Jeg føler mig som et utaknemmeligt menneske :(

Jeg er så heldig at være gravid med nr 2. Et ønskebarn og et planlagt barn! Både min kæreste og jeg har en søn hver fra tidligere forhold.

Jeg har altid drømt om at blive mor til både en dreng og pige, og derfor var ønsket naturligvis en pige denne gang. Vi har så lige fundet ud af at jeg er gravid med endnu en dreng. Jeg blev så ked af det da jeg fandt ud af det at jeg har grædt! Og jeg ved det er forbudte følelser at ha og at man bare burde være glad for en sund og rask baby! Men det blev jeg ikke! Jeg føler mig virkelig som en lort og der ersikkert mange der vil syns jeg er det.  Jeg er flov over at ha det sådan.  Men jeg blev simpelthen overvældet af følelsen af sorg over at vide at jeg ALDRIG kom til at blive mor til en pige, bliver mormor, købe kjoler, gå til ridning med min datter, ikke kunne give mine gemte pige legesager videre osv.

Jeg følte virkelig at det var en af de der livsdrømme der blev fuldstændig knust, for vi skal med ret stor sikkerhed ikke ha flere børn.  Min kæreste prøvede at sige at det kunne da godt være vi skulle ha en mere på et tidspunkt og man aldrig kunne vide osv. Og det var helt sikkert et forsøg på at muntre mig op, for vi har talt om det flere gange og vores liv er bare ikke til at ha mere end 3 børn rent økonomisk. Vi kommet allerede nu til at være ret presset.

Jeg føler mig bare så forkert, at jeg kan reagere sådan. Jeg føler det virkelig unfair over for den lille fyr der er i min mave og jeg bliver helt bange for at jeg ikke kan komme over det og finde de rigtige følelser frem og bare  glæde mig som før. Jeg havde så mange planer for hvordan jeg skulle forberede mig til denne babys ankomst, indkøb, ting der skulle laves, navn osv.  Men lige nu har jeg fuldstændig mistet lysten til at få de ting gjort.

Hold op hvor er jeg en utaknemmelig idiot

Er der andre der har haft det sådan? 

Anonym skriver:

Jeg er så heldig at være gravid med nr 2. Et ønskebarn og et planlagt barn! Både min kæreste og jeg har en søn hver fra tidligere forhold.

Jeg har altid drømt om at blive mor til både en dreng og pige, og derfor var ønsket naturligvis en pige denne gang. Vi har så lige fundet ud af at jeg er gravid med endnu en dreng. Jeg blev så ked af det da jeg fandt ud af det at jeg har grædt! Og jeg ved det er forbudte følelser at ha og at man bare burde være glad for en sund og rask baby! Men det blev jeg ikke! Jeg føler mig virkelig som en lort og der ersikkert mange der vil syns jeg er det.  Jeg er flov over at ha det sådan.  Men jeg blev simpelthen overvældet af følelsen af sorg over at vide at jeg ALDRIG kom til at blive mor til en pige, bliver mormor, købe kjoler, gå til ridning med min datter, ikke kunne give mine gemte pige legesager videre osv.

Jeg følte virkelig at det var en af de der livsdrømme der blev fuldstændig knust, for vi skal med ret stor sikkerhed ikke ha flere børn.  Min kæreste prøvede at sige at det kunne da godt være vi skulle ha en mere på et tidspunkt og man aldrig kunne vide osv. Og det var helt sikkert et forsøg på at muntre mig op, for vi har talt om det flere gange og vores liv er bare ikke til at ha mere end 3 børn rent økonomisk. Vi kommet allerede nu til at være ret presset.

Jeg føler mig bare så forkert, at jeg kan reagere sådan. Jeg føler det virkelig unfair over for den lille fyr der er i min mave og jeg bliver helt bange for at jeg ikke kan komme over det og finde de rigtige følelser frem og bare  glæde mig som før. Jeg havde så mange planer for hvordan jeg skulle forberede mig til denne babys ankomst, indkøb, ting der skulle laves, navn osv.  Men lige nu har jeg fuldstændig mistet lysten til at få de ting gjort.

Hold op hvor er jeg en utaknemmelig idiot

Er der andre der har haft det sådan? 

Hej, 

Du er ikke den eneste der reagerer på den måde. 

Jeg har en veninde som fik en søn som nr. 1. Da hun var gravid med nr. 2 ønskede hun og var overbevist om at det var en pige. Hun talte konstant om pigenavne og sagde at graviditet nr. 2 var helt helt anderledes end nr. 1. Hun mente at alle symptomerne pegede på en pige. 

Da hun så fandt ud af at hun bar på endnu en dreng, lukkede hun sig fuldstændig inde og man måtte ikke kontakte hende i 2 uger. Hendes mand fortalte os at det havde ramt hende så meget at hun ventede endnu en dreng, at hun ikke ønskede at tale med nogen og man skulle heller ikke sige tillykke til hende. Hun skulle først selv "fordøje" nyheden.

 Idag er hun mor til verdens skønneste dreng, som er utrolig nem, klog, smuk og charmerende og hun elsker ham overalt på jorden. Hun vil stadig gerne have en pige, men ville kun blive gravid hvis hun med sikkerhed vidste at hun ville få en pige. 

Jeg tror der er en del med de samme følelser derude...

Anonym skriver:

Jeg er så heldig at være gravid med nr 2. Et ønskebarn og et planlagt barn! Både min kæreste og jeg har en søn hver fra tidligere forhold.

Jeg har altid drømt om at blive mor til både en dreng og pige, og derfor var ønsket naturligvis en pige denne gang. Vi har så lige fundet ud af at jeg er gravid med endnu en dreng. Jeg blev så ked af det da jeg fandt ud af det at jeg har grædt! Og jeg ved det er forbudte følelser at ha og at man bare burde være glad for en sund og rask baby! Men det blev jeg ikke! Jeg føler mig virkelig som en lort og der ersikkert mange der vil syns jeg er det.  Jeg er flov over at ha det sådan.  Men jeg blev simpelthen overvældet af følelsen af sorg over at vide at jeg ALDRIG kom til at blive mor til en pige, bliver mormor, købe kjoler, gå til ridning med min datter, ikke kunne give mine gemte pige legesager videre osv.

Jeg følte virkelig at det var en af de der livsdrømme der blev fuldstændig knust, for vi skal med ret stor sikkerhed ikke ha flere børn.  Min kæreste prøvede at sige at det kunne da godt være vi skulle ha en mere på et tidspunkt og man aldrig kunne vide osv. Og det var helt sikkert et forsøg på at muntre mig op, for vi har talt om det flere gange og vores liv er bare ikke til at ha mere end 3 børn rent økonomisk. Vi kommet allerede nu til at være ret presset.

Jeg føler mig bare så forkert, at jeg kan reagere sådan. Jeg føler det virkelig unfair over for den lille fyr der er i min mave og jeg bliver helt bange for at jeg ikke kan komme over det og finde de rigtige følelser frem og bare  glæde mig som før. Jeg havde så mange planer for hvordan jeg skulle forberede mig til denne babys ankomst, indkøb, ting der skulle laves, navn osv.  Men lige nu har jeg fuldstændig mistet lysten til at få de ting gjort.

Hold op hvor er jeg en utaknemmelig idiot

Er der andre der har haft det sådan? 

Jeg kan kun  sige tillad dig selv at sørge over tabet af din drøm om en pige..  Det virker til at du havde næsten "planlagt" jeres liv og fremtid.. Nu bliver det ikke sådan så det skal du have lov til at komme igennem 

Til gengæld kan jeg minde om at selv hvis det var en lille pige i  din mave er det ingen garanti for kjolekøb,  dukker og ridning med mor... 

Og når sorgen har lagt sig vil du nok opdage at ridning med mor kan drenge da sagtens  

Vivienne skriver:

Hej, 

Du er ikke den eneste der reagerer på den måde. 

Jeg har en veninde som fik en søn som nr. 1. Da hun var gravid med nr. 2 ønskede hun og var overbevist om at det var en pige. Hun talte konstant om pigenavne og sagde at graviditet nr. 2 var helt helt anderledes end nr. 1. Hun mente at alle symptomerne pegede på en pige. 

Da hun så fandt ud af at hun bar på endnu en dreng, lukkede hun sig fuldstændig inde og man måtte ikke kontakte hende i 2 uger. Hendes mand fortalte os at det havde ramt hende så meget at hun ventede endnu en dreng, at hun ikke ønskede at tale med nogen og man skulle heller ikke sige tillykke til hende. Hun skulle først selv "fordøje" nyheden.

 Idag er hun mor til verdens skønneste dreng, som er utrolig nem, klog, smuk og charmerende og hun elsker ham overalt på jorden. Hun vil stadig gerne have en pige, men ville kun blive gravid hvis hun med sikkerhed vidste at hun ville få en pige. 

Jeg tror der er en del med de samme følelser derude...

Tak! det er præcis sådan jeg har det! Alle sagde de var sikker på at det blev en pige denne gang, og jeg syns også selv at denne graviditet føltes som en pige. Vi havde selvf. Talt om at der var sandsynlighed for en dreng også, men navne og tanker er gået på håbet om en pige. 

Lige nu har jeg slet heller ikke lyst til at tale om det eller stolt annoncere at vi venter en dreng �� jeg ved faktisk ikke rigtig hvordan jeg skal finde glæden frem igen. Og det føles virkelig forkert og forbudt. 

Men jeg håber jeg får det dom hende og der lige går et lille stykke tid og så er jeg ovre det igen og kan glæde og forbereder mig på en dreng.

Jeg prøver også hele tiden at huske mig selv på at da vi planlagde denne baby var der jeg glædet mig over at være forældre sammen med min kæreste. 

serinasmor skriver:

Jeg kan kun  sige tillad dig selv at sørge over tabet af din drøm om en pige..  Det virker til at du havde næsten "planlagt" jeres liv og fremtid.. Nu bliver det ikke sådan så det skal du have lov til at komme igennem 

 

Til gengæld kan jeg minde om at selv hvis det var en lille pige i  din mave er det ingen garanti for kjolekøb,  dukker og ridning med mor... 

Og når sorgen har lagt sig vil du nok opdage at ridning med mor kan drenge da sagtens  

Tak ❤ 

Nej jeg ved godt der er ingen garanti for en pigepige, men så var det da forsøgt �� 

Jae nu er min nr. 1 på 4 år i hvert fald slet ikke til heste. Lige meget hvor meget jeg har præsenteret ham for heste er han stadig lidt bange for dem og jeg har aldrig fået ham op på en. Men derfor kan nr. 2 jo sagtens være anderledes ��

Det lyder virkeligt ubehaeligt at du har det sådan. Tænker nogen gange at det måske ka være en skidt ting af at man kender kønnet inden fødslen. For når man får sit barn i armene første gang er det nok nemmere ik at fokusere på kønnet mens man ved at få fortalt kønnet inden barnets ankomst ik ka forholde sig til barnet som andet end et han eller hunkøn. Men ja bliver ked af at høre når nogen har det sådan. Fokus skulle jo være barnets ve og vel. Mine to første børn var drenge og da vi ventede nr. 3 sagde folk. Vi ka godt forstå I prøver igen for I vilnok ha en pige. Øh nej vi ville bare gerne ha endnu et barn. Vi fravalgte  af kende kønnet fordi det netop er uden relevans for os men  fik så en pige i armene tredie gang. Det gav mange reaktioner som var det nu ik dejligt det blev en pige denne gang og det er nu sjovere at ha begge køn. Det syns jeg var svært for selvfølgelig elskede jeg min pige men det havde altså ik gjort det mindre hvis det var blevet en dreng. Kender nogen der har fået 4 drenge og en der har fået 4 piger og ja sådan går det for nogen. Men måske kan det sagtens være I får et barn mere. Vi ville også kun have to børn men nu venter vi et 4 barn så du ka jo aldrig sige aldrig. Håber du snart får det bedre og ka få flyttet din fokus over på at bringe et sundt og velskabt barn til verden som er helt specielt fordi det er det menneske det er og ik defineres pga sit køn. Knus og positive tanker din vej.

Hejsa. 

Jeg havde det præcist som dig da jeg fandt ud af nr 2 var en dreng. jeg tudede i 2 uger over at jeg endnu en gang ikke en dag skulle være mormor... med mindre vi selvfølgelig prøver igen. 

Jeg tror ikke det var fordi jeg var ked af en dreng men jeg var ked af at miste muligheden for det var en pige så at sige. Hver gang det er en dreng ved man jo at når man ikke skal have uendelig mange børn så bliver chancen for at prøve mor-datter forhold mindre. 

MEN... jeg fik min lille dreng og jeg kunne ikke elske nogen anden højere end ham. Jeg ville ikke bytte nogen af dem for NOGET nu de er her.. glæden skal nok komme for dig også ♡

Prøv at gå igennem en halv graviditet som du så er nødt til at afbryde pga. kromosomfejl eller alvorlig misdannelse. Så kan jeg love dig for, du vil prise dig lykkelig for en sund og rask dreng nr. 2. Perspektiv!

Som en anden skriver, en pige er ingen garanti for hverken kjoler, heste eller mormor-titel. Pas på ikke at få forventninger til dine børn som de ikke kan lave op til!

amkjaer skriver:

Hejsa. 

 

Jeg havde det præcist som dig da jeg fandt ud af nr 2 var en dreng. jeg tudede i 2 uger over at jeg endnu en gang ikke en dag skulle være mormor... med mindre vi selvfølgelig prøver igen. 

Jeg tror ikke det var fordi jeg var ked af en dreng men jeg var ked af at miste muligheden for det var en pige så at sige. Hver gang det er en dreng ved man jo at når man ikke skal have uendelig mange børn så bliver chancen for at prøve mor-datter forhold mindre. 

MEN... jeg fik min lille dreng og jeg kunne ikke elske nogen anden højere end ham. Jeg ville ikke bytte nogen af dem for NOGET nu de er her.. glæden skal nok komme for dig også ♡

Tak det er lige der jeg har brug for at høre �� 

jeg syns ikke mindre om den lille dreng der er i maven nu, men det er det faktum at jeg skal forholde mig til at drømmen om en datter samtidig er slukket. For vi kommer ikke til at få flere børn. Rent praktiskhar vi ikke pladen eller økonomien til mere end de er vi nu har/får. Og det ville være endnu mere egoistisk at bringe flere børn  i verden og så bare bunke dem op på vores i forvejen små og få værelser kun for at håbe på der en af gangene kom en pige. 

Jeg vil jo uden tvivl også elske det lille liv der kommer, han er ikke mindre værd fordi han ikke er pige. Men det gør altså ondt at vide jeg aldrig får en datter og jeg håber at jeg snart kan komme over det så jeg i stedet kan glæde mig over min graviditet med en dreng.

Jeg vælger ikke at svare dem der er fordømmende. Det kan jeg ikke bruge til så meget nu. Men jeg forstår godt at vi har forskellige udgangspunkter og dermed forskellige holdninger og følelser omkring emnet.