Ubehagelig underlivsundersøgelse

Sikke er ubehagelig oplevelse

Når du når til graviditet og fødsel vil jeg anbefale dig at fortsætte med at være meget åben omkring det og snakke med jordemoderen om det. 

Under fødslen kan i fx aftale at du skal undersøges så lidt som muligt og benytte en pudendus blokade under presseperioden hvis nødvendigt.  (En bedøvelse som bedøver underlivet).

Håber du vil møde mere forståelse i det videre forløb.  held og lykke.  �� 

Tusind tak det er rart at kunne snakke med folk herinde og lufte mine tanker og oplevelser en smule. Jeg har ikke svært ved at snakke om det, og har altid været ret åben omkring det til læger, familie og tætte bekendtskaber, så jeg har helt sikkert tænkt mig at snakke med dem. Det skulle også gerne stå i min journal fra da jeg fik en henvisning til fertilitetsbehandling, men nævner det nu alligevel.

Jeg er naturlig nervøs for selve fødslen når vi kommer så langt, men tænker det er ret naturligt, det er nu mere smerterne. Jeg kunne dog godt tænke mig at føde naturligt og i vand hvis det kan lade sig gøre, men kan man så stadig godt få sådan en bedøvelse som du snakker om hvis jeg vil i vand? Jeg har en masse jeg vil snakke med dem om til dem tid, så ser virkelig frem til at det lykkedes :-)

Tusind tak til alle der har været inde og læse og kommentere, i får et stort herfra

Anonym skriver:

Hej alle

Da dette er et ret følsomt og privat emne for mig vælger jeg at være anonym 

Forbered jer på et lidt langt indlæg 

Jeg har som barn/teenager været udsat for incest, så tjek mod livmoderhalskræft og diverse sygdomme der kan være i underlivet har jeg aldrig fået tjekket.

Jeg, eller rettere vi prøver at blive gravide, og der skal laves undersøgelse på undersøgelse. Den mest "almindelige" er dog at de skal lave en underlivsundersøgelse og tjekke for livmoderhalskræft og diverse sygdomme.

Jeg fandt endelig en læge som jeg følte mig tilpas nok med og tænkte, at nu var tiden inde for at få lavet denne undersøgelse (er 27 år) Jeg fik så lavet den første undersøgelse i sidste uge og mine tanker har været ret blandet siden omkring undersøgelsen.

Lægen kender til min fortid med incest. Hun er under uddannelse og er kun på lægehuset 1 gang om måneden, da hun veksler mellem skole og lægehuset.

Jeg fortæller til lægen at jeg selv føler jeg har en del kontrol over om jeg slapper af eller spænder (der nede) da jeg plejer at træne og lave øvelser. Da hun skal stikke den ind kan jeg slet ikke og jeg mener SLET ikke slappe af, jeg prøver at lave vejrtræknings øvelser for at slappe af, men jeg når kun lige at tage to dybe indåndinger før hun prøver igen, hvor jeg stadig spænder (ubevidst) og jeg viger næsten tilbage på briksen. Jeg siger tydeligt til hende at hun skal lige lade mig trække vejret, og lade mig prøve at slappe af, men inden jeg når at slappe nok af, siger hun tæl til 10 og så presser hun den simpelthen bare ind    Hold op det gjorde ondt.

Hun åbner den bræt op og siger at det nok vil spænde lidt, hvilket det gjorde en del. De resterende tests hun lavede var næsten ligeså slemme om end ikke værre. Men jeg har min støtte ved min side og prøver bare at trække vejret igennem det, og tænke på at det snart er overstået.

I to dage efter var jeg simpelthen så øm omkring (åbningen) og hver gang jeg satte mig gjorde det endnu mere ondt. Jeg fik at vide det kunne finde på at pletbløde, men det har der heldigvis ikke været noget af. Lige pt. prøver jeg at holde mig lidt positiv trods den ret ubehagelige oplevelse, men jeg skal videre til fertilitetsklinik hvor de også skal lave diverse undersøgelser. det eneste der gør at jeg ikke er helt skræmte væk er at jeg håber de er mere forsigtige og har lidt mere forstand på hvad de laver. Jeg tænker måske at lægen var mindre erfaren og var lidt presset da man typisk kun har et kvarter derinde før hun skal videre til næste patient.

Hvad er jeres tanker? Lyder det normalt at gøre sådan? Plejer de ikke at åbne den lidt langsomt? Har I oplevet noget lignende? 

Tak fordi jeg kan skrive dette anonymt.

Altså, hun bliver jo nødt til at lave testen, så kan på en måde godt forstå at hun bare, gør det.. På en anden måde, så kan jeg godt forstå det er grænseoverskridende for dig, men det bliver jo nødt til at blive gjort, hvis det er den her vej I skal for at få en baby.. Og det bliver desværre ikke nemmere.. Jeg har ikke prøvet fertilitetsbehandling men jeg kan kun forestille mig at du skal lægge på den briks mange gange og blive prikket til, dernede, rigtig mange gange.

Kæmpe krammer... Den er ikke nem

Anonym skriver:

Vidste ikke hvor nødvendige de var at skrive om. Men her er der lidt om dem også.

Da hun skal strække instrumentet ud, gør hun det i total slowmotion modsat hvordan hun stak den ind. Der sagode hun at det ville nive lidt når den skulle ud nederst, der var jeg stadig øm fra da hun stak den ind så jeg ville egentlig bare gerne have den ud af mig hurtigt. Hun når at smide instrumentet væk og jeg prøver bare at ligge og slappe af (jeg troede vi var færdige) det var vi ikke.

Efter hun havde smidt instrumentet ud siger hun: jeg mærke lige i dig med to fingre, jeg når faktisk ikke at svare hende før hendes 2 fingre er inde i mig, jeg bliver helt overrasket og lidt chokeret, hvor efter hun så mærker godt rundt og siger at dette er min livmoderhals hun mærker på. Jeg synes bare det var ubehageligt og følte lidt at hun pressede mod så jeg følte at jeg skulle tisse. Da hun er mærket rundt tager hun fingrene ud og siger at alt så fint ud og mærkes fint. igen tror jeg vi er færdige og kigge ned mod hende hvor hun hurtigt når at sige, vi ikke er færdige, hun mangler en sidste ting. Hun skal stikke en pind i urinrøret for at teste mod en eller anden sygdom (har helt glemt navnet nu)

Der siger jeg til hende at puha det var altså lige ved at være for meget for mig for er øm. Hun siger at det er hurtigt og at den skal snarest rundt 3 gange inden i.

Jeg har forøvrigt et ar lidt over og langs siden af, det rammer ikke men hver gang hun spreder spænder der og hun holder fast hvor det er gør det ondt. - igen jeg var forberedt på at det ikke ville være rart,men eftersom mit arbejde er tydeligt og kan ses troede jeg hun ville være mere forsigtig. Hun holder eller nisser mig på låret og spreder så hun kan komme til urinrøret, men jeg spænder for er ret nervøs der, hun siger jeg spænder og at jeg skal slappe lidt mere af. Jeg griner og siger at jeg virkelig ikke tænkte over at jeg spændte men at jeg nok skulle prøve, igen inden jeg når at få sagt sætningen færdig stikker hun den der pind ting ind i, og hold op det gjorde ondt. Jeg sagde av og hun siger ja det kan godt nive lidt, hvor jeg så siger det niver ikke det brænder... Hun drejer den rundt 3 gange og endelig er vi helt færdige. 

Hun siger at gulvet er glat så jeg skal passe på når jeg rejser mig, jeg har heldigvis min støtte ved siden som hjælper mig op uden at vælte.

Lægen giver mig 4 stykker papir og siger at de er til at tørre geléen væk med, og det var sådan set det. 

Jeg har ikke tænkt mig at klage, blot snakke med hende næste gang. Men fremover skulle alle mine undersøgelser være på fertilitetsklinikken, der ser jeg frem til at komme hen.

Uden at ville gå ind i det øvrige, du har beskrevet, så vil jeg i den grad råde dig til selv at sætte dig ind i og forberede dig på, hvad de undersøgelser, du fremover skal igennem, indebærer. På den måde er du på forkant med situationen og vil ikke bliver overrasket over forløbet. Du skriver, at du troede, undersøgelsen var færdig, da hun havde undersøgt dig med speklet, men det hører med til en helt standard GU, at lægen mærker efter med fingrene efterfølgende, og den viden havde været god for dig at have i situationen. Så læs om undersøgelserne på forhånd - der er udførlige beskrivelser at finde på diverse sider på nettet. 

Anonym skriver:

Hej alle

Da dette er et ret følsomt og privat emne for mig vælger jeg at være anonym 

Forbered jer på et lidt langt indlæg 

Jeg har som barn/teenager været udsat for incest, så tjek mod livmoderhalskræft og diverse sygdomme der kan være i underlivet har jeg aldrig fået tjekket.

Jeg, eller rettere vi prøver at blive gravide, og der skal laves undersøgelse på undersøgelse. Den mest "almindelige" er dog at de skal lave en underlivsundersøgelse og tjekke for livmoderhalskræft og diverse sygdomme.

Jeg fandt endelig en læge som jeg følte mig tilpas nok med og tænkte, at nu var tiden inde for at få lavet denne undersøgelse (er 27 år) Jeg fik så lavet den første undersøgelse i sidste uge og mine tanker har været ret blandet siden omkring undersøgelsen.

Lægen kender til min fortid med incest. Hun er under uddannelse og er kun på lægehuset 1 gang om måneden, da hun veksler mellem skole og lægehuset.

Jeg fortæller til lægen at jeg selv føler jeg har en del kontrol over om jeg slapper af eller spænder (der nede) da jeg plejer at træne og lave øvelser. Da hun skal stikke den ind kan jeg slet ikke og jeg mener SLET ikke slappe af, jeg prøver at lave vejrtræknings øvelser for at slappe af, men jeg når kun lige at tage to dybe indåndinger før hun prøver igen, hvor jeg stadig spænder (ubevidst) og jeg viger næsten tilbage på briksen. Jeg siger tydeligt til hende at hun skal lige lade mig trække vejret, og lade mig prøve at slappe af, men inden jeg når at slappe nok af, siger hun tæl til 10 og så presser hun den simpelthen bare ind    Hold op det gjorde ondt.

Hun åbner den bræt op og siger at det nok vil spænde lidt, hvilket det gjorde en del. De resterende tests hun lavede var næsten ligeså slemme om end ikke værre. Men jeg har min støtte ved min side og prøver bare at trække vejret igennem det, og tænke på at det snart er overstået.

I to dage efter var jeg simpelthen så øm omkring (åbningen) og hver gang jeg satte mig gjorde det endnu mere ondt. Jeg fik at vide det kunne finde på at pletbløde, men det har der heldigvis ikke været noget af. Lige pt. prøver jeg at holde mig lidt positiv trods den ret ubehagelige oplevelse, men jeg skal videre til fertilitetsklinik hvor de også skal lave diverse undersøgelser. det eneste der gør at jeg ikke er helt skræmte væk er at jeg håber de er mere forsigtige og har lidt mere forstand på hvad de laver. Jeg tænker måske at lægen var mindre erfaren og var lidt presset da man typisk kun har et kvarter derinde før hun skal videre til næste patient.

Hvad er jeres tanker? Lyder det normalt at gøre sådan? Plejer de ikke at åbne den lidt langsomt? Har I oplevet noget lignende? 

Tak fordi jeg kan skrive dette anonymt.

Puuh lyder godt nok ret voldsomt og at det gjorde så ondt, hun burde have lyttet noget mere til dig. 

håber du resten af vejen, får en god oplevelse 

Mor og meget mere skriver:

Uden at ville gå ind i det øvrige, du har beskrevet, så vil jeg i den grad råde dig til selv at sætte dig ind i og forberede dig på, hvad de undersøgelser, du fremover skal igennem, indebærer. På den måde er du på forkant med situationen og vil ikke bliver overrasket over forløbet. Du skriver, at du troede, undersøgelsen var færdig, da hun havde undersøgt dig med speklet, men det hører med til en helt standard GU, at lægen mærker efter med fingrene efterfølgende, og den viden havde været god for dig at have i situationen. Så læs om undersøgelserne på forhånd - der er udførlige beskrivelser at finde på diverse sider på nettet. 

Jeg følte nu at jeg havde forberedt mig så godt jeg nu kunne efter at have snakket med lægerne og sekretærene. De sagde intet om de yderligere undersøgelser, derfor vidste jeg det ikke.

Jeg plejer at være godt forberedt til sæt, næsten til det punkt hvor det er for meget. I lige præcis denne situation, var mine tanker nu mest at det bare skulle overstås.

Moar2011 skriver:

Puuh lyder godt nok ret voldsomt og at det gjorde så ondt, hun burde have lyttet noget mere til dig. 

håber du resten af vejen, får en god oplevelse 

Tusind tak.

Jeg har været i kontakt med fertilitetsklinikken igen og de var super flinke som altid, så jeg håber og krydser fingre for at et kommer til at gå godt  

Anonym skriver:

Jeg følte nu at jeg havde forberedt mig så godt jeg nu kunne efter at have snakket med lægerne og sekretærene. De sagde intet om de yderligere undersøgelser, derfor vidste jeg det ikke.

Jeg plejer at være godt forberedt til sæt, næsten til det punkt hvor det er for meget. I lige præcis denne situation, var mine tanker nu mest at det bare skulle overstås.

Jeg læser bare intet om yderligere undersøgelser end den alm. GU i din beskrivelse. Det skulle lige være klamydiapodningen, og den burde lægen måske have forberedt dig på på forhånd, men den er nok så "standard" i hendes tanker, at hun har troet, du var med. 

Jeg ved det ikke - umiddelbart tænker jeg også, at det kan være svært for hende at aflæse dig, når du signalerer, at det bare skal overstås, om det er bedst for dig at få lange forklaringer, eller om der netop bare skal "turbo" på - SELVFØLGELIG uden brutalitet! 

Her er fx info om alm. GU, og du kan finde tilsvarende om andre undersøgelser, du evt. skal igennem, på bl.a. gynækologernes hjemmesider. 

http://www.netdoktor.dk/sunderaad/undersoegelser/gynundersoegelse.htm

http://www.sexlinien.dk/emneside-piger/kvinders-kroppe/gu-trin-for-trin.aspx

Anonym skriver:

Hej alle

Da dette er et ret følsomt og privat emne for mig vælger jeg at være anonym 

Forbered jer på et lidt langt indlæg 

Jeg har som barn/teenager været udsat for incest, så tjek mod livmoderhalskræft og diverse sygdomme der kan være i underlivet har jeg aldrig fået tjekket.

Jeg, eller rettere vi prøver at blive gravide, og der skal laves undersøgelse på undersøgelse. Den mest "almindelige" er dog at de skal lave en underlivsundersøgelse og tjekke for livmoderhalskræft og diverse sygdomme.

Jeg fandt endelig en læge som jeg følte mig tilpas nok med og tænkte, at nu var tiden inde for at få lavet denne undersøgelse (er 27 år) Jeg fik så lavet den første undersøgelse i sidste uge og mine tanker har været ret blandet siden omkring undersøgelsen.

Lægen kender til min fortid med incest. Hun er under uddannelse og er kun på lægehuset 1 gang om måneden, da hun veksler mellem skole og lægehuset.

Jeg fortæller til lægen at jeg selv føler jeg har en del kontrol over om jeg slapper af eller spænder (der nede) da jeg plejer at træne og lave øvelser. Da hun skal stikke den ind kan jeg slet ikke og jeg mener SLET ikke slappe af, jeg prøver at lave vejrtræknings øvelser for at slappe af, men jeg når kun lige at tage to dybe indåndinger før hun prøver igen, hvor jeg stadig spænder (ubevidst) og jeg viger næsten tilbage på briksen. Jeg siger tydeligt til hende at hun skal lige lade mig trække vejret, og lade mig prøve at slappe af, men inden jeg når at slappe nok af, siger hun tæl til 10 og så presser hun den simpelthen bare ind    Hold op det gjorde ondt.

Hun åbner den bræt op og siger at det nok vil spænde lidt, hvilket det gjorde en del. De resterende tests hun lavede var næsten ligeså slemme om end ikke værre. Men jeg har min støtte ved min side og prøver bare at trække vejret igennem det, og tænke på at det snart er overstået.

I to dage efter var jeg simpelthen så øm omkring (åbningen) og hver gang jeg satte mig gjorde det endnu mere ondt. Jeg fik at vide det kunne finde på at pletbløde, men det har der heldigvis ikke været noget af. Lige pt. prøver jeg at holde mig lidt positiv trods den ret ubehagelige oplevelse, men jeg skal videre til fertilitetsklinik hvor de også skal lave diverse undersøgelser. det eneste der gør at jeg ikke er helt skræmte væk er at jeg håber de er mere forsigtige og har lidt mere forstand på hvad de laver. Jeg tænker måske at lægen var mindre erfaren og var lidt presset da man typisk kun har et kvarter derinde før hun skal videre til næste patient.

Hvad er jeres tanker? Lyder det normalt at gøre sådan? Plejer de ikke at åbne den lidt langsomt? Har I oplevet noget lignende? 

Tak fordi jeg kan skrive dette anonymt.

Jeg har ikke din baggrund, men har været i fertilitetsbehandling og ville lige dele min erfaring.

De fleste af min undersøgelser/behandlinger på klinikken blev gennemført af jordmødre og det var virkelig rart. De tog sig tid, forklarede, tegnede og fortalte, var meget optagede af, hvordan jeg oplevede det (smerter, osv.). Så måske skal du finde en klinik med jordmødre eller sygeplejersker ansat. Jeg synes tit, at de er mere helhedsorienterede end lægerne, både i forhold til det fysiske, psykiske og kommunikationen og forklaringerne. 

Anonym skriver:

Hej alle

Da dette er et ret følsomt og privat emne for mig vælger jeg at være anonym 

Forbered jer på et lidt langt indlæg 

Jeg har som barn/teenager været udsat for incest, så tjek mod livmoderhalskræft og diverse sygdomme der kan være i underlivet har jeg aldrig fået tjekket.

Jeg, eller rettere vi prøver at blive gravide, og der skal laves undersøgelse på undersøgelse. Den mest "almindelige" er dog at de skal lave en underlivsundersøgelse og tjekke for livmoderhalskræft og diverse sygdomme.

Jeg fandt endelig en læge som jeg følte mig tilpas nok med og tænkte, at nu var tiden inde for at få lavet denne undersøgelse (er 27 år) Jeg fik så lavet den første undersøgelse i sidste uge og mine tanker har været ret blandet siden omkring undersøgelsen.

Lægen kender til min fortid med incest. Hun er under uddannelse og er kun på lægehuset 1 gang om måneden, da hun veksler mellem skole og lægehuset.

Jeg fortæller til lægen at jeg selv føler jeg har en del kontrol over om jeg slapper af eller spænder (der nede) da jeg plejer at træne og lave øvelser. Da hun skal stikke den ind kan jeg slet ikke og jeg mener SLET ikke slappe af, jeg prøver at lave vejrtræknings øvelser for at slappe af, men jeg når kun lige at tage to dybe indåndinger før hun prøver igen, hvor jeg stadig spænder (ubevidst) og jeg viger næsten tilbage på briksen. Jeg siger tydeligt til hende at hun skal lige lade mig trække vejret, og lade mig prøve at slappe af, men inden jeg når at slappe nok af, siger hun tæl til 10 og så presser hun den simpelthen bare ind    Hold op det gjorde ondt.

Hun åbner den bræt op og siger at det nok vil spænde lidt, hvilket det gjorde en del. De resterende tests hun lavede var næsten ligeså slemme om end ikke værre. Men jeg har min støtte ved min side og prøver bare at trække vejret igennem det, og tænke på at det snart er overstået.

I to dage efter var jeg simpelthen så øm omkring (åbningen) og hver gang jeg satte mig gjorde det endnu mere ondt. Jeg fik at vide det kunne finde på at pletbløde, men det har der heldigvis ikke været noget af. Lige pt. prøver jeg at holde mig lidt positiv trods den ret ubehagelige oplevelse, men jeg skal videre til fertilitetsklinik hvor de også skal lave diverse undersøgelser. det eneste der gør at jeg ikke er helt skræmte væk er at jeg håber de er mere forsigtige og har lidt mere forstand på hvad de laver. Jeg tænker måske at lægen var mindre erfaren og var lidt presset da man typisk kun har et kvarter derinde før hun skal videre til næste patient.

Hvad er jeres tanker? Lyder det normalt at gøre sådan? Plejer de ikke at åbne den lidt langsomt? Har I oplevet noget lignende? 

Tak fordi jeg kan skrive dette anonymt.

Det lyder som en forfærdelig oplevelse... og jeg har desværre været ude for noget ligende

Jeg har aldrig været udsat for incest, men jeg lider af ufrivillige bækkenbundsspændinger... som selvfølgelig bliver forværret når jeg er bange for det vil gøre ondt, og derfor spænder jeg voldsomt meget.

I fertilitetsbehandling er meget scanninger. Selve scanneren er meget lille i forhold til "næbbet" og jeg har fået det helt fint med den. "Næbbet" skal jeg stadig øve mig på Der er håb forude i forhold til at vænne sig lidt til det hele.

Held og lykke med det hele 

Anonym skriver:

Hej alle

Da dette er et ret følsomt og privat emne for mig vælger jeg at være anonym 

Forbered jer på et lidt langt indlæg 

Jeg har som barn/teenager været udsat for incest, så tjek mod livmoderhalskræft og diverse sygdomme der kan være i underlivet har jeg aldrig fået tjekket.

Jeg, eller rettere vi prøver at blive gravide, og der skal laves undersøgelse på undersøgelse. Den mest "almindelige" er dog at de skal lave en underlivsundersøgelse og tjekke for livmoderhalskræft og diverse sygdomme.

Jeg fandt endelig en læge som jeg følte mig tilpas nok med og tænkte, at nu var tiden inde for at få lavet denne undersøgelse (er 27 år) Jeg fik så lavet den første undersøgelse i sidste uge og mine tanker har været ret blandet siden omkring undersøgelsen.

Lægen kender til min fortid med incest. Hun er under uddannelse og er kun på lægehuset 1 gang om måneden, da hun veksler mellem skole og lægehuset.

Jeg fortæller til lægen at jeg selv føler jeg har en del kontrol over om jeg slapper af eller spænder (der nede) da jeg plejer at træne og lave øvelser. Da hun skal stikke den ind kan jeg slet ikke og jeg mener SLET ikke slappe af, jeg prøver at lave vejrtræknings øvelser for at slappe af, men jeg når kun lige at tage to dybe indåndinger før hun prøver igen, hvor jeg stadig spænder (ubevidst) og jeg viger næsten tilbage på briksen. Jeg siger tydeligt til hende at hun skal lige lade mig trække vejret, og lade mig prøve at slappe af, men inden jeg når at slappe nok af, siger hun tæl til 10 og så presser hun den simpelthen bare ind    Hold op det gjorde ondt.

Hun åbner den bræt op og siger at det nok vil spænde lidt, hvilket det gjorde en del. De resterende tests hun lavede var næsten ligeså slemme om end ikke værre. Men jeg har min støtte ved min side og prøver bare at trække vejret igennem det, og tænke på at det snart er overstået.

I to dage efter var jeg simpelthen så øm omkring (åbningen) og hver gang jeg satte mig gjorde det endnu mere ondt. Jeg fik at vide det kunne finde på at pletbløde, men det har der heldigvis ikke været noget af. Lige pt. prøver jeg at holde mig lidt positiv trods den ret ubehagelige oplevelse, men jeg skal videre til fertilitetsklinik hvor de også skal lave diverse undersøgelser. det eneste der gør at jeg ikke er helt skræmte væk er at jeg håber de er mere forsigtige og har lidt mere forstand på hvad de laver. Jeg tænker måske at lægen var mindre erfaren og var lidt presset da man typisk kun har et kvarter derinde før hun skal videre til næste patient.

Hvad er jeres tanker? Lyder det normalt at gøre sådan? Plejer de ikke at åbne den lidt langsomt? Har I oplevet noget lignende? 

Tak fordi jeg kan skrive dette anonymt.

Jeg tænkte om du har prøvet at bruge Clearblue fertilitets monitor?

kender en som var i behandling længe og der skete intet. 

Men så gik hun i krig med denne monitor og nu venter hun sit andet barn ved hjælp af den. 

Jeg tænker bare det måske kunne være en god mulighed nu når Du har det så svært med de undersøgelser.