Ubehagelig underlivsundersøgelse

Hej alle

Da dette er et ret følsomt og privat emne for mig vælger jeg at være anonym 

Forbered jer på et lidt langt indlæg 

Jeg har som barn/teenager været udsat for incest, så tjek mod livmoderhalskræft og diverse sygdomme der kan være i underlivet har jeg aldrig fået tjekket.

Jeg, eller rettere vi prøver at blive gravide, og der skal laves undersøgelse på undersøgelse. Den mest "almindelige" er dog at de skal lave en underlivsundersøgelse og tjekke for livmoderhalskræft og diverse sygdomme.

Jeg fandt endelig en læge som jeg følte mig tilpas nok med og tænkte, at nu var tiden inde for at få lavet denne undersøgelse (er 27 år) Jeg fik så lavet den første undersøgelse i sidste uge og mine tanker har været ret blandet siden omkring undersøgelsen.

Lægen kender til min fortid med incest. Hun er under uddannelse og er kun på lægehuset 1 gang om måneden, da hun veksler mellem skole og lægehuset.

Jeg fortæller til lægen at jeg selv føler jeg har en del kontrol over om jeg slapper af eller spænder (der nede) da jeg plejer at træne og lave øvelser. Da hun skal stikke den ind kan jeg slet ikke og jeg mener SLET ikke slappe af, jeg prøver at lave vejrtræknings øvelser for at slappe af, men jeg når kun lige at tage to dybe indåndinger før hun prøver igen, hvor jeg stadig spænder (ubevidst) og jeg viger næsten tilbage på briksen. Jeg siger tydeligt til hende at hun skal lige lade mig trække vejret, og lade mig prøve at slappe af, men inden jeg når at slappe nok af, siger hun tæl til 10 og så presser hun den simpelthen bare ind    Hold op det gjorde ondt.

Hun åbner den bræt op og siger at det nok vil spænde lidt, hvilket det gjorde en del. De resterende tests hun lavede var næsten ligeså slemme om end ikke værre. Men jeg har min støtte ved min side og prøver bare at trække vejret igennem det, og tænke på at det snart er overstået.

I to dage efter var jeg simpelthen så øm omkring (åbningen) og hver gang jeg satte mig gjorde det endnu mere ondt. Jeg fik at vide det kunne finde på at pletbløde, men det har der heldigvis ikke været noget af. Lige pt. prøver jeg at holde mig lidt positiv trods den ret ubehagelige oplevelse, men jeg skal videre til fertilitetsklinik hvor de også skal lave diverse undersøgelser. det eneste der gør at jeg ikke er helt skræmte væk er at jeg håber de er mere forsigtige og har lidt mere forstand på hvad de laver. Jeg tænker måske at lægen var mindre erfaren og var lidt presset da man typisk kun har et kvarter derinde før hun skal videre til næste patient.

Hvad er jeres tanker? Lyder det normalt at gøre sådan? Plejer de ikke at åbne den lidt langsomt? Har I oplevet noget lignende? 

Tak fordi jeg kan skrive dette anonymt.

Anonym skriver:

Hej alle

Da dette er et ret følsomt og privat emne for mig vælger jeg at være anonym 

Forbered jer på et lidt langt indlæg 

Jeg har som barn/teenager været udsat for incest, så tjek mod livmoderhalskræft og diverse sygdomme der kan være i underlivet har jeg aldrig fået tjekket.

Jeg, eller rettere vi prøver at blive gravide, og der skal laves undersøgelse på undersøgelse. Den mest "almindelige" er dog at de skal lave en underlivsundersøgelse og tjekke for livmoderhalskræft og diverse sygdomme.

Jeg fandt endelig en læge som jeg følte mig tilpas nok med og tænkte, at nu var tiden inde for at få lavet denne undersøgelse (er 27 år) Jeg fik så lavet den første undersøgelse i sidste uge og mine tanker har været ret blandet siden omkring undersøgelsen.

Lægen kender til min fortid med incest. Hun er under uddannelse og er kun på lægehuset 1 gang om måneden, da hun veksler mellem skole og lægehuset.

Jeg fortæller til lægen at jeg selv føler jeg har en del kontrol over om jeg slapper af eller spænder (der nede) da jeg plejer at træne og lave øvelser. Da hun skal stikke den ind kan jeg slet ikke og jeg mener SLET ikke slappe af, jeg prøver at lave vejrtræknings øvelser for at slappe af, men jeg når kun lige at tage to dybe indåndinger før hun prøver igen, hvor jeg stadig spænder (ubevidst) og jeg viger næsten tilbage på briksen. Jeg siger tydeligt til hende at hun skal lige lade mig trække vejret, og lade mig prøve at slappe af, men inden jeg når at slappe nok af, siger hun tæl til 10 og så presser hun den simpelthen bare ind    Hold op det gjorde ondt.

Hun åbner den bræt op og siger at det nok vil spænde lidt, hvilket det gjorde en del. De resterende tests hun lavede var næsten ligeså slemme om end ikke værre. Men jeg har min støtte ved min side og prøver bare at trække vejret igennem det, og tænke på at det snart er overstået.

I to dage efter var jeg simpelthen så øm omkring (åbningen) og hver gang jeg satte mig gjorde det endnu mere ondt. Jeg fik at vide det kunne finde på at pletbløde, men det har der heldigvis ikke været noget af. Lige pt. prøver jeg at holde mig lidt positiv trods den ret ubehagelige oplevelse, men jeg skal videre til fertilitetsklinik hvor de også skal lave diverse undersøgelser. det eneste der gør at jeg ikke er helt skræmte væk er at jeg håber de er mere forsigtige og har lidt mere forstand på hvad de laver. Jeg tænker måske at lægen var mindre erfaren og var lidt presset da man typisk kun har et kvarter derinde før hun skal videre til næste patient.

Hvad er jeres tanker? Lyder det normalt at gøre sådan? Plejer de ikke at åbne den lidt langsomt? Har I oplevet noget lignende? 

Tak fordi jeg kan skrive dette anonymt.

Jeg synes det lyder voldsomt, at hun ikke lytter til dig. 

Jeg vil dog sige at jeg virkelig tror du bliver udfordret i fertilitets behandling. 

Jeg synes det lyder voldsomt, at hun ikke lytter til dig. 

Jeg vil dog sige at jeg virkelig tror du bliver udfordret i fertilitets behandling. 

Jeg har aldrig regnet med at projekt baby ville blive nemt så jeg var forberedt på det ville være et omfattende projekt :-)

Var bare overrasket over at det var sådan som dette var.

Det har dog ikke skramt mig væk fra projektet på nogen måde 

Læger kan fandme være så kolde og kyniske at det halve kan være nok. Det nok fordi de har travlt og ikke har tid til menneskelige hensyn. Jeg synes dog man hører gode ting fra privat klinikkerne hvor der gerne er lidt mere tid til den enkelte patient. Synes det er synd du har haft en lorte oplevelse hos lægen nu du endelig har taget dig sammen. Der burde hun altså lige ha taget lidt mere hensyn og evt booket dig en længere tid med tanke på din baggrund. 

Anonym skriver:

Læger kan fandme være så kolde og kyniske at det halve kan være nok. Det nok fordi de har travlt og ikke har tid til menneskelige hensyn. Jeg synes dog man hører gode ting fra privat klinikkerne hvor der gerne er lidt mere tid til den enkelte patient. Synes det er synd du har haft en lorte oplevelse hos lægen nu du endelig har taget dig sammen. Der burde hun altså lige ha taget lidt mere hensyn og evt booket dig en længere tid med tanke på din baggrund. 

Jeg havde egentlig også troet at der var givet tid, men kunne godt mærke at det var lidt presset.

Jeg har snakket med fertilitetsklinikken og de virker flinke, så jeg håber på det bedste og ser frem til det, er glad for at den første undersøgelse nu er lavet, så kan jeg prøve at slappe lidt mere af næste gang, hvis det er muligt.

Anonym skriver:

Hej alle

Da dette er et ret følsomt og privat emne for mig vælger jeg at være anonym 

Forbered jer på et lidt langt indlæg 

Jeg har som barn/teenager været udsat for incest, så tjek mod livmoderhalskræft og diverse sygdomme der kan være i underlivet har jeg aldrig fået tjekket.

Jeg, eller rettere vi prøver at blive gravide, og der skal laves undersøgelse på undersøgelse. Den mest "almindelige" er dog at de skal lave en underlivsundersøgelse og tjekke for livmoderhalskræft og diverse sygdomme.

Jeg fandt endelig en læge som jeg følte mig tilpas nok med og tænkte, at nu var tiden inde for at få lavet denne undersøgelse (er 27 år) Jeg fik så lavet den første undersøgelse i sidste uge og mine tanker har været ret blandet siden omkring undersøgelsen.

Lægen kender til min fortid med incest. Hun er under uddannelse og er kun på lægehuset 1 gang om måneden, da hun veksler mellem skole og lægehuset.

Jeg fortæller til lægen at jeg selv føler jeg har en del kontrol over om jeg slapper af eller spænder (der nede) da jeg plejer at træne og lave øvelser. Da hun skal stikke den ind kan jeg slet ikke og jeg mener SLET ikke slappe af, jeg prøver at lave vejrtræknings øvelser for at slappe af, men jeg når kun lige at tage to dybe indåndinger før hun prøver igen, hvor jeg stadig spænder (ubevidst) og jeg viger næsten tilbage på briksen. Jeg siger tydeligt til hende at hun skal lige lade mig trække vejret, og lade mig prøve at slappe af, men inden jeg når at slappe nok af, siger hun tæl til 10 og så presser hun den simpelthen bare ind    Hold op det gjorde ondt.

Hun åbner den bræt op og siger at det nok vil spænde lidt, hvilket det gjorde en del. De resterende tests hun lavede var næsten ligeså slemme om end ikke værre. Men jeg har min støtte ved min side og prøver bare at trække vejret igennem det, og tænke på at det snart er overstået.

I to dage efter var jeg simpelthen så øm omkring (åbningen) og hver gang jeg satte mig gjorde det endnu mere ondt. Jeg fik at vide det kunne finde på at pletbløde, men det har der heldigvis ikke været noget af. Lige pt. prøver jeg at holde mig lidt positiv trods den ret ubehagelige oplevelse, men jeg skal videre til fertilitetsklinik hvor de også skal lave diverse undersøgelser. det eneste der gør at jeg ikke er helt skræmte væk er at jeg håber de er mere forsigtige og har lidt mere forstand på hvad de laver. Jeg tænker måske at lægen var mindre erfaren og var lidt presset da man typisk kun har et kvarter derinde før hun skal videre til næste patient.

Hvad er jeres tanker? Lyder det normalt at gøre sådan? Plejer de ikke at åbne den lidt langsomt? Har I oplevet noget lignende? 

Tak fordi jeg kan skrive dette anonymt.

Åh hvor er jeg ked af at hun overhovedet ikke lytter til dig - hvad fanden har hun gang i! Jeg tror at jeg var brudt sammen i gråd.

Jeg har ligesom dig, en dårlig fortid.. Jeg er blevet undersøgt en del gange efterhånden og har også født to børn indtil videre og det er stadig svært for mig.

Jeg beder altid lægen om at fortælle præcis hvad de gør - inden de gør det.. også hvis de bare rør ved mit lår.. det synes jeg hjælper rigtig meget. Og tiden og roen omkring det er enormt vigtig.

Helt ærligt, så synes jeg at hende lægen er en skiderik! Og jeg ville helt sikkert klage over hende. Det er virkelig slet ikke i orden og overhovedet ikke normalt at hun bare jager den op.

Havde du kæresten med inde? Er han "enig" i at hun har været voldsom? 

Du må forlange at få en anden læge en anden gang - og så sig fra, hvis det går over dine grænser. Eventuelt tag kæresten med og hav aftalt et "signal" om hvornår du har fået nok - så må han sige fra på dine vegne.

Åh det blev lidt langt og rodet - håber at du forstår. Jeg bliver sgu sur når man ikke bliver respekteret - især med den slags!

Åh hvor er jeg ked af at hun overhovedet ikke lytter til dig - hvad fanden har hun gang i! Jeg tror at jeg var brudt sammen i gråd.

Jeg har ligesom dig, en dårlig fortid.. Jeg er blevet undersøgt en del gange efterhånden og har også født to børn indtil videre og det er stadig svært for mig.

Jeg beder altid lægen om at fortælle præcis hvad de gør - inden de gør det.. også hvis de bare rør ved mit lår.. det synes jeg hjælper rigtig meget. Og tiden og roen omkring det er enormt vigtig.

Helt ærligt, så synes jeg at hende lægen er en skiderik! Og jeg ville helt sikkert klage over hende. Det er virkelig slet ikke i orden og overhovedet ikke normalt at hun bare jager den op.

Havde du kæresten med inde? Er han "enig" i at hun har været voldsom? 

Du må forlange at få en anden læge en anden gang - og så sig fra, hvis det går over dine grænser. Eventuelt tag kæresten med og hav aftalt et "signal" om hvornår du har fået nok - så må han sige fra på dine vegne.

Åh det blev lidt langt og rodet - håber at du forstår. Jeg bliver sgu sur når man ikke bliver respekteret - især med den slags!

Jeg er enig i, at det lægen har gjort ikke er i orden og helst ikke skal ske igen - men jeg ville nøje overveje om det er så seriøst at TS skal klage. En klage over en læge kan være meget alvorlig og have konsekvenser for lægens senere forløb. Klager over læger er ikke bare noget man smider til højre og venstre med - og jeg synes ærligt at det er at trække den i denne situation. Jeg negligerer ikke den ubehagelige oplevelse det  har måtte være for TS, men så stor en grov fejltagelse har lægen altså heller ikke begået - i hvert fald ikke noget der kræver en decideret patientklage! Måske skal man også huske på, at TS læge stadig er studerende og har derved ikke så mange års erfaring med lægepraksis - hun kan måske godt i få situationer agere mere uerfarent, fordi hun simpelthen ikke har lavet utallige undersøgelser endnu, som andre mere erfarne og færdiguddannede læger har. Selvfølglig skal lægen ikke begå fejl eller gentagende gange udføre ubehagelige og grænseoverskridende undersøgelser på patienter! Og selvom en fatal lægefejl eller grov behandling aldrig skal undskyldes, så sker der altså "småting", som for eksempel at man ikke skulle have stukket en nål i patienten uden at sige det først - eller som i TS tilfælde, indført et instrument før TS var helt klar. TS skal sige til lægen næste gang at hun havde en ubehagelig oplevelse og så se om den næste oplevelse er forbedret efter lægen har fået det afvide. Hvis ikke, må man tage den derfra. En patientklage er for strid her i mine øjne, men jeg kan selvfølgelig tage fejl, da jeg ikke ved 100 % hvordan det har foregået i helhed. 

Redigering: Hov, jeg kan så se nu at jeg fuldstændig har overset at TS skriver at de resterende undersøgelser også var slemme. Det giver mig lidt et andet perspektiv - og hvis lægen gentagende gange på ét visit ikke har vist hensyn, skal det selvfølgelig drøftes - det er vist bare ikke en "travlhedsfejl", som jo kan ske - dog ville jeg stadig holde lidt igen med klagen, men det er sparsomme informationer der er om de andre undersøgelser i indlægget. 

Aristocats skriver:

Jeg er enig i, at det lægen har gjort ikke er i orden og helst ikke skal ske igen - men jeg ville nøje overveje om det er så seriøst at TS skal klage. En klage over en læge kan være meget alvorlig og have konsekvenser for lægens senere forløb. Klager over læger er ikke bare noget man smider til højre og venstre med - og jeg synes ærligt at det er at trække den i denne situation. Jeg negligerer ikke den ubehagelige oplevelse det  har måtte være for TS, men så stor en grov fejltagelse har lægen altså heller ikke begået - i hvert fald ikke noget der kræver en decideret patientklage! Måske skal man også huske på, at TS læge stadig er studerende og har derved ikke så mange års erfaring med lægepraksis - hun kan måske godt i få situationer agere mere uerfarent, fordi hun simpelthen ikke har lavet utallige undersøgelser endnu, som andre mere erfarne og færdiguddannede læger har. Selvfølglig skal lægen ikke begå fejl eller gentagende gange udføre ubehagelige og grænseoverskridende undersøgelser på patienter! Og selvom en fatal lægefejl eller grov behandling aldrig skal undskyldes, så sker der altså "småting", som for eksempel at man ikke skulle have stukket en nål i patienten uden at sige det først - eller som i TS tilfælde, indført et instrument før TS var helt klar. TS skal sige til lægen næste gang at hun havde en ubehagelig oplevelse og så se om den næste oplevelse er forbedret efter lægen har fået det afvide. Hvis ikke, må man tage den derfra. En patientklage er for strid her i mine øjne, men jeg kan selvfølgelig tage fejl, da jeg ikke ved 100 % hvordan det har foregået i helhed. 

Redigering: Hov, jeg kan så se nu at jeg fuldstændig har overset at TS skriver at de resterende undersøgelser også var slemme. Det giver mig lidt et andet perspektiv - og hvis lægen gentagende gange på ét visit ikke har vist hensyn, skal det selvfølgelig drøftes - det er vist bare ikke en "travlhedsfejl", som jo kan ske - dog ville jeg stadig holde lidt igen med klagen, men det er sparsomme informationer der er om de andre undersøgelser i indlægget. 

En travlheds fejl!!! Hun bad om at vente og så skal der VENTES. Det er et overgreb. Når en kvinde siger hun ikke er klar, må en mand da heller ikke stikke sit lem op i hende. I det tilfælde er det voldtægt. Det er bare ikke i orden og hun skal hårdt og kraftigt have at vide at overgreb ikke er ok!!!

Jeg har selv et forløb hvor jeg har haft det svært med undersøgelser, og jeg kan godt love dig min læge fik besked - mens han gjorde det - da han på et tidspunkt gik over min grænse.

Jeg er ikke typen der tier stille, så jeg ville have sagt det i situationen. Hvis jeg var kommet i en situation som du, havde jeg nok skrevet til lægehuset bagefter. Og gjort klart opmærksom på at det ikke skulle forstås som en "klage" fordi jeg ikke ønskede alt muligt i en læges papirer, men at lægehuset tog situationen op (og uddannede hende i hvordan man så gør). Hun er jo under uddannelse, og så synes jeg godt man kan tage det op.

Men man skal selvfølgelig tjekke om det overhovedet kan lade sig gøre at skrive til dem uden at det ER en klage...

Jeg synes ikke det var i orden. Hvis du er i KBH området kan jeg anbefale Helle Kirkeby på Amager. Hun har virkelig været god for mig, og jeg kan godt love dig, min første undersøgelse hos hende tog væsentligt længere tid end normalt..

Jeg tænker også at fertilitesbehandlingen vil blive en stor udfordring for dig og tænker også det kan ribbe op i de sår / ar og oplevelser du har med i bagagen . 

Ville anbefale dig at gøre dig nogle overvejelser omkring professionel støtte og hjælp til at komme  igennem de mange gange hvor en læge skal kigge dig op i skeden lave undersøgelser der kommer Til at gøre ondt ( æg udtagning? Æg oplægning) og du skal ligge i GU lejet .