CC79 skriver:
Ja i forlængelse af en tråd jeg lavede igår om børneforsikringer fik svarene mig til at tænke på, hvor svært vi mennesker kan have ved at forstå det som andre ikke ved. Jeg er rigtig glad for de svar jeg fik i tråden og synes det var dejligt med feedbacken, men kunne godt mærke folk undrer sig over, at man kan befinde sig så langt fra den virkelighed de forstår.
Egentlig forstår jeg det jo godt for jeg ramler jo selv ind i det når jeg møder mennesker der ikke ved ting, som jeg synes er basal viden. Men ved samtidigt også at liv kan rent faktisk være så forskellige og afsondret fra andre, at det er muligt. Da jeg mødte min mand for 15 år siden syntes jeg han var lidt skør, fordi han insisterede på vi sad sammen og spiste et måltid, særligt aftensmaden. Det havde jeg aldrig prøvet. Er vokset op med en mor der aldrig sad ned ved et bord og spiste med mig og mad var noget man indtog, stående, gående eller i sofaen hver for sig. Da vi fik børn gav min mand dem faste sengetider, noget jeg heller aldrig har kendt til. Jeg måtte som barn selv lære at gå i seng og stå op og komme i skole, for min mor havde slet ingen rolle i alt det. Min mand kom fra en kernefamilie med faste rammer og regler mens jeg kom fra et hjem med en nelig psykisk ustabil mor og en alkoholisk far på sidelinjen som pga vold trak politi og myndigheder ind i vores liv indtil jeg var 6 år. Så hverdagen var præget af angst og ikke stabilitet og hverdagsharmoni. Er da lykkelig for min mand har lært mig disse ting og at jeg selv sammen med ham har været i stand til at give mine egne børn en dejlig harmonisk hverdag med faste rammer og tryghed.
Så når jeg laver en tråd om at jeg aldrig har vist det var en god ide at lave børneulykkesforsikringer til vores børn og min mand åbenbart troede man var dækket gennem sin indboforsikring, så er det simpelthen ikke fordi jeg ikke har haft pengene til det eller manglet lysten til det. Det er simpelthen fordi jeg altid har troet det var noget man gjorde af mere luksuriøse årsager, fordi man havde en vis velstand mv. og da slet ikke noget man bare gjorde fordi man ellers stod dårligt pga sygdom eller andet andet. Jeg har altid fungeret dårligt socialt og holdt mig for mig selv og har ikke så meget kendskab til andres levevis. Selvom jeg har taget en uddannelse er jeg super god til at gemme mig for andre mennesker og dermed blive usynlig i en flok og undgå venner og bekendtskaber.
Jeg har aldrig haft et fast arbejde, kun praktikker og løntilskud og har oplevet hvordan en læge grinede af mig til en hospitalsundersøgelse for maven, hvor han stillede en masse spørgsmål om levevis og bl.a. om alkoholforbrug. Jeg har aldrig rørt en dråbe alkohol i mit liv og det finder jeg jo ikke unormalt for mig, men han troede simpelthen ikke på at det var muligt at være over 30 år og ikke have indtaget alkohol. Det har jeg så måtte opleve mange gange i mit liv at folk ikke forstå man kan leve et liv uden et glas rødvin eller en øl. Men ja har bare aldrig haft lyst til det.
Så ja vi skal nok huske på at livet kan være anderledes oplevet at hver af os og det er vigtigt vi råder hinanden og ikke taler ned til hinanden. Jeg tror på, at når man ved bedre gør man det bedre og synes selv jeg er kommet langt, selvom der er mange ting jeg endnu ikke har styr på. Jeg ved jeg gør hvad jeg kan. Jeg er vokset op i et hjem hvor der aldrig var penge efter d. 14 i måneden og af det har jeg lært altid selv at have minimum 5000 kr stående ubrugt på kontoen ved en måneds slutning. Vaskemaskinen kan gå i stykker mv og der skal tages højde for uforudsete udgifter. Har som den første i familien taget en professionsbacheloruddannelse, men at jeg så ikke har kunne få et arbejde alligevel er jo sådan livet også kan gå og såden det er lige nu og her. Så er jeg lige faldet ud af dagpengesystemet og må forsørges af min mand og ja så skal man lige indrette sig efter det jo.
Det er vigtigt at blive klogere, men også at forstå at ingen ved alt men vi ved alle sammen noget og sålænge vi forsøger at forbedre os og hjælpe hinanden til det på en god måde, så er der en chance for man stadig kan skabe en bedre levevis.
Men tak for alle indlægene til tråden om børneforsikringer og nu ved jeg at det er en ret god ide at oprette forsikringer på børnene når vores økonomi igen er stabiliseret med en ordentlig indkomst igen. 
Hej modige kvinde
du har ret i at når vi som mennesker svare på råd, der kommer ud fra en oprindelig ønske om hjælp til at nuancere et område eller et råb om hjælp er vi som mennesker slem til at sammenligne hinanden med os selv om det er rigtig, forkert eller for snævert er det den viden vi har har.
Du har været igennem en barndom som ingen ønsker for sin værste fjende eller som er svært for os andre her taler jeg nok mest om mig selv, at sætte sig ind i. Ikke desto mindre skal du have en bravur for at du er kommet igennem det, og at du er kommet videre end det. Og ud fra det du læser lyder det til at du har en rigtig dejlig mand
og at i klare alle de udfordringer i kommer til på den bedste måde.
Øv mht jobbet men ja du har desværre ret det er for nogle faggrupper ikke nemt at finde job i dagens Danmark men krydser finger for dig.
Ps nu har jeg ikke klat dit seneste indlæg om forsikring men til orientering er der er nogle forsikrings selskaber hvor børnene er gratis de første to år når man selv har en ulykke forsikring.
Bare husk at spørger om tandskade er dækket ind
De bedste ønsker til dig og din familie fremover
Vh Carina