Det vi ikke forstår andre ikke ved....

Ja i forlængelse af en tråd jeg lavede igår om børneforsikringer fik svarene mig til at tænke på, hvor svært vi mennesker kan have ved at forstå det som andre ikke ved. Jeg er rigtig glad for de svar jeg fik i tråden og synes det var dejligt med feedbacken, men kunne godt mærke folk undrer sig over, at man kan befinde sig så langt fra den virkelighed de forstår.

Egentlig forstår jeg det jo godt for jeg ramler jo selv ind i det når jeg møder mennesker der ikke ved ting, som jeg synes er basal viden. Men ved samtidigt også at liv kan rent faktisk være så forskellige og afsondret fra andre, at det er muligt. Da jeg mødte min mand for 15 år siden syntes jeg han var lidt skør, fordi han insisterede på vi sad sammen og spiste et måltid, særligt aftensmaden. Det havde jeg aldrig prøvet. Er vokset op med en mor der aldrig sad ned ved et bord og spiste med mig og mad var noget man indtog, stående, gående eller i sofaen hver for sig. Da vi fik børn gav min mand dem faste sengetider, noget jeg heller aldrig har kendt til. Jeg måtte som barn selv lære at gå i seng og stå op og komme i skole, for min mor havde slet ingen rolle i alt det. Min mand kom fra en kernefamilie med faste rammer og regler mens jeg kom fra et hjem med en nelig psykisk ustabil mor og en alkoholisk far på sidelinjen som pga vold trak politi og myndigheder ind i vores liv indtil jeg var 6 år. Så hverdagen var præget af angst og ikke stabilitet og hverdagsharmoni. Er da lykkelig for min mand har lært mig disse ting og at jeg selv sammen med ham har været i stand til at give mine egne børn en dejlig harmonisk hverdag med faste rammer og tryghed.

Så når jeg laver en tråd om at jeg aldrig har vist det var en god ide at lave børneulykkesforsikringer til vores børn og min mand åbenbart troede man var dækket gennem sin indboforsikring, så er det simpelthen ikke fordi jeg ikke har haft pengene til det eller manglet lysten til det. Det er simpelthen fordi jeg altid har troet det var noget man gjorde af mere luksuriøse årsager, fordi man havde en vis velstand mv. og da slet ikke noget man bare gjorde fordi man ellers stod dårligt pga sygdom eller andet andet. Jeg har altid fungeret dårligt socialt og holdt mig for mig selv og har ikke så meget kendskab til andres levevis. Selvom jeg har taget en uddannelse er jeg super god til at gemme mig for andre mennesker og dermed blive usynlig i en flok og undgå venner og bekendtskaber.

Jeg har aldrig haft et fast arbejde, kun praktikker og løntilskud og har oplevet hvordan en læge grinede af mig til en hospitalsundersøgelse for maven, hvor han stillede en masse spørgsmål om levevis og bl.a. om alkoholforbrug. Jeg har aldrig rørt en dråbe alkohol i mit liv og det finder jeg jo ikke unormalt for mig, men han troede simpelthen ikke på at det var muligt at være over 30 år og ikke have indtaget alkohol. Det har jeg så måtte opleve mange gange i mit liv at folk ikke forstå man kan leve et liv uden et glas rødvin eller en øl. Men ja har bare aldrig haft lyst til det.

Så ja vi skal nok huske på at livet kan være anderledes oplevet at hver af os og det er vigtigt vi råder hinanden og ikke taler ned til hinanden. Jeg tror på, at når man ved bedre gør man det bedre og synes selv jeg er kommet langt, selvom der er mange ting jeg endnu ikke har styr på. Jeg ved jeg gør hvad jeg kan. Jeg er vokset op i et hjem hvor der aldrig var penge efter d. 14 i måneden og af det har jeg lært altid selv at have minimum 5000 kr stående ubrugt på kontoen ved en måneds slutning. Vaskemaskinen kan gå i stykker mv og der skal tages højde for uforudsete udgifter. Har som den første i familien taget en professionsbacheloruddannelse, men at jeg så ikke har kunne få et arbejde alligevel er jo sådan livet også kan gå og såden det er lige nu og her. Så er jeg lige faldet ud af dagpengesystemet og må forsørges af min mand og ja så skal man lige indrette sig efter det jo.

Det er vigtigt at blive klogere, men også at forstå at ingen ved alt men vi ved alle sammen noget og sålænge vi  forsøger at forbedre os og hjælpe hinanden til det på en god måde, så er der en chance for man stadig kan skabe en bedre levevis.

Men tak for alle indlægene til tråden om børneforsikringer og nu ved jeg at det er en ret god ide at oprette forsikringer på børnene når vores økonomi igen er stabiliseret med en ordentlig indkomst igen.

CC79 skriver:

Ja i forlængelse af en tråd jeg lavede igår om børneforsikringer fik svarene mig til at tænke på, hvor svært vi mennesker kan have ved at forstå det som andre ikke ved. Jeg er rigtig glad for de svar jeg fik i tråden og synes det var dejligt med feedbacken, men kunne godt mærke folk undrer sig over, at man kan befinde sig så langt fra den virkelighed de forstår.

Egentlig forstår jeg det jo godt for jeg ramler jo selv ind i det når jeg møder mennesker der ikke ved ting, som jeg synes er basal viden. Men ved samtidigt også at liv kan rent faktisk være så forskellige og afsondret fra andre, at det er muligt. Da jeg mødte min mand for 15 år siden syntes jeg han var lidt skør, fordi han insisterede på vi sad sammen og spiste et måltid, særligt aftensmaden. Det havde jeg aldrig prøvet. Er vokset op med en mor der aldrig sad ned ved et bord og spiste med mig og mad var noget man indtog, stående, gående eller i sofaen hver for sig. Da vi fik børn gav min mand dem faste sengetider, noget jeg heller aldrig har kendt til. Jeg måtte som barn selv lære at gå i seng og stå op og komme i skole, for min mor havde slet ingen rolle i alt det. Min mand kom fra en kernefamilie med faste rammer og regler mens jeg kom fra et hjem med en nelig psykisk ustabil mor og en alkoholisk far på sidelinjen som pga vold trak politi og myndigheder ind i vores liv indtil jeg var 6 år. Så hverdagen var præget af angst og ikke stabilitet og hverdagsharmoni. Er da lykkelig for min mand har lært mig disse ting og at jeg selv sammen med ham har været i stand til at give mine egne børn en dejlig harmonisk hverdag med faste rammer og tryghed.

Så når jeg laver en tråd om at jeg aldrig har vist det var en god ide at lave børneulykkesforsikringer til vores børn og min mand åbenbart troede man var dækket gennem sin indboforsikring, så er det simpelthen ikke fordi jeg ikke har haft pengene til det eller manglet lysten til det. Det er simpelthen fordi jeg altid har troet det var noget man gjorde af mere luksuriøse årsager, fordi man havde en vis velstand mv. og da slet ikke noget man bare gjorde fordi man ellers stod dårligt pga sygdom eller andet andet. Jeg har altid fungeret dårligt socialt og holdt mig for mig selv og har ikke så meget kendskab til andres levevis. Selvom jeg har taget en uddannelse er jeg super god til at gemme mig for andre mennesker og dermed blive usynlig i en flok og undgå venner og bekendtskaber.

Jeg har aldrig haft et fast arbejde, kun praktikker og løntilskud og har oplevet hvordan en læge grinede af mig til en hospitalsundersøgelse for maven, hvor han stillede en masse spørgsmål om levevis og bl.a. om alkoholforbrug. Jeg har aldrig rørt en dråbe alkohol i mit liv og det finder jeg jo ikke unormalt for mig, men han troede simpelthen ikke på at det var muligt at være over 30 år og ikke have indtaget alkohol. Det har jeg så måtte opleve mange gange i mit liv at folk ikke forstå man kan leve et liv uden et glas rødvin eller en øl. Men ja har bare aldrig haft lyst til det.

Så ja vi skal nok huske på at livet kan være anderledes oplevet at hver af os og det er vigtigt vi råder hinanden og ikke taler ned til hinanden. Jeg tror på, at når man ved bedre gør man det bedre og synes selv jeg er kommet langt, selvom der er mange ting jeg endnu ikke har styr på. Jeg ved jeg gør hvad jeg kan. Jeg er vokset op i et hjem hvor der aldrig var penge efter d. 14 i måneden og af det har jeg lært altid selv at have minimum 5000 kr stående ubrugt på kontoen ved en måneds slutning. Vaskemaskinen kan gå i stykker mv og der skal tages højde for uforudsete udgifter. Har som den første i familien taget en professionsbacheloruddannelse, men at jeg så ikke har kunne få et arbejde alligevel er jo sådan livet også kan gå og såden det er lige nu og her. Så er jeg lige faldet ud af dagpengesystemet og må forsørges af min mand og ja så skal man lige indrette sig efter det jo.

Det er vigtigt at blive klogere, men også at forstå at ingen ved alt men vi ved alle sammen noget og sålænge vi  forsøger at forbedre os og hjælpe hinanden til det på en god måde, så er der en chance for man stadig kan skabe en bedre levevis.

Men tak for alle indlægene til tråden om børneforsikringer og nu ved jeg at det er en ret god ide at oprette forsikringer på børnene når vores økonomi igen er stabiliseret med en ordentlig indkomst igen.

 

 

Du er sej �� Velskrevet!

Jeg kan godt forstå, at det kan være svært, at få indblik i, hvad der er normalt med din opvækst. Heldigvis har du fået en mand som forstår, at hjælpe dig med, hvad der er rigtigt og forkert.

Dog undre det mig nu alligevel lige nøjagtig med børneforsikringerne, da man bliver oplyst om det når man starter i institution og i skole.

Men det vigtigste er selvfølgelig, at nu ved I det og kan finde pengene til det

Der findes ingen manual og vi bliver ofte så overrasket når andre gør det anderledes end os og det behøver såmænd ikke være om livets store spørgsmål eller det forholdsvis diffuse. Prøv du bare at spørge hvordan folk dividerer eller regner med tierovergange og man kan få en barnlig diskussion om: ej kan du da ikke se min måde er langt bedre end din! For ikke at tale om juleaften.

Jeg har ikke en livshistorie som din men er også blevet udfordret på mine plejere især ved at rejse og bo i andre lande og ved at have fundet en mand der ikke er dansker. Men også ved at have besøgt mange hjem, siddet som telefonrådgiver og lyttet til fortællinger om hverdagen, ved at blive kastet ind i familiers historier qua at være lærer men også qua jeg har været frivillig. Jeg er efterhånden utrolig ydmyg netop vedrørende plejere og forstår de er mine og jeg kan argumentere for hvorfor de er gode, men jeg kan ikke forvente andre forstår. 

Så ja du har så evig ret, det kan være så svært at forstå de andre, men det er en kæmpe gave hvis man tør. 

Og så forresten må jeg vist hellere få tjekket om vi har børneforsikring 

MoarHvidovre skriver:

Jeg kan godt forstå, at det kan være svært, at få indblik i, hvad der er normalt med din opvækst. Heldigvis har du fået en mand som forstår, at hjælpe dig med, hvad der er rigtigt og forkert.

Dog undre det mig nu alligevel lige nøjagtig med børneforsikringerne, da man bliver oplyst om det når man starter i institution og i skole.

Men det vigtigste er selvfølgelig, at nu ved I det og kan finde pengene til det

Jeg har 3 børn og det er jeg da ikke blevet oplyst om?!

CC79 skriver:

Ja i forlængelse af en tråd jeg lavede igår om børneforsikringer fik svarene mig til at tænke på, hvor svært vi mennesker kan have ved at forstå det som andre ikke ved. Jeg er rigtig glad for de svar jeg fik i tråden og synes det var dejligt med feedbacken, men kunne godt mærke folk undrer sig over, at man kan befinde sig så langt fra den virkelighed de forstår.

Egentlig forstår jeg det jo godt for jeg ramler jo selv ind i det når jeg møder mennesker der ikke ved ting, som jeg synes er basal viden. Men ved samtidigt også at liv kan rent faktisk være så forskellige og afsondret fra andre, at det er muligt. Da jeg mødte min mand for 15 år siden syntes jeg han var lidt skør, fordi han insisterede på vi sad sammen og spiste et måltid, særligt aftensmaden. Det havde jeg aldrig prøvet. Er vokset op med en mor der aldrig sad ned ved et bord og spiste med mig og mad var noget man indtog, stående, gående eller i sofaen hver for sig. Da vi fik børn gav min mand dem faste sengetider, noget jeg heller aldrig har kendt til. Jeg måtte som barn selv lære at gå i seng og stå op og komme i skole, for min mor havde slet ingen rolle i alt det. Min mand kom fra en kernefamilie med faste rammer og regler mens jeg kom fra et hjem med en nelig psykisk ustabil mor og en alkoholisk far på sidelinjen som pga vold trak politi og myndigheder ind i vores liv indtil jeg var 6 år. Så hverdagen var præget af angst og ikke stabilitet og hverdagsharmoni. Er da lykkelig for min mand har lært mig disse ting og at jeg selv sammen med ham har været i stand til at give mine egne børn en dejlig harmonisk hverdag med faste rammer og tryghed.

Så når jeg laver en tråd om at jeg aldrig har vist det var en god ide at lave børneulykkesforsikringer til vores børn og min mand åbenbart troede man var dækket gennem sin indboforsikring, så er det simpelthen ikke fordi jeg ikke har haft pengene til det eller manglet lysten til det. Det er simpelthen fordi jeg altid har troet det var noget man gjorde af mere luksuriøse årsager, fordi man havde en vis velstand mv. og da slet ikke noget man bare gjorde fordi man ellers stod dårligt pga sygdom eller andet andet. Jeg har altid fungeret dårligt socialt og holdt mig for mig selv og har ikke så meget kendskab til andres levevis. Selvom jeg har taget en uddannelse er jeg super god til at gemme mig for andre mennesker og dermed blive usynlig i en flok og undgå venner og bekendtskaber.

Jeg har aldrig haft et fast arbejde, kun praktikker og løntilskud og har oplevet hvordan en læge grinede af mig til en hospitalsundersøgelse for maven, hvor han stillede en masse spørgsmål om levevis og bl.a. om alkoholforbrug. Jeg har aldrig rørt en dråbe alkohol i mit liv og det finder jeg jo ikke unormalt for mig, men han troede simpelthen ikke på at det var muligt at være over 30 år og ikke have indtaget alkohol. Det har jeg så måtte opleve mange gange i mit liv at folk ikke forstå man kan leve et liv uden et glas rødvin eller en øl. Men ja har bare aldrig haft lyst til det.

Så ja vi skal nok huske på at livet kan være anderledes oplevet at hver af os og det er vigtigt vi råder hinanden og ikke taler ned til hinanden. Jeg tror på, at når man ved bedre gør man det bedre og synes selv jeg er kommet langt, selvom der er mange ting jeg endnu ikke har styr på. Jeg ved jeg gør hvad jeg kan. Jeg er vokset op i et hjem hvor der aldrig var penge efter d. 14 i måneden og af det har jeg lært altid selv at have minimum 5000 kr stående ubrugt på kontoen ved en måneds slutning. Vaskemaskinen kan gå i stykker mv og der skal tages højde for uforudsete udgifter. Har som den første i familien taget en professionsbacheloruddannelse, men at jeg så ikke har kunne få et arbejde alligevel er jo sådan livet også kan gå og såden det er lige nu og her. Så er jeg lige faldet ud af dagpengesystemet og må forsørges af min mand og ja så skal man lige indrette sig efter det jo.

Det er vigtigt at blive klogere, men også at forstå at ingen ved alt men vi ved alle sammen noget og sålænge vi  forsøger at forbedre os og hjælpe hinanden til det på en god måde, så er der en chance for man stadig kan skabe en bedre levevis.

Men tak for alle indlægene til tråden om børneforsikringer og nu ved jeg at det er en ret god ide at oprette forsikringer på børnene når vores økonomi igen er stabiliseret med en ordentlig indkomst igen.

 

 

 så sejt skrevet

Børneforsikring er altså et noget overflødigt produkt i mine øjne. Ja, de dækker tandskade opstået i barndommen som giver blivende problemer i voksenlivet - men at betale fx en stifttand som voksen er jo ikke en umulighed.

Ja, de dækker en méngrad, og de penge kan da være rare, hvis man skulle være uheldig, men vi bor ikke i USA, hvor man ikke kan få en kørestol, hvis man mister benet. Man får den hjælp, man har brug for. Hvis man er bange for, at de privilegier mistes, skal man blive politisk aktiv.

Vi er helt almindelige akademikere med helt almindelig topskats-indkomst, og vi skal fandenfisemig IKKE have børneforsikring.

Jeg var faktisk i gang med at kommentere dit indlæg i går, da min telefon gik ud. 

Vil bare lige sige, at man altså sagtens kan være helt rationel og ikke have ulykkesforsikring. Mine forældre er begge akademikere og har med vilje fravalgt ulykkesforsikringer på alle (inklusiv børn). 

Dette kan sagtens være rationelt. Specielt hvis man har mange penge (har I så ikke, så her kan man selvfølgelig godt argumentere for, at en forsikring er smart). Men en grundregel er, at jo lavere beløb, jo mindre mening giver det at forsikre sig. Højtuddannede kan sagtens være selvforsikrende på en lang række punkter. 

Forsikringsselskaber skal tjene penge, så forsikringer er altid i gennemsnit en dårlig forretning. De økonomiske argumenter er relativt simple - spørg enhver professor i økonomi på uni om de ville melde sig ind i Danmark f.eks. Og svaret vil entydigt være nej. 

Debatten er for mig langt mere nuanceret, og jeg synes overhovedet ikke I er dumme. Jeg har ikke en ulykkesforsikring og det er fuldstændigt gennemtænkt. 

CC79 skriver:

Ja i forlængelse af en tråd jeg lavede igår om børneforsikringer fik svarene mig til at tænke på, hvor svært vi mennesker kan have ved at forstå det som andre ikke ved. Jeg er rigtig glad for de svar jeg fik i tråden og synes det var dejligt med feedbacken, men kunne godt mærke folk undrer sig over, at man kan befinde sig så langt fra den virkelighed de forstår.

Egentlig forstår jeg det jo godt for jeg ramler jo selv ind i det når jeg møder mennesker der ikke ved ting, som jeg synes er basal viden. Men ved samtidigt også at liv kan rent faktisk være så forskellige og afsondret fra andre, at det er muligt. Da jeg mødte min mand for 15 år siden syntes jeg han var lidt skør, fordi han insisterede på vi sad sammen og spiste et måltid, særligt aftensmaden. Det havde jeg aldrig prøvet. Er vokset op med en mor der aldrig sad ned ved et bord og spiste med mig og mad var noget man indtog, stående, gående eller i sofaen hver for sig. Da vi fik børn gav min mand dem faste sengetider, noget jeg heller aldrig har kendt til. Jeg måtte som barn selv lære at gå i seng og stå op og komme i skole, for min mor havde slet ingen rolle i alt det. Min mand kom fra en kernefamilie med faste rammer og regler mens jeg kom fra et hjem med en nelig psykisk ustabil mor og en alkoholisk far på sidelinjen som pga vold trak politi og myndigheder ind i vores liv indtil jeg var 6 år. Så hverdagen var præget af angst og ikke stabilitet og hverdagsharmoni. Er da lykkelig for min mand har lært mig disse ting og at jeg selv sammen med ham har været i stand til at give mine egne børn en dejlig harmonisk hverdag med faste rammer og tryghed.

Så når jeg laver en tråd om at jeg aldrig har vist det var en god ide at lave børneulykkesforsikringer til vores børn og min mand åbenbart troede man var dækket gennem sin indboforsikring, så er det simpelthen ikke fordi jeg ikke har haft pengene til det eller manglet lysten til det. Det er simpelthen fordi jeg altid har troet det var noget man gjorde af mere luksuriøse årsager, fordi man havde en vis velstand mv. og da slet ikke noget man bare gjorde fordi man ellers stod dårligt pga sygdom eller andet andet. Jeg har altid fungeret dårligt socialt og holdt mig for mig selv og har ikke så meget kendskab til andres levevis. Selvom jeg har taget en uddannelse er jeg super god til at gemme mig for andre mennesker og dermed blive usynlig i en flok og undgå venner og bekendtskaber.

Jeg har aldrig haft et fast arbejde, kun praktikker og løntilskud og har oplevet hvordan en læge grinede af mig til en hospitalsundersøgelse for maven, hvor han stillede en masse spørgsmål om levevis og bl.a. om alkoholforbrug. Jeg har aldrig rørt en dråbe alkohol i mit liv og det finder jeg jo ikke unormalt for mig, men han troede simpelthen ikke på at det var muligt at være over 30 år og ikke have indtaget alkohol. Det har jeg så måtte opleve mange gange i mit liv at folk ikke forstå man kan leve et liv uden et glas rødvin eller en øl. Men ja har bare aldrig haft lyst til det.

Så ja vi skal nok huske på at livet kan være anderledes oplevet at hver af os og det er vigtigt vi råder hinanden og ikke taler ned til hinanden. Jeg tror på, at når man ved bedre gør man det bedre og synes selv jeg er kommet langt, selvom der er mange ting jeg endnu ikke har styr på. Jeg ved jeg gør hvad jeg kan. Jeg er vokset op i et hjem hvor der aldrig var penge efter d. 14 i måneden og af det har jeg lært altid selv at have minimum 5000 kr stående ubrugt på kontoen ved en måneds slutning. Vaskemaskinen kan gå i stykker mv og der skal tages højde for uforudsete udgifter. Har som den første i familien taget en professionsbacheloruddannelse, men at jeg så ikke har kunne få et arbejde alligevel er jo sådan livet også kan gå og såden det er lige nu og her. Så er jeg lige faldet ud af dagpengesystemet og må forsørges af min mand og ja så skal man lige indrette sig efter det jo.

Det er vigtigt at blive klogere, men også at forstå at ingen ved alt men vi ved alle sammen noget og sålænge vi  forsøger at forbedre os og hjælpe hinanden til det på en god måde, så er der en chance for man stadig kan skabe en bedre levevis.

Men tak for alle indlægene til tråden om børneforsikringer og nu ved jeg at det er en ret god ide at oprette forsikringer på børnene når vores økonomi igen er stabiliseret med en ordentlig indkomst igen.

 

 

Stort kram til dig!

Tommel op! Godt skrevet!

Jeg har også nogen gange undret mig, når folk taler meget bastant ned til en, som stiller et spørsmål.

Fordi man har et andet udgangspunkt/andre vaner/andre problemer, er det ikke sådan at den som svarer er bedre. Da er der bare nogen andre spørgsmål i livet vedkommende ikke kan svare på, for ingen ved eller kan alt, og nogen gange bliver man overrasket over, hvor anderledes folk ser på ting eller hvad som for dem er vigtigt.

I min tidligere svigerfamilie snakkede de meget nedladende om en ungdom - en kæreste sønnen havde haft - fordi hun ikke havde været sikker på, hvordan hun skulle håndtere kartoffelskrællet ved bordet, for i denne familie bliver kartofler aldrig skrældet,  før de serveres. Selv ikke på juleaften.  Det ordner hver person selv på sin egen tallerken. Hun blev omtalt som fisefin, mangelfuldt opdraget og mindre intelligent. Gæt om jeg holdt mund med, at jeg er vokset op med at kartoffelskrælning sker før maden serveres. Mine forældre synes det er noget unødvendigt griseri at skulle sidde med den slags ved middagsbordet. Det er selvfølgelig en detaljert,  men man må jo lige huske på,  at vi kommer fra forskellige familier og traditioner og har ganske forskellige udgangspunkt.