Jeg føler mig som et utaknemmeligt menneske :(

Muhmi skriver:

Men hvad skal hun også bruge perspektivet til?? Det er endnu en grund til at folk kan komme af med deres galde i form af deres egen sorg.. Men det var ikke det tråden handlede om.. Hun har brug for støtte ikke at blive bonket i hovedet med "Prøv lige at tænke på andre" For det er ikke vigtigt at tænke på andre lige nu. Lige nu er det sådan HUN har det og det burde folk respektere istedet for at komme af med deres egen sorg. Opret din egen tråd hvis du har behov for at fortælle om hvordan du har det indeni.

Bum! 

nielsen80 skriver:

Personligt har jeg ikke haft de følelser i forbindelse med køn, men jeg har haft det i forbindelse med vores behandling. Det at skulle i behandling, ikke være i stand til at spontant overraske min partner med, at nu var vi gravide. Den romantiske forstilling om, hvordan det hele skulle være, holdt bare ikke.

Jeg tænker det er lidt det samme med ønsket om et bestemt køn - man har en forstilling om, hvordan man gerne vil have noget i sit liv. Når det så går op for en, at det ikke kommer til at ske, ja så kan ens verden falde lidt sammen. Umiddelbart tror jeg, at vi danske kvinder( og jeg skriver vi, for er selv slem) kunne undgå megen sorg, hvis vi blev bedre til at leve her og nu, og tage tingene som de kommer. Jeg selv arbejder meget på det! Vi bliver kede af det, når det ikke lige er det køn, vi ønsker, når vi ikke får den fødsel, vi havde drømt om, når barnet vi får ikke reagerer, som vi havde troet osv. At få børn er uforudsigeligt, og jo bedre man bliver til at acceptere det faktum, og acceptere de børn vi får og måden vi får dem på, jo mindre skuffelser tror jeg, at vi alle skal gennemgå.

Synes du skal give dig selv lov til at være ked - som de andre skriver - en uge eller to - , men så skal du også mærke efter, om du ikke selv kan komme videre og begynde at glæde dig til en dejlig dreng. Hvis ikke du kan det, synes jeg faktisk du skal søge hjælp til det - ville være så ærgerligt at gå glip af den fantastiske virkelig, som en sund graviditet jo er, fordi man jagter en drøm.

 

Tak det var rigtig fint skrevet! Jeg tror nok følelserne for lillebror skal komme igen, jeg tror bare det er som du siger følelserne omkring ikke at blive mor til en pige er lidt større lige nu. Jeg føler ikke at jeg er utilfreds med lillebror og heldigvis så er alle drengene herhjemme jo godt tilfredse med at blive en mere. 

Jeg tror også at vi alle kunne være bedre til at rumme hinanden, vores forskelligheder, forudsætninger osv. Jeg syns meget hurtigt der er en tendens til at man måle sig med andre, hvem har det værst og hvem har så mest ret til at føle noget. Og hvem har så ikke ret til at føle noget fordi andre har der værre end dem.

Anonym skriver:

Tak  

Du har helt ret, og det skal ikke tages så bogstaveligt at det nettop skulle være en pige for at hun kunne passe ind i de forventninger jeg har til en pige! Det betød bare meget for mig at kunne blive mormor og prøve hvordan det var at blive mor til en pige! Hvordan hun nu så end blev. 

Jeg ved at jeg nok skal blive glad for vores lille dreng men som du siger så skal jeg samtidig arbejde på at acceptere at jeg aldrig bliver pige mor. Og det er bare hårdt det har ikke noget at gøre med den person der er i maven nu. 

 

Farmor kan være lige så speciel som mormor

Du kommer jo nok til at få en sviger-datter eller tre, så må du forkæle dem 

Tak tak tak!!! Der er kommet så mange fine og gode besvarelser, jeg kan ikke lige overskue at svare tilbage på dem alle, men jeg syns i har skrevet ting jeg kan bruge! Det er virkrlig rart at vide jeg ikke er ene om.  At ha det sådan! For ja, det føles så forkert og forfærdeligt! Og dejligt med en masse opmuntrende ord og rummelighed overfor at det er ok at ha det sådan! 

Jeg ved jeg nok skal elske lillebror og i bund og grund så glæder jeg mig til at blive forældre sammen med barnets far! Han er en fantastisk far og kæreste og ud fra det har jeg hele tiden syns det var lidt magisk så og skulle ha en baby sammen. Om det så blev til en pige eller en dreng. 

Men jeg vil nok altid være lidt ked af at jeg aldrig bliver mor til en lille pige Men det ser jeg absolut ikke som lillebrors skyld! Han er ligeså velkommen som en pige! Jeg ville bare ønske der også var en pige!

Jeg blev ærligt også en smule skuffet da vi fik af vide at nr 2 også var en pige. Jeg kunne da godt tænke mig at opleve en dreng og at give min mand en dreng. 

Jeg har så absolut ikke en tøse pige, og får dårligt lov at røre hendes hår eller lave tøse ting med hende  

Tværtimod vil hun se fodbold med sin far eller lave vilde lege og kunstner

Jeg skulle "bare" bruge lidt tid på at vænne mig til tanken og huske på alle de dejlige ting der kan være ved endnu en pige  

Og som du selv skriver, så bliver din kærlighed til lillebror helt sikkert ikke mindre af at du ikke har oplevet at få en pige....

Loa skriver:

Jeg blev ærligt også en smule skuffet da vi fik af vide at nr 2 også var en pige. Jeg kunne da godt tænke mig at opleve en dreng og at give min mand en dreng. 

Jeg har så absolut ikke en tøse pige, og får dårligt lov at røre hendes hår eller lave tøse ting med hende  

Tværtimod vil hun se fodbold med sin far eller lave vilde lege og kunstner

Jeg skulle "bare" bruge lidt tid på at vænne mig til tanken og huske på alle de dejlige ting der kan være ved endnu en pige  

Og som du selv skriver, så bliver din kærlighed til lillebror helt sikkert ikke mindre af at du ikke har oplevet at få en pige....

Tak! Nej nettop! Jeg føler det som to adskilte ting, ikke ting der har sammenhæng. Lige nu fylder følelsen af skuffelse og sorg bare mere.

Det skal lige lidt på afstand og så håber jeg på at jeg kun tænker på at blive klar og glæder mig til lillebror ❤ 

Carina:-) skriver:

 

Jeg har set mange indlæg  i diverse forums med kvinder der var kede af det pga deres mand stærkt ønskede sig en søn 

At deres mænd var skuffede og vrede over at der kom en datter.

Og der var der mange der mente at de mænd bare skulle tage sig sammen og havde fanme bare at elske den datter der kom.

( sjovt nok er der noget mere forståelse når det er kvinder der er skuffede over de skal have en dreng?  )

Sådan vil jeg ikke skrive til dig for er ret sikker på at du med tiden skal komme til at elske den lille dreng du skal have og kommer til at slutte fred med din drøm.

Du er ikke alene i at ønske dig  et bestemt køn ,men du bør for din egen skyld men også for den lille fyrs skyld få bearbejdet det snarest muligt og så synes jeg ellers du skal skynde dig ud og fortælle din familie at du venter en sund og rask lille dreng og er ret sikker på at de fleste vil ikke sige øv det skulle have været en pige men derimod ih tillykke med endnu et velskabt barn.

 

 

Du har helt ret i den første "analyse" - det har jeg aldrig tænkt over, men det er så rigtigt set. Og jeg er selv en af dem, der ville blive forarget over en skuffet, vordende far til en datter. Av. 

Jeg har ingen god forklaring, men du har givet mig noget at tænke over! 

Jeg tror det er vigtigt for din egen samvittigheds skyld og for at kunne glæde dig over lillebror, at du skiller det ad. Du er ked af du mister drømmen om en pige, du er ikke ked af at du skal have netop lillebror.

Jeg kan ikke se det er utaknemmeligt at være ked af at miste en drøm. 

Jeg har selv oplevet den totale, jeg vil ikke kalde det skuffelse men sorg over jeg ikke ventede en pige. Jeg overlevede ved at vær ærlig, sige tabuet højt, erkende min fejl og min misundelse. Jeg nåede ikke accepten før han blev født, men nu nr han 8 år og jeg elsker ham, synes han er noget af der dejligste på denne jord (sammen med sin lillebror og sin storesøster), men jeg har stadig drømmen om pigen også selv om jeg ved jeg ikke skal have flere børn