Når virkeligheden skuffer

Anonym skriver:

Vi har ikke prøvet parterapi, har foreslået det før, men han vil ikke. Og tvivler på vi kan tage så mange penge ud af budgettet 

me ja jeg elsket ham, elsker det vi havde og kan se en fremtid sammen med ham, men ikke på denne her måde

Hvis l bor i Århus kommune har vores bh lige skrevet rundt om noget gratis familierådgivning. Hvis du bor i Århus, så sig til, så finder jeg lige linket og ellers undersøg om der er noget lignende hvor l bor, for jeg hører at du gerne vil ham og kan huske den gode kæreste han var. 

Der ud over tænker jeg faktisk om han har det godt? Jeg kunne ikke overskue noget som helst da jeg gik ned med stress, dog trampede jeg ikke på dem jeg holdte af på den måde din kæreste gør, men vi kan jo reagere forskelligt

held og lykke med det hele. 

tarkoflen skriver:

Hvis l bor i Århus kommune har vores bh lige skrevet rundt om noget gratis familierådgivning. Hvis du bor i Århus, så sig til, så finder jeg lige linket og ellers undersøg om der er noget lignende hvor l bor, for jeg hører at du gerne vil ham og kan huske den gode kæreste han var. 

Der ud over tænker jeg faktisk om han har det godt? Jeg kunne ikke overskue noget som helst da jeg gik ned med stress, dog trampede jeg ikke på dem jeg holdte af på den måde din kæreste gør, men vi kan jo reagere forskelligt

held og lykke med det hele. 

Vi bor ikke i Århus, desværre. Ellers tusind tak for tippet. 

Har overvejet om han er okay, vi har været igennem en del og generelt hans opvækst har langt fra været super, mange svigt fra forældrene og har måtte klare sig selv meget tidligt. Men jeg ved ikke hvordan jeg skal kunne hjælpe ham, har for længe længe siden i en helt anden sammenhæng foreslået ham at snakke med en psykolog, fordi jeg tror han ville have godt af at bearbejde nogle af de ting, men det synes han ikke at han havde behov for

Anonym skriver:

Jeg drømte i nat en drøm. En drøm hvor jeg var sammen med en mand som ville mig, en mand der havde styr på sit liv, og som gjorde noget for at glæde mig! Mine børn var der også, han var faren. 

Så vågnede jeg jeg vågnede op til en kæreste som lå på sofaen og sov igen, han har altid undskylninger for at blive oppe efter mig. Jeg vågnede op til en mand som ikke længere gør noget ud af sig selv, som ikke tager ansvar for vores økonomi og som ikke længere viser han vil mig. 

Jeg vågnede op til et liv hvor økonomien sejler, grundet en uansvarlig mand, og hvor jeg ikke pt kan se enden på det, et liv hvor jeg bor til leje i en lille lejlighed, hvor jeg står for madpakker, morgenmad, få børnene afsted og i tøjet. 

 

Det var bare ikke sådan her jeg så mit liv, snart 30 og ikke styr på en skid.

jeg har mange håb og drømme for min fremtid, og kan blive glad ved tanken om at blive gift, flytte i hus, se vores børn vokse op. Problemet er at min kæreste ikke vokser op.

jeg ved ikke hvad jeg skal stille op, ved jeg burde tage ansvar for mit eget liv, skabe min egen lykke. Men er græsset virkeligt grønnere på den anden side? 

Så dårligt har vi det vel heller ikke, det er jo hverken fordi han slår eller råber, han hjælper da også til her hjemme, men jeg laver mere end ham. Han er en nærværende far, når det passer ind hos ham.

bliver jeg virkeligt mere lykkelig i en lejlighed alene? Ja min økonomi ville være bedre, jeg ville nok også være mere social, og ville ikke være skuffet hver aften jeg skulle gå alene i seng, eller hver gang han ikke lige sørger for at gøre lidt ekstra på mærkedage. 

Men samtidig, ikke at have nogen at dele hverdagen med, at dagene hvor børnene trækker tænder ud, ikke at kunne "aflevere" dem på fars skød så jeg kan lave mad. Vi har været sammen siden vi var teenagere, og har meget historie, han var der da min far døde, da vi mistede et barn sent i graviditeten. Nogle ting som ingen andre har været en del af.

 

Ved ikke hvor jeg ville hen med dette, kan bare ikke slippe tanken om at det her ikke var målet.

Du har et hårdt liv må jeg sige, men synes det er godt du kæmper det er altid problemer i et forhold. Jeg kan i mange ting også spegle mig i det du skriver og oplever. 

Jeg kan ikke lade være med at tænke på om din kæreste har stress, som en følge af jeres dårlige økonomi og der mangler penge i. Kan være han simpelten har mistet overblikket, og stress gør at man mister blandt andet overskudet, sexlysten og man glemmer eller ser ikke rigtig hvordan ens kæreste/familie har det. 

Har selv en kæreste gennem 9 år og han har startet og stoppet på flere uddannelser, og har været arbejdsløs i flere nærmest heletiden gennem disse år. Så vi har nærmest kun levet af min økonomi. Og gennem den tid er han blevet mere og mere stresset og økonomien har seglet, han har lån fra tidligere han ikke har kunne betale osv. Og gennem den tid er han bare blevet længere og længere nede, og nærmest mistet alt overskud, til at se positivt på jobsøgning, selvtillid osv. Sexlysten er også blevet dårligere gennem årenes løb. Det siger han selv er på grund af alle hans bekymringer.. Men nu hvor jeg er færdig uddannet og har fået arbejde og vi er flyttet tilbage hvor vi kommer fra, så har han nu fået delvist overskud og mod igen, og jeg forsøger at støtte ham til at tro på sig selv igen. Nu skal han til en jobsamtale og har på forhånd fået at vide at han nok får jobbet. Jeg er så glad og han er også, og ser frem til at han igen kan starte på at leve igen, hvilket jeg også kan, og vi snart kan begynde at samle op til at købe hus, og få flere børn har et barn på 3,5 år  

noget jeg rigtig godt kan mærke er at det er vigtigt at man prioriterer alenetid uden børn. Hvilket vi ikke har haft i lang tid, håber vi finder tid snart. 

Har ikke læst alle svar du har fået, men håber du/I får det bedre <3

Anonym skriver:

Vi bor ikke i Århus, desværre. Ellers tusind tak for tippet. 

Har overvejet om han er okay, vi har været igennem en del og generelt hans opvækst har langt fra været super, mange svigt fra forældrene og har måtte klare sig selv meget tidligt. Men jeg ved ikke hvordan jeg skal kunne hjælpe ham, har for længe længe siden i en helt anden sammenhæng foreslået ham at snakke med en psykolog, fordi jeg tror han ville have godt af at bearbejde nogle af de ting, men det synes han ikke at han havde behov for

Øv men mon ikke andre kommuner kunne have noget tilsvarende? Det er da værd at undersøge. 

Første skridt ville måske være at få ham til lægen og få snakket om hvad der er galt. Eller noget psykolog eller parterapi. Måske hvor l er afsted begge to, så han ikke føler sig alene? Nogle gange kan man bare ikke se sig selv ud af det. 

Ja prøv at kontakte kommunen. Flere kommuner har gratis eller billig rådgivning til børnefamilier for at undgå skilsmisser. 

Mom ikke andet har jeg læst flere eksperter der anbefaler rådgivning ved en skilsmisse også for at give samarbejdet det bedste grundlag. 

Anonym skriver:

Jeg har faktisk ofte tænkt at et brud vil give mig mere overskud, har mange gange klaret børnene alene, og vi kan hygge en hel dag, og når han kommer hjem daler mit humør bare  

heg kan alligevel bare heller ikke forlige mig med tanken om at have dele børn, ikke have dem til diverse højtider osv

Hej du.

Først et kram til dig i din uheldige situation...

Dernæst vil jeg som delebarn bare sige, at en delt familie er bedre end en familie, som ikke fungerer! Mine forældre blev skilt da jeg var 4½, og har siden da haft glade forældre og en velfungerende hverdag med dem begge. Kunne heller ikke forestille mig at skulle undvære mit eget barn, men set fra dine børns side, synes jeg ikke det skal stoppe dig, hvis det ellers føles som den rigtige løsning.

Det er en svær beslutning, som jeg ikke kan vejlede dig i, men jeg ønsker dig/jer alt held og lykke!

Mvh Nadia.

NNL skriver:

Hej du.

Først et kram til dig i din uheldige situation...

Dernæst vil jeg som delebarn bare sige, at en delt familie er bedre end en familie, som ikke fungerer! Mine forældre blev skilt da jeg var 4½, og har siden da haft glade forældre og en velfungerende hverdag med dem begge. Kunne heller ikke forestille mig at skulle undvære mit eget barn, men set fra dine børns side, synes jeg ikke det skal stoppe dig, hvis det ellers føles som den rigtige løsning.

Det er en svær beslutning, som jeg ikke kan vejlede dig i, men jeg ønsker dig/jer alt held og lykke!

Mvh Nadia.

Tak for dit svar, ved godt at man ikke skal blive sammen for hver en pris. Det hele er bare så svært, for nogle dage, måske to ud af tre, er jo fantastiske. Vi er glade og sammen som de gode gamle dage, måske også fordi jeg glemmer at være sur i en travl hverdag.

Men så kommer endnu en dag hvor han ligner han lyver, ikke får gjort det vi aftaler eller lign, også føler jeg bare alt den vrede og magtesløshed igen og igen. Ofte tænker jeg, "det går ikke mere det her" men så har vi nogle gode dage igen og jeg føler alt kan blive godt.

det er heller ikke fordi vi går og er uvenner overhovedet, jeg kan bare mærke at jeg er irriteret på ham over hans manglende engagement, og så mangler vi kys og kram i hverdagen, men det tænker jeg sagtens at vi kan arbejde på. 

Bliver bare så ofte skuffet pga ham

Anonym skriver:

Tusind tak for dit råd, det er helt sikkert en måde jeg vil prøve at føre en samtale med ham. 

Vi har snakket parterapi, eller jeg har, han siger bare igen "jeg har jo sagt at bla imorgen bla bla bla" men hvis jeg må spørge, hvad koster sådan en omgang? 

Hos os fik min mand en henvisning til psykolog, fordi han havde det svært. Han gik og var trist og talte så med sin læge om det, der sagde han kunne passe ind under mildt deprimeret. Og det gav 10 gange hos en psykolog med tilskud. Dvs. hans andel kostede ca. 2-300. Psykologen gik så med til at jeg kunne komme med også, fordi vi som par havde det svært. Min del kostede 900, fordi jeg ikke havde henvisning. Måske kan det lade sig gøre, at få en henvisning begge to. Vores læge var meget forstående og talte om, at livskriser (som det jo er) skal tages meget alvorligt.  

Det er mange penge, det ved jeg, men vi var afsted ca. 1 gang i måneden, og det har reddet vores parforhold. Jeg var som dig parat til at gå, havde fået nok, men nu har vi det godt og venter tvillinger til marts

Held og lykke til jer.

Jeg klarer tingene, for ellers bliver det ikke gjort. Og jeg vil ikke havne i rki, eller have lukket min strøm for at lære ham at klare sig. Mine børn skal ikke vokse op i et hjem hvor der kommer folk rendende fordi vi ikke kam betale vores regninger.

det har så gjort at min arv er væk, på regninger osv, fordi der sker jo ikke noget ved lige at bruge 1000kr her og der, men nu er der ikke flere penge tilbage. 

Hans undskyldning er at hans SU ikke kommer, hans lån ikke kommer eller lign. Jeg spørger om jeg må se hans konto, ja det må jeg, men ikke lige nu/først når pengene kommer for der er jo ikke noget at se alligevel. Så jeg har en fornemmelse af at han får hvad han skal, men klatter pengene væk, også står jeg med ansvaret

Jeg vil bare sige at alle de gange jeg har været på SU så har de været der HVER GANG! Det er løgn at de ikke kommer. Næste gang ringer du til su. Kontoret for at høre hvor de bliver af. Jeg vil være med de siger "de skulle gerne være modtaget" 

Er ked af det på dine vegne. Og jeg vil så sige at græsset er grønnere på den anden side, du skal bare huske at vande det

Anonym skriver:

Vi bor ikke i Århus, desværre. Ellers tusind tak for tippet. 

Har overvejet om han er okay, vi har været igennem en del og generelt hans opvækst har langt fra været super, mange svigt fra forældrene og har måtte klare sig selv meget tidligt. Men jeg ved ikke hvordan jeg skal kunne hjælpe ham, har for længe længe siden i en helt anden sammenhæng foreslået ham at snakke med en psykolog, fordi jeg tror han ville have godt af at bearbejde nogle af de ting, men det synes han ikke at han havde behov for

Gratis kommunal familierådgivning findes også i københavn