Hvert fjerde barn udsættes for vold

Jeg har en gang i mit liv fået en røvfuld af min far (slag i numsen), jeg kan tydeligt huske hvor bange og svigtet jeg følte mig. 

Vi har et rigtig godt forhold i dag, han har kun gjort det den ene gang, så det har nok været i total afmagt. det gør det selvfølgelig aldrig i orden at slå. især ikke når det skete ved de 5-6års alderen og jeg tydeligt husker det, som var det i går, nu 17 år efter. 

Det siger lidt om hvad det efterlader i et barn.

Jeg havde for lidt tid siden en snak med en veninde, vi er hhv 33 og 32, og hun mente nemlig os det var normalt at slå sine børn der i slut 80'er/start 90'erne - ) og jeg mente at det var det bestemt ikke. 

MEN, hun er opvokset i et belastet miljø, i en af dks største ghettoer , og ifl hende var det normal opdragelse for hende og hendes venner og veninder. Jeg er opvokset i den pænere del af byen og gik på privat skole, og har aldrig oplevet eller hørt om en ven/veninde få røvfuld eller andet. 

Jeg var noget overrasket over hvor normalt en røvfuld var for hende og hendes venner, for i min verden har jeg aldrig lært andet end at man ikke må slå på børn.

Jeg ved ikke om det er en grov generalisering eller hvad man skal kalde det, men den største forskel på hende og jeg er virkelig miljøet vi er opvokset i, for alder osv er ret ens, vi boede i samme storby, havde begge forældre, søskende osv. Mine forældre var uddannede, med ejerbolig og jobs, hendes ufaglærte, og til tider arbejdsløse.

Jeg tror alle idag ved det er forkert at slå børn, men for 30-40 år siden kunne uddannelse og derved viden, måske være en afgørende forskel for om man slog sine børn? 

Jeg tror ikke at der er den store forskel på dengang og nu. Og ja - vold mod børn, og vold generelt, er (stadig) væsentligt mere udbredt i de lavere sociale klasser.

Guldlok88 skriver:

Det kan være at du skal have lidt rådgivning omkring de situationer der er hårde.. Så det måske kan blive nemmere at tackle?... 

I min verden er det vold hvis man bruger rap over fingrene som konsekvens, og råber af sine børn som konsekvens... 

Umiddelbart ved jeg ikke hvor man ville skulle henvende sig, og så tror jeg nu heller ikke det ville gavne, jeg synes jo ikke selv jeg er voldelig fordi jeg 2 gange i hendes næsten 5 leveår har givet hende et rap over fingrene. 

Mht at råbe, så siger jeg som skrevet ikke noget dårligt om dem, jeg bliver blot vred og så hæver jeg stemmen (efter at have sagt det mange gange med normal stemme). Der er muligvis nogen forældre der kan klare alle situationer med bravour, men det kan jeg så åbenbart ikke - det er vel et spørgsmål om hvordan man selv er opdraget, ens temperament osv - det kan jeg jo ikke lige lave om på. Jeg er skam bevidst om at det ikke er ideelt, og snakker situationer igennem med min mand, men samtidig så synes jeg det ligger lige på kanten - for må man slet ikke blive vred og skælde sit barn ud...?

Anyway, ville egentlig bare sige at vores familie nok også tæller med i statistikken, selvom der jo ikke er tale om (i mine øjne) vold eller tæsk. 

Det kan gpdt være at der helt generelt er mere vold i underklassen, men det kan man alligevel ikke bruge til noget, for det findes overalt - min mor (der primært slog) er veluddannet, jeg er vokset op i hus, villakvarter, udlandsrejser osv. Jeg er selv universitetsuddannet (mener dog stadig ikke jeg er voldelig!)

jeg tror til gengæld det ER blevet mindre end før - det er mit indtryk, at i gamle dage - altså for fx 100 år siden, der blev det anset som helt normalt og måske nærmest også påkrævet at man tugtede sine børn. Så svandt det på det generelle niveau ind til rap over fingrene, lussing og røvfuld, og idag er der en hel generation der slet ikke ved hvad røvfuld er for noget. 

Lomm skriver:

Umiddelbart ved jeg ikke hvor man ville skulle henvende sig, og så tror jeg nu heller ikke det ville gavne, jeg synes jo ikke selv jeg er voldelig fordi jeg 2 gange i hendes næsten 5 leveår har givet hende et rap over fingrene. 

Mht at råbe, så siger jeg som skrevet ikke noget dårligt om dem, jeg bliver blot vred og så hæver jeg stemmen (efter at have sagt det mange gange med normal stemme). Der er muligvis nogen forældre der kan klare alle situationer med bravour, men det kan jeg så åbenbart ikke - det er vel et spørgsmål om hvordan man selv er opdraget, ens temperament osv - det kan jeg jo ikke lige lave om på. Jeg er skam bevidst om at det ikke er ideelt, og snakker situationer igennem med min mand, men samtidig så synes jeg det ligger lige på kanten - for må man slet ikke blive vred og skælde sit barn ud...?

Anyway, ville egentlig bare sige at vores familie nok også tæller med i statistikken, selvom der jo ikke er tale om (i mine øjne) vold eller tæsk. 

Det kan gpdt være at der helt generelt er mere vold i underklassen, men det kan man alligevel ikke bruge til noget, for det findes overalt - min mor (der primært slog) er veluddannet, jeg er vokset op i hus, villakvarter, udlandsrejser osv. Jeg er selv universitetsuddannet (mener dog stadig ikke jeg er voldelig!)

jeg tror til gengæld det ER blevet mindre end før - det er mit indtryk, at i gamle dage - altså for fx 100 år siden, der blev det anset som helt normalt og måske nærmest også påkrævet at man tugtede sine børn. Så svandt det på det generelle niveau ind til rap over fingrene, lussing og røvfuld, og idag er der en hel generation der slet ikke ved hvad røvfuld er for noget. 

Det kan man f.eks. Ved en psykolog 

Ved ikke hvad du betegner for at hæve stemmen og at råbe, for for mig er der forskel. Jeg siger ikke at du udøver vold overfor dine børn, men at man selv synes at man ikke gør betyder jo ikke at man ikke gør... 

Lomm skriver:

Umiddelbart ved jeg ikke hvor man ville skulle henvende sig, og så tror jeg nu heller ikke det ville gavne, jeg synes jo ikke selv jeg er voldelig fordi jeg 2 gange i hendes næsten 5 leveår har givet hende et rap over fingrene. 

Mht at råbe, så siger jeg som skrevet ikke noget dårligt om dem, jeg bliver blot vred og så hæver jeg stemmen (efter at have sagt det mange gange med normal stemme). Der er muligvis nogen forældre der kan klare alle situationer med bravour, men det kan jeg så åbenbart ikke - det er vel et spørgsmål om hvordan man selv er opdraget, ens temperament osv - det kan jeg jo ikke lige lave om på. Jeg er skam bevidst om at det ikke er ideelt, og snakker situationer igennem med min mand, men samtidig så synes jeg det ligger lige på kanten - for må man slet ikke blive vred og skælde sit barn ud...?

Anyway, ville egentlig bare sige at vores familie nok også tæller med i statistikken, selvom der jo ikke er tale om (i mine øjne) vold eller tæsk. 

Det kan gpdt være at der helt generelt er mere vold i underklassen, men det kan man alligevel ikke bruge til noget, for det findes overalt - min mor (der primært slog) er veluddannet, jeg er vokset op i hus, villakvarter, udlandsrejser osv. Jeg er selv universitetsuddannet (mener dog stadig ikke jeg er voldelig!)

jeg tror til gengæld det ER blevet mindre end før - det er mit indtryk, at i gamle dage - altså for fx 100 år siden, der blev det anset som helt normalt og måske nærmest også påkrævet at man tugtede sine børn. Så svandt det på det generelle niveau ind til rap over fingrene, lussing og røvfuld, og idag er der en hel generation der slet ikke ved hvad røvfuld er for noget. 

At du kalder det et rap eller et vap over fingrene ændrer jo altså ikke på det faktum, at du slår dit barn...