Guldlok88 skriver:
Det kan være at du skal have lidt rådgivning omkring de situationer der er hårde.. Så det måske kan blive nemmere at tackle?...
I min verden er det vold hvis man bruger rap over fingrene som konsekvens, og råber af sine børn som konsekvens...
Umiddelbart ved jeg ikke hvor man ville skulle henvende sig, og så tror jeg nu heller ikke det ville gavne, jeg synes jo ikke selv jeg er voldelig fordi jeg 2 gange i hendes næsten 5 leveår har givet hende et rap over fingrene.
Mht at råbe, så siger jeg som skrevet ikke noget dårligt om dem, jeg bliver blot vred og så hæver jeg stemmen (efter at have sagt det mange gange med normal stemme). Der er muligvis nogen forældre der kan klare alle situationer med bravour, men det kan jeg så åbenbart ikke - det er vel et spørgsmål om hvordan man selv er opdraget, ens temperament osv - det kan jeg jo ikke lige lave om på. Jeg er skam bevidst om at det ikke er ideelt, og snakker situationer igennem med min mand, men samtidig så synes jeg det ligger lige på kanten - for må man slet ikke blive vred og skælde sit barn ud...?
Anyway, ville egentlig bare sige at vores familie nok også tæller med i statistikken, selvom der jo ikke er tale om (i mine øjne) vold eller tæsk.
Det kan gpdt være at der helt generelt er mere vold i underklassen, men det kan man alligevel ikke bruge til noget, for det findes overalt - min mor (der primært slog) er veluddannet, jeg er vokset op i hus, villakvarter, udlandsrejser osv. Jeg er selv universitetsuddannet (mener dog stadig ikke jeg er voldelig!)
jeg tror til gengæld det ER blevet mindre end før - det er mit indtryk, at i gamle dage - altså for fx 100 år siden, der blev det anset som helt normalt og måske nærmest også påkrævet at man tugtede sine børn. Så svandt det på det generelle niveau ind til rap over fingrene, lussing og røvfuld, og idag er der en hel generation der slet ikke ved hvad røvfuld er for noget.
Anmeld
Citér