Anonym skriver:
Hun har altid været sindsyg, hun er blevet misbrugt som barn og har en masse diagnoser, hendes anden søn er blevet tvangsfjernet, den eneste grund til at deres fælles søn ikke blev fjernet er fordi min mand tog ham med da han ja forlod hende for mig. Faren til hendes andet barn kørte hun ned for mange år siden, han overlevede men der mistede hun bare kørekortet. Fatter ikke hvorfor hun slipper så let fra alting, hun er ikke en køn pige så det kan ikke være det, hun er jo altid påvirket næsten, hun har heller ikke talegaverne i orden så det kan heller ikk være derfor.
Du må endelig ikke misforstå mig. Jeg forstår til fulde, at du må afsky hende og måske også ønske hende død og begravet. Og det er ikke for at agere naiv pladderhumanist og opfordre dig til lidt peace, love and understanding.
Men hun er jo, som du selv bekræfter, meget syg. At hun straks efter løsladelse fortsætter sin selvdestruktive kamp mod dig, viser jo, at hun er uden for rationel rækkevidde. Hun ødelægger jer, ja - men jo også sig selv. I den forstand er hun et offer - for sin baggrund, for sin ødelagte psyke, for sine uregerlige impulser. Kunne hun slippe jer, ville det ikke alene være en kolossal lettelse for jer, men også for hende selv - det er jo tragisk og spild af liv, at hun ikke kommer videre.
Så nej, det er næppe hendes udseende, der redder røven på hende, det har du da ret i - jeg håber dog heller ikke, at det i nogle tilfælde nogensinde sker. Men hun vil vel blive opfattet netop som et ressourcesvagt, dysfunktionelt offer for egen dårlige psyke. Hun er jo et trist tilfælde. Derfor støder det og forarger mig, at hun ikke i den grad bliver "taget hånd om" af psykiatrien. Hun skal afvænnes, hun skal have massiv, psykiatrisk hjælp - som hun næppe ville opfatte som hjælp. Det burde ikke være muligt, at hun havde samvær med sin søn uden opsyn, heller.
Er der ingen mulighed for at lave en underretning på sønnen vedr. hans samvær med moren og ad den vej få "nogens" øjne op for, at her er en kvinde med massivt behov for psykiatrisk behandling?