Jeg føler mig som et utaknemmeligt menneske :(

Muhmi skriver:

Men hvad skal hun også bruge perspektivet til?? Det er endnu en grund til at folk kan komme af med deres galde i form af deres egen sorg.. Men det var ikke det tråden handlede om.. Hun har brug for støtte ikke at blive bonket i hovedet med "Prøv lige at tænke på andre" For det er ikke vigtigt at tænke på andre lige nu. Lige nu er det sådan HUN har det og det burde folk respektere istedet for at komme af med deres egen sorg. Opret din egen tråd hvis du har behov for at fortælle om hvordan du har det indeni.

Godt skrevet! 

Følelser er ikke forkerte, ej heller sorg! 

Muhmi skriver:

Men hvad skal hun også bruge perspektivet til?? Det er endnu en grund til at folk kan komme af med deres galde i form af deres egen sorg.. Men det var ikke det tråden handlede om.. Hun har brug for støtte ikke at blive bonket i hovedet med "Prøv lige at tænke på andre" For det er ikke vigtigt at tænke på andre lige nu. Lige nu er det sådan HUN har det og det burde folk respektere istedet for at komme af med deres egen sorg. Opret din egen tråd hvis du har behov for at fortælle om hvordan du har det indeni.

grinny skriver:

Godt skrevet! 

Følelser er ikke forkerte, ej heller sorg! 

Præcis og så er det super ærgerligt at skulle sidde at forholde sig til hvor svært andre har det når man lige nu føler at det er én selv der har det sværrest.. Og det er da ok man føler det, ellers så kunne jeg da heller aldrig spise min aftensmad med god samvittighed, hvis jeg hver gang skulle tænke på søde lille Umombo i Afrika, der ikke har spist i 5 dage..
Alle har svære perioder og det er ok at vi føler at vores situation er den værste lige nu, ingen fortjener i hvert fald at skulle lægge skjul på det, blot fordi andre har oplevet andre ting.

Anonym skriver:

Det er SÅ typisk herinde! Man vil kun høre og lytte til svar fra rygklappere - hvis en bruger tillader sig at udfordre holdninger og følelser, så bliver man kaldt dit og dat og skulle skamme sig... 

Nej. I dette tilfælde skammer hun sig og er klar over, hun ikke "burde" føle sådan. Hun kender da alt til ufrivilligt barnløse, til dødfødte børn, til sultne børn i Afrika for den sags skyld - men hun er ked af det alligevel. Hvorfor så puste til ilden - skal hun skamme sig endnu mere? 

Jeg har set mange indlæg  i diverse forums med kvinder der var kede af det pga deres mand stærkt ønskede sig en søn 

At deres mænd var skuffede og vrede over at der kom en datter.

Og der var der mange der mente at de mænd bare skulle tage sig sammen og havde fanme bare at elske den datter der kom.

( sjovt nok er der noget mere forståelse når det er kvinder der er skuffede over de skal have en dreng?  )

Sådan vil jeg ikke skrive til dig for er ret sikker på at du med tiden skal komme til at elske den lille dreng du skal have og kommer til at slutte fred med din drøm.

Du er ikke alene i at ønske dig  et bestemt køn ,men du bør for din egen skyld men også for den lille fyrs skyld få bearbejdet det snarest muligt og så synes jeg ellers du skal skynde dig ud og fortælle din familie at du venter en sund og rask lille dreng og er ret sikker på at de fleste vil ikke sige øv det skulle have været en pige men derimod ih tillykke med endnu et velskabt barn.

Og så vil jeg lige sige at drenge også kan gå til ridning og at piger ikke er ensbetydende med prinsesse ( helvede) 

Har op til flere tilfælde af drenge piger i vores fam. og de er ikke i nærheden af at kunne lokkes til at gide heste/kjoler eller shopping.

Har selv en dreng på 11 der elsker at shoppe mere med hans mor end hans søster på 8 .

Jeg tror også, du lige skal "komme dig over det". Du havde håbede på en pige, og så er det noget andet, så er det jo klart, man lige skal synke den!

Følelser er ikke forbudte, så længe man arbejder med dem

Jeg vil også fortælle, at jeg har en pige, som er den eneste pige i min familie....Ja, alle håbede på en pige, og det fik de.. Men indtil videre er hun bare en drengepige med meget krudt i røven, så ja  

Jeg håber, at du kommer til at arbejde med det, og får arbejdet med dine følelser, men det er jeg sikker på, at du får. Du skal bare lige synke den

Anonym skriver:

Det er SÅ typisk herinde! Man vil kun høre og lytte til svar fra rygklappere - hvis en bruger tillader sig at udfordre holdninger og følelser, så bliver man kaldt dit og dat og skulle skamme sig... 

Prøv at hær her! Det handler sku ikke om at klappe ryg! Det er ikke valget i mellrm to forskellige sofa modeller vi snakker om! 

Men jeg har bare ikke brug for folk der skal skælde mig ud, være være nedladende eller på anden måde negative. Jeg har det da forfærdeligt med at jeg har det på den måde jeg har det. Jeg ville ønske at det overhovedet ikke betød noget om jeg fik en pige, men det gør det og derfor reagere jeg! Jeg har rigelig travlt med at føle mig som en lort, utaknemmelig, forkert og forbudt, så jeg behøver virkrlig ikke at andre også dunker mig i hovedet.

Faktisk syns jeg at jeg giver udtryk for at vi har nogle vidt forskelligeskæbner og derfor føler og forstår tingene forskellige. Jeg kan sagtens sætte mig ind i at andre der har svært ved at få børn oplever en kæmpe sorg i det, men mit udgangspunkt er et andet og derfor føler jeg noget andet.

Da jeg fik min nr et oplevede jeg virkrlig noget der satte tingene i perspektiv for mig og gjorde mig til et mere rimeligt menneske. Min søn græd og skreg virkrlig alle døgnet 24 timer, han sov aldrig om dagen, lidt om natten men vågnede de første 8 mdr. Af sit liv mennesker 5 og 12 gange i løbet af en nat. det var et helvede, et rent mareridt at komme igennem da jeg oveni havde en kæreste der ingenting kunne klare og aldrig hjalp mig. Jeg følte mig snydt fra at ha oplevelet baby tiden, jeg følte mig svigtet og følte mig fuldstændig umenneskelige udslidt! Hver gang jeg sad i mødregrupper og de andre var ved og dø over at de for en gangs skyld ha måtte stå op et par gange i løbet af i nat, at deres kæreste havde ladet et par syre underbukser ligge på gulvet, at de ikke kunne tage til fest ja så fik jeg et øjeblik en følelse af at det var for dårligt at de sad og brokkede sig over at hvad for mig var småting og hvis de var i mine sko så ville de vide hvad hårdt var! Men faktum er bare at vi er ikke alle i samme situation og hvad der er hårdt for mig er ikke nødvendigvis hårdt for andre, det samme med følelser. Vi har alle et forskelligt udgangspunkt. Så derfor så lærte jeg i stedet at rumme at de andre sagtens kunne syns det var pisse hårdt at ha en dårlig nat og at alle fortjener at blive rummet i deres oplevelse og følelser. det er ikke mere uretfærdigt for mig at ha et helvedes år med baby at det giver mig ret til at være fordømmende og syns de andre mødre uretmæssigt brokkede sig. 

Som andre skriver - tillad dig selv at have det sådan og tal åbent om det, selvom nogen kan kigge skævt.

Vent lidt tid, så skal du nok få lyst til al den baby-planlægning der skal til.

Jeg prøvede det med vores første - jeg var HELT SIKKER på at det blev en dreng, men scanningen viste en pige.. Jeg var fuldstændig ødelagt. Jeg ville heller ikke shoppe, snakke navn eller noget som helst - der gik en weekend før jeg begyndte at acceptere det.

Husk at du samtidig har såååå mange hormoner i kroppen, som ikke ligefrem hjælper på tingene 

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Følelser er nu engang som de er. Du havde skruet forventninger sammen i dit hoved og nu bliver virkeligheden en anden. Den slags tager tid at justere og du må vedkende dig at du nu engang føler som du gør, og sådan er det - og du.

Som flere andre er inde på, kan du jo til gengæld forsøge at arbejde med at nuancere din opfattelse af køn. Jeg har dæleme aldrig gået til hverken ridning eller leget med dukker - det har min (meget mandlige) kæreste til gengæld!

Tak  

Du har helt ret, og det skal ikke tages så bogstaveligt at det nettop skulle være en pige for at hun kunne passe ind i de forventninger jeg har til en pige! Det betød bare meget for mig at kunne blive mormor og prøve hvordan det var at blive mor til en pige! Hvordan hun nu så end blev. 

Jeg ved at jeg nok skal blive glad for vores lille dreng men som du siger så skal jeg samtidig arbejde på at acceptere at jeg aldrig bliver pige mor. Og det er bare hårdt det har ikke noget at gøre med den person der er i maven nu.