Opdragelse.

Rolig nu, bare fordi man tænker mindre pæne ting om sine børn i ny og næ er man jo ikke dårlig mor. Stakkelse orældre til kolikbørn, de bør i så ald have tvangsfjernet deres afkom, søvnmangel og frustration går mange grimme tanker.

jeg har en datter på 5, og de der tøser kan altså trykke på nogle knapper, og det betyder altså ikke man ikke elsker dem eller lader dem vide at de er små divaer, kællinger, bitches osv. Så spring op og fald ned på det, det er jo netop for at trådstarter kan forklare en pførsel og frustration. Det er altså så nemt at være hellig på nettet, når der ikke er nogen der kender en og ens hverdag, så kan man lige booste selvtilliden ved at angribe andre.

Hjemme hos os er opdragelse 2-sidet. Dels har vi nogle regler. Sid pænt ved bordet, lad være med at smide med tingene, man må ikke slå, lektier skal laves uden brok osv, osv - den slags regler, der er i de fleste familier. De er ikke til diskussion, og overholder man dem ikke, har det konsekvenser - man bliver advaret 1 gang og så kommer konsekvensen, og det er heller ikke til diskussion.

Jeg gør meget ud af at reglerne er klare og tydelige, at konsekvenserne er rimelige og at man er advaret om dem på forhånd, og at jeg ikke bare slynger konsekvenser ud i vrede. Jeg er også opmærksom på at lade være med at stille spørgsmål, hvis man ikke har et valg. Jeg spørger aldrig "skal du i seng nu?" eller "skal vi ikke lave lektier nu?", men siger "nu er det sengetid" eller "nu laver vi/du lektier".

Den anden side foregår, når der ikke er konflikter, hvor jeg snakker med ungerne om reglerne, forklarer hvorfor det lige præcist er DE regler vi har, hvorfor de er vigtige og hører på hvad de har at sige om reglerne. Nogen gange tager jeg deres tanker til efterretning og vi kan justere lidt pist og hist, ofte prøver jeg at forklare dem HVORFOR reglerne er som de er, med eksempler de kan forstå. Denne side tror jeg faktisk er endnu vigtigere, fordi her hører ungerne faktisk efter. Der er ingen der lytter når de er vrede, så at prøve at opdrage der, er en kamp, der er tabt på forhånd.

Vi snakker også en del om vrede i øjeblikket. Hvad det er, hvad man skal være opmærksom på, hvorfor det er vigtigt at trække vejret og prøve at styre den og hvordan man gør det, fx tæller til 10 osv.

Jeg tror helt grundlæggende på, at man får det ud af en relation, som man putter ind i den, og jeg gør mig virkeligt umage med hvad jeg putter ind i relationen med mine børn (og i øvrigt også med min ægtefæl(d)e, men det er en anden snak). 

Det betyder ikke at det altid lykkes, så sent som i sidste uge tog jeg mig selv i at råbe af ungerne, at nu kom de altså snart til at bo hvert sit hjørne af skuret!! Men jeg arbejder på sagen, og det lykkes flere dage end ikke.

Tror nu også bare din datter er præ-teenager - har været igennem det samme med min datter - så har vi taget en mor-datter snak om tingene, og så er alle glade igen.

Hun har både smækket med døren, gået sin vej, imens jeg har talt til hende, vendt øjne osv. tænker egentlig bare at det er HELT normalt - og kan kun grine af det nu :-)

Der sker virkelig mange ting med pigerne i den alder - og selvom vi tænker at det kun er små børn der prøver grænser af - så gør de store børn det også - det er bare på en anden måde.

Hej med dig.

Det lyder som om du har nogle udfordringer i hverdagen der ikke kan håndteres med et snuptag.

hvad siger skolen om din datter? Er hun også "ud ad reagerende" deroppe, eller er hun en helt anden person? Det kunne godt lyde som en blanding af oprør og fortvivlelse.  
Hvis hun også har problemer i skolen kunne meget af forklaringen ligge der (nu siger du jo selv, det bla. sker når i laver lektier)

Håber det bliver bedre. mvh

Ts jeg forstår udemærket hvad du mener. Folk må lige tage en slapper, selvfølgelig er det ikke noget du mener bogstaveligt, men små piger kan sku godt opføre sig som små bitche. Punktum.

Jeg havde en dag hvor der er god stemning taget en snak med hende på hendes nineau omkring hendes opførsel. Fortæl at du ikke vil tolerere sådsn en opførsel og, at hvis hun har behov for at afreagere så foregår det på værelset. Hun søger grænser og har brug for at du holder fast.

Tin skriver:

Når man kalder en 9 årige for en bitch tænker jeg at det må være forældrene der er uden for pædagogisk rækkevidde !!

Og sammentidig har jeg på den baggrund stor bekymring for jeres datter. Jeg mener ....at man overhovedet kan tænke det om sit eget kød og blod!!!?? Det er mig ufattelig!!

Ej rolig nu. 

Det er sagt i en gang frustration. Og helt ærligt, vi kan sgu ikke alle være så politiske korrekte og pisse perfekte at man ALDRIG tænker et negativt ord om sit barn.

Og tror du ikke også vi lægge forskellige følelser og ting i ordene? 

Vi herhjemme kan da godt joke med at vores datter sikkert bliver en bitch når hun bliver teenager pga hendes diva agtige væremåde allerede nu. Det tager jeg altså godt nok ikke så tungt. 

Anonym skriver:

Hej med jer! 

 

Jeg har pt. nogle udfordringer med min datter på snart 9 år, som kan være en BITCH! :O

Når jeg skælder ud, fordi hun hverken hører efter eller snakker MEGET grimt "flipper" hun ud! 

Bare hvis vi sidder og laver lektier, hvor jeg sidder og hjælper hende alt hvad jeg kan, kan hun finde på bare at skubbe det fra sig! 

- smækker med døre!

- smider med sine og vores ting( så som tæpper, bøger osv.)

- skal banke på ALT! 

- tramper som sindsygt i gulvet!

Jeg har afprøvet time-out på værelset, hvilket IKKE hjælper! 

 

HVAD FANDEN GØR I!?!??!? :O 

Kære TS, 

der må være noget bag de stærke reaktioner hun får.

Snakker i om dagligdagens problemer sammen? Kan der være noget i skolen der går hende på? 

Sørger du for at være alene med hende, og får i brugt noget familietid sammen?

Ofte er det svært at snakke med piger i den alder, men det kan lade sig gøre. De aggressioner stammer et sted fra, og noget inde i hende er nok ved at gå i opløsning, og det tackler hun på en forkert måde.

Og i stedet for at skælde hende ud, SNAK med hende. Det nytter ikke at skælde en 9 årig pige ud, det kommer hun bare til at hade dig mere for. Hvis hun gør noget forkert, eller ikke høre efter eller overreagere, så giv hende et pusterum så hun falder ned igen - når hun er faldet ned, lav en kop te og sæt dig ved hende eller inviter hende ud i køkkenet og fortæl hende dine følelser omkring det, UDEN at blive sur eller irriteret. 

Jeg kan forsikre dig for at gør du det, bliver det med tiden meget nemmere for jer begge, og så pludselig åbner hun op for dig, fordi hun ved at du er rolig og fattet og det gør hende rolig.

Held og lykke 

Wonderboy2011 skriver:

Kære TS, 

der må være noget bag de stærke reaktioner hun får.

Snakker i om dagligdagens problemer sammen? Kan der være noget i skolen der går hende på? 

Sørger du for at være alene med hende, og får i brugt noget familietid sammen?

Ofte er det svært at snakke med piger i den alder, men det kan lade sig gøre. De aggressioner stammer et sted fra, og noget inde i hende er nok ved at gå i opløsning, og det tackler hun på en forkert måde.

Og i stedet for at skælde hende ud, SNAK med hende. Det nytter ikke at skælde en 9 årig pige ud, det kommer hun bare til at hade dig mere for. Hvis hun gør noget forkert, eller ikke høre efter eller overreagere, så giv hende et pusterum så hun falder ned igen - når hun er faldet ned, lav en kop te og sæt dig ved hende eller inviter hende ud i køkkenet og fortæl hende dine følelser omkring det, UDEN at blive sur eller irriteret. 

Jeg kan forsikre dig for at gør du det, bliver det med tiden meget nemmere for jer begge, og så pludselig åbner hun op for dig, fordi hun ved at du er rolig og fattet og det gør hende rolig.

 

Held og lykke 

Jeg har MANGE gange prøvet at tage en snak med hende om, hvorfor hun kommer med en så stærk reaktion, når man som blot nogen gange er ved at lave lektier sammen med hende, og beder hende stille koncentrere sig. 

Men svaret hun kommet med, er ALTID det samme, og blot "det ved jeg ikk", ofte ender det i gråd fra hendes side, fordi hun nogen gange godt kan blive "chokeret" over sig selv, eller måske er ALT for træt til at diskutere! - hvilket jeg SAGTENS kan mærke om hun er eller ej!

Anonym skriver:

Jeg har MANGE gange prøvet at tage en snak med hende om, hvorfor hun kommer med en så stærk reaktion, når man som blot nogen gange er ved at lave lektier sammen med hende, og beder hende stille koncentrere sig. 

Men svaret hun kommet med, er ALTID det samme, og blot "det ved jeg ikk", ofte ender det i gråd fra hendes side, fordi hun nogen gange godt kan blive "chokeret" over sig selv, eller måske er ALT for træt til at diskutere! - hvilket jeg SAGTENS kan mærke om hun er eller ej!

 

 

Det er fordi hun går inde med noget - som hun måske ikke tør fortælle dig, eller synes måske endda er pinligt, eller hun har svært ved at uddybe. 

Når hun laver lektier, så begynd at lav pauser med hende midt i lektierne, så hun får et pusterum, eller lav det til en hyggetime - nu ved jeg ikke hvordan jeres sukkerpolitik er derhjemme, men måske med en chokoladekiks og et glas mælk eller te, tit hjælper det at flytte fokus lidt, og trods hun er 9 år, kan det have stor effekt på hende hvordan hun ser det at lave lektier derhjemme, for hun får jo "nok" af det i skolen.

Hun bruger "det ved jeg ikke" eller "jeg er for træt" fordi hun er fundet ud af at det er hendes "sikkerhedsord". Og det kan kun hjælpe hvis du laver din strategi helt om med hensyn til hende. Vær rolig selvom tingene med hende koger over, giv hende plads, og altid snak med rolig stemme til hende, og så ingen diskussioner. Det er vigtig at du er rolig og fattet omkring hende, for det kan faktisk hjælpe en hel del på hendes egen opførsel og opfattelse. 

Moster Lagkage skriver:

Rolig nu, bare fordi man tænker mindre pæne ting om sine børn i ny og næ er man jo ikke dårlig mor. Stakkelse orældre til kolikbørn, de bør i så ald have tvangsfjernet deres afkom, søvnmangel og frustration går mange grimme tanker.

jeg har en datter på 5, og de der tøser kan altså trykke på nogle knapper, og det betyder altså ikke man ikke elsker dem eller lader dem vide at de er små divaer, kællinger, bitches osv. Så spring op og fald ned på det, det er jo netop for at trådstarter kan forklare en pførsel og frustration. Det er altså så nemt at være hellig på nettet, når der ikke er nogen der kender en og ens hverdag, så kan man lige booste selvtilliden ved at angribe andre.

Jeg er mor til et kolik barn og aldrig har jeg tænkt grimt om min søn. Ikke engang da jeg kun havde sover 8 timer på 3 dage.