, at jeg desværre også har set en tendens til at farmødre indimellem godt kan komme lidt i klemme. Hvad tænker du?

Her er farmor overhovedet ikke overset. Da de bor tættere på os end mine egne forældre, så ser vi dem også oftere

Da vores datter var en baby, kan jeg huske at jeg syntes at hun var frygtelig belastende, fordi hun var så optaget af hende, altid ville holde hende, kigge på hende, snakke til hende osv  idag ved jeg godt at jeg var hormonel og besidderisk, og nu synes jeg bare det er skønt at hun har så stor en interesse i hende 

Vi elsker farmor herhjemme. Hun er rigtig god til at hjælpe til, til at invitere, til at tage initiativ, skabe traditioner osv. Og så elsker hun bare vores børn rigtig højt. Ja og lad os ikke glemme farfar der er lige så skøn.. Hos os er farmor ligeså værdsat, elsket og velkommen som mormor.. 

Aristocats skriver:

Inspireret af en anden debat, så tænkte jeg på, om det er en generel holdning/oplevelse, at farmødre ofte er tilsidesat eller oversete. Jeg må indrømme, at jeg altid har gået med en lille frygt om at en dag selv at blive farmor (det ser ikke sådan ud indtil videre) - og det bunder helt sikkert i, at jeg desværre også har set en tendens til at farmødre indimellem godt kan komme lidt i klemme. Hvad tænker du?

Jeg ved det ikke, men jeg tror at det er fordi det ikke er din mor, ens mor er vel(for det meste) altid bedst, man er taettere paa hende, saa paa en maade, kommer de altid taettere paa.. Hvilket er synd.

Jeg kender den bedste farmor, som helt sikkert ikke bliver skubbet vaek. Hun har biologiske boerneboern og saa har hun altid plads til boern, der ingen bedsteforaeldere har.. Saa hun er farmor for en bunke boern

Jeg har ingen mor, saa jeg haaber jeg finder en mand med en god mor, der kan blive en skoen farmor.

Hos min eksmand har børnene deres farmor og farfar som de knuselsker og de ser dem minimum en gang om måneden og så er det gerne med overnatning fordi farmor og farfar elsker at følge dem i skole dagen efter. De arbejder i weekenden og min eks arbejder/studere i hverdagene så de ses desværre ikke så tit med børnene som de gerne vil. Men holdt uden for bliver de bestemt ikke, heller ikke da jeg boede i huset. 

Aristocats skriver:

Inspireret af en anden debat, så tænkte jeg på, om det er en generel holdning/oplevelse, at farmødre ofte er tilsidesat eller oversete. Jeg må indrømme, at jeg altid har gået med en lille frygt om at en dag selv at blive farmor (det ser ikke sådan ud indtil videre) - og det bunder helt sikkert i, at jeg desværre også har set en tendens til at farmødre indimellem godt kan komme lidt i klemme. Hvad tænker du?

Det tror jeg helt bestemt. 

Jeg tror ikke det er noget bevidst, tror måske bare en datter har mere brug for sin mors hjælp, vejledning eller bare selskab end en søn har. Især når man får børn. Desuden er det jo ofte moderen der går hjemme og på den måde ofte også hende der står med problematikkerne og så er det vel egentlig meget naturligt det er mor og ikke svigermor man går til? 

Jeg håber så meget at jeg bliver en stor del af mine børnebørns liv når jeg blive farmor! 

Ikke her 

Farmor var den man kunne regne med ,mormor var den hysteriske egoistiske tikkende bombe som børnene helst ikke ville være sammen med.

Jeg er selv farmor og har gudskelov dejlige svigerdøtre .

Her er det nemlig ikke svigerdøtrene der ikke vil lade farmor komme til ,men derimod deres egne mødre der har det meget svært med at jeg både er meget yngre end dem ,men også har et tæt forhold til deres døtre.

Det hjælper måske også at jeg har fået børn samtidig med mine svigerdøtre og alligevel har vist dem at jeg har masser af overskud tid og lyst til dem . 

Jeg har selv et belastende forhold til min mor, så sætter enorm meget pris på min kærestes mor. Jeg tror hun kommer til at have et tættere forhold til vores (kommende) barn, end min mor. Og det har jeg det helt fint med!