Alder for næsering.

helle85 skriver:

Jeg kan godt se at det er lidt af et problem nå du også selv har

 Nemlig....

Synes 15 år er en god alder.. Og fordi du selv har er ikk et problem, der er bare nogle ting man skal have en bestemt alder for at få.. 

Jeg har selv tatoveringer, og min søn skal være 18 år for at få sådan nogle.. Sådan er det.. 

Jeg synes 13 er en ok alder. Det er en diskret piercing. 

Anonym skriver:

Okay. Kan se at der er delte meninger. Gider bare ikke og være den onde gamle mor der altid støtter sig til 18 års myndig alder. Problemet er bare at jeg selv har flere piercinger i hovedet (næsen og læben(madonna) begge virkelig små krystaller)

 Jeg har også haft i navlen. Så jeg kan ikke rigtig sige jeg må godt du må ikke. Det ender nok også med at jeg fjerner mine på et tidspunkt.

Jeg synes simpelthen, at det er en fejlslutning, at man ikke kan forbyde børn at gøre noget, man selv gør. Der er altså forskellige regler, om man er barn eller voksen!

Når det så er sagt, så kan man selvfølgelig tænke over, hvilket eksempel man sætter for sit barn. Dvs hvis du har piercinger, så er der en rimelig chance (risiko?) for, at dit barn også får det som voksen. Hvis du har et usundt forhold til mad/alkohol/motion etc., så er der ligeledes en risiko for, at dit barn arver dine dårlige vaner.

Hvis du ikke har et problem med tanken om, at dit barn får piercinger så snart muligheden byder sig (enten at hun bliver 18 eller at du giver lov), så beholder du da bare alle de piercinger, du kunne tænke dig.

Anonym skriver:

Min datter på over 12 plager om en næsering. Jeg har sagt hun skal fylde 18 først. Hvad synes i ? skulle jeg have sagt 16?

14-15-ish. 

18:-) det er reglen hos os.. jeg er ogsaa virkelig imod piercinger hos unge så håber mine unger kommer igennem uden at plage om dem. Øreringe i et par alm huller i ørene er helt ok hos mig. 

Hos mig vil reglen blive at de skal være 18. Og det vil passe mig glimrende, hvis de til den tid ikke længere synes det er en god idé. Synes ikke det er særlig flatterende. 

Skulle et evt fremtidigt barn være en pige, må hun dog gerne få huller i ørene. 

15-16 år, måske 14. Jeg kan overhovedet ikke se, at dét at få et lille hul i næsen skal være så væsensforskelligt fra at få et i hvert øre. Det giver ingen mening for mig, at så mange går ind for huller i ørerne allerede fra 4-6-8-årsalderen - hér hælder jeg til 8-10 år - men opfatter et hul i næsen som en voksenting. 

PUHK skriver:

Jeg synes simpelthen, at det er en fejlslutning, at man ikke kan forbyde børn at gøre noget, man selv gør. Der er altså forskellige regler, om man er barn eller voksen!

Når det så er sagt, så kan man selvfølgelig tænke over, hvilket eksempel man sætter for sit barn. Dvs hvis du har piercinger, så er der en rimelig chance (risiko?) for, at dit barn også får det som voksen. Hvis du har et usundt forhold til mad/alkohol/motion etc., så er der ligeledes en risiko for, at dit barn arver dine dårlige vaner.

Hvis du ikke har et problem med tanken om, at dit barn får piercinger så snart muligheden byder sig (enten at hun bliver 18 eller at du giver lov), så beholder du da bare alle de piercinger, du kunne tænke dig.

Og hvis du selv har et sundt forhold til alkohol, motion og mad, så er der en chance for, dit barn arver de gode vaner - ligesom en fin sten i næsen og et par i hvert øre kan inspirere barnet. Alt afhænger af øjnene, der ser, og jeg kan personligt ikke lige se, hvordan piercinger kommer i bås med usunde vaner. 

Mor og meget mere skriver:

Og hvis du selv har et sundt forhold til alkohol, motion og mad, så er der en chance for, dit barn arver de gode vaner - ligesom en fin sten i næsen og et par i hvert øre kan inspirere barnet. Alt afhænger af øjnene, der ser, og jeg kan personligt ikke lige se, hvordan piercinger kommer i bås med usunde vaner. 

Jeg synes ikke, jeg sætter piercinger i bås med dårlige vaner. Jeg skriver netop "chance (risiko?)" for at demonstrere, at det er alt afhængigt af øjnene der ser. Jeg bruger blot de dårlige vaner til at illustrere min pointe om, at man godt kan forbyde sit barn at gøre noget, man selv gør, men at man også skal være opmærksom på, at chancen/risikoen for at de følger i ens fodspor er des større. Mit argument ville være mindre effektivt, hvis jeg opstillede et scenario, hvor barnet forbydes at spise salat.