Jeg er enig i, at det lægen har gjort ikke er i orden og helst ikke skal ske igen - men jeg ville nøje overveje om det er så seriøst at TS skal klage. En klage over en læge kan være meget alvorlig og have konsekvenser for lægens senere forløb. Klager over læger er ikke bare noget man smider til højre og venstre med - og jeg synes ærligt at det er at trække den i denne situation. Jeg negligerer ikke den ubehagelige oplevelse det har måtte være for TS, men så stor en grov fejltagelse har lægen altså heller ikke begået - i hvert fald ikke noget der kræver en decideret patientklage! Måske skal man også huske på, at TS læge stadig er studerende og har derved ikke så mange års erfaring med lægepraksis - hun kan måske godt i få situationer agere mere uerfarent, fordi hun simpelthen ikke har lavet utallige undersøgelser endnu, som andre mere erfarne og færdiguddannede læger har. Selvfølglig skal lægen ikke begå fejl eller gentagende gange udføre ubehagelige og grænseoverskridende undersøgelser på patienter! Og selvom en fatal lægefejl eller grov behandling aldrig skal undskyldes, så sker der altså "småting", som for eksempel at man ikke skulle have stukket en nål i patienten uden at sige det først - eller som i TS tilfælde, indført et instrument før TS var helt klar. TS skal sige til lægen næste gang at hun havde en ubehagelig oplevelse og så se om den næste oplevelse er forbedret efter lægen har fået det afvide. Hvis ikke, må man tage den derfra. En patientklage er for strid her i mine øjne, men jeg kan selvfølgelig tage fejl, da jeg ikke ved 100 % hvordan det har foregået i helhed.
Redigering: Hov, jeg kan så se nu at jeg fuldstændig har overset at TS skriver at de resterende undersøgelser også var slemme. Det giver mig lidt et andet perspektiv - og hvis lægen gentagende gange på ét visit ikke har vist hensyn, skal det selvfølgelig drøftes - det er vist bare ikke en "travlhedsfejl", som jo kan ske - dog ville jeg stadig holde lidt igen med klagen, men det er sparsomme informationer der er om de andre undersøgelser i indlægget.
Vidste ikke hvor nødvendige de var at skrive om. Men her er der lidt om dem også.
Da hun skal strække instrumentet ud, gør hun det i total slowmotion modsat hvordan hun stak den ind. Der sagode hun at det ville nive lidt når den skulle ud nederst, der var jeg stadig øm fra da hun stak den ind så jeg ville egentlig bare gerne have den ud af mig hurtigt. Hun når at smide instrumentet væk og jeg prøver bare at ligge og slappe af (jeg troede vi var færdige) det var vi ikke.
Efter hun havde smidt instrumentet ud siger hun: jeg mærke lige i dig med to fingre, jeg når faktisk ikke at svare hende før hendes 2 fingre er inde i mig, jeg bliver helt overrasket og lidt chokeret, hvor efter hun så mærker godt rundt og siger at dette er min livmoderhals hun mærker på. Jeg synes bare det var ubehageligt og følte lidt at hun pressede mod så jeg følte at jeg skulle tisse. Da hun er mærket rundt tager hun fingrene ud og siger at alt så fint ud og mærkes fint. igen tror jeg vi er færdige og kigge ned mod hende hvor hun hurtigt når at sige, vi ikke er færdige, hun mangler en sidste ting. Hun skal stikke en pind i urinrøret for at teste mod en eller anden sygdom (har helt glemt navnet nu)
Der siger jeg til hende at puha det var altså lige ved at være for meget for mig for er øm. Hun siger at det er hurtigt og at den skal snarest rundt 3 gange inden i.
Jeg har forøvrigt et ar lidt over og langs siden af, det rammer ikke men hver gang hun spreder spænder der og hun holder fast hvor det er gør det ondt. - igen jeg var forberedt på at det ikke ville være rart,men eftersom mit arbejde er tydeligt og kan ses troede jeg hun ville være mere forsigtig. Hun holder eller nisser mig på låret og spreder så hun kan komme til urinrøret, men jeg spænder for er ret nervøs der, hun siger jeg spænder og at jeg skal slappe lidt mere af. Jeg griner og siger at jeg virkelig ikke tænkte over at jeg spændte men at jeg nok skulle prøve, igen inden jeg når at få sagt sætningen færdig stikker hun den der pind ting ind i, og hold op det gjorde ondt. Jeg sagde av og hun siger ja det kan godt nive lidt, hvor jeg så siger det niver ikke det brænder... Hun drejer den rundt 3 gange og endelig er vi helt færdige.
Hun siger at gulvet er glat så jeg skal passe på når jeg rejser mig, jeg har heldigvis min støtte ved siden som hjælper mig op uden at vælte.
Lægen giver mig 4 stykker papir og siger at de er til at tørre geléen væk med, og det var sådan set det.
Jeg har ikke tænkt mig at klage, blot snakke med hende næste gang. Men fremover skulle alle mine undersøgelser være på fertilitetsklinikken, der ser jeg frem til at komme hen.
