Vil have nr. 2

Anonym skriver:

Vi var kun fra hinanden i 2 dage hvor vi fandt ud af vi ikke kunne leve uden hinanden. Vi bor ikke hver for sig for at få tilskud men fordi det er det som passer på os...

Jeg ser som skrevet intet forkert I man vaelger sin egen form for familien, så længe det ikke går udover børnene.

Men npr jeg læser dine forskellige indlæg så mangler jeg dine overvejelser i forhold til det barn du allerede har og i forhold til det barn som du overvejer at få.

Hvad vil det gøre ved jeres fælles barn, hvis du gennemfører at få barn med en donor? Kan I så godt leve uden hinanden? Hvad hvis I igen finder ud af I ikke kan leve uden hinanden og du er gravid med donor, vil din kæreste så kunne gå id i rollen som far til det barn? Er du parat til at opgive ham for et barn? Ja undskyld men jeg sidder med tusind spørgsmål efter at have læst hele tråden og mon ikke også du selv ikke er hundrede procent afklaret, og ja så kan det godt være du bliver over 31 når du skal have et barn, men da heller end at opleve du sætter din famile i et kæmpe dilemma hvis fx du vælger donor, finder ud af du ikke kan leve uden din kæreste og han ikke er parat til at tage farrollen 100% fir donorbarnet - hold op det ville være synd for begge børn

SØS skriver:

Sikke en underlig holdning! Hvorfor pokker skal du partout have et barn før du fylder 31 år? Det MÅ dælme da være vigtigere at få styr på dit forhold og det barn du allerede har? 

Fordi 1. Min datter er 5 nu og vil ikke have fornlangt imellem dem og 2. Jeg skal bare ikke være ældre end 31. 

Og der er ikke noget at finde ud af. Hvis min kæreste ikke kan give mig den ene ting jeg ved jeg ikke kan undvære resten af mit liv så skal det bare ikke være os, så nemt er det...

Jeg har væren alene mor de første 4 år af min datters liv, så overlever nok at være alenemor til en med doner.

lineog4 skriver:

Jeg ser som skrevet intet forkert I man vaelger sin egen form for familien, så længe det ikke går udover børnene.

Men npr jeg læser dine forskellige indlæg så mangler jeg dine overvejelser i forhold til det barn du allerede har og i forhold til det barn som du overvejer at få.

Hvad vil det gøre ved jeres fælles barn, hvis du gennemfører at få barn med en donor? Kan I så godt leve uden hinanden? Hvad hvis I igen finder ud af I ikke kan leve uden hinanden og du er gravid med donor, vil din kæreste så kunne gå id i rollen som far til det barn? Er du parat til at opgive ham for et barn? Ja undskyld men jeg sidder med tusind spørgsmål efter at have læst hele tråden og mon ikke også du selv ikke er hundrede procent afklaret, og ja så kan det godt være du bliver over 31 når du skal have et barn, men da heller end at opleve du sætter din famile i et kæmpe dilemma hvis fx du vælger donor, finder ud af du ikke kan leve uden din kæreste og han ikke er parat til at tage farrollen 100% fir donorbarnet - hold op det ville være synd for begge børn

Går vi fra hinanden igen så det slut for altid, og det ved han.  og så det et venskab i stedet.

Min datter er sat 100% ind i alt og ønsker selv at blive storesøster. Har forklaret hende at man ikke behøver en mand for at få det man drømmer om, samt kommer hun til at være med 98% af vejen. Og det skader ikke de børn der allerede er til fordi mor vælger at få barn med doner. Så skulle mange af mine veninders børn have taget skade.

Jeg bliver steriliseret når jeg er 31 så der kommer ingen børn derefter og hvis jeg bliver gravid inden 31 så bliver jeg steriliseret efter fødslen.

Anonym skriver:

Går vi fra hinanden igen så det slut for altid, og det ved han.  og så det et venskab i stedet.

Min datter er sat 100% ind i alt og ønsker selv at blive storesøster. Har forklaret hende at man ikke behøver en mand for at få det man drømmer om, samt kommer hun til at være med 98% af vejen. Og det skader ikke de børn der allerede er til fordi mor vælger at få barn med doner. Så skulle mange af mine veninders børn have taget skade.

Jeg bliver steriliseret når jeg er 31 så der kommer ingen børn derefter og hvis jeg bliver gravid inden 31 så bliver jeg steriliseret efter fødslen.

Du må undskylde, men jeg bliver altså nødt til at spørge.. Hvad er der med 31? Hvad er grunden til der er en grænse lige der?

Kattha skriver:

Du må undskylde, men jeg bliver altså nødt til at spørge.. Hvad er der med 31? Hvad er grunden til der er en grænse lige der?

Det er bare mit max før var det 30.

Det fint andre får børn derefter, men det vil jeg bare ikke og har også hørt fra mange der var over 31 da de fik deres nr. 2 og de ville ønske de havde fået dem senest som 31 årig.

Anonym skriver:

Fordi 1. Min datter er 5 nu og vil ikke have fornlangt imellem dem og 2. Jeg skal bare ikke være ældre end 31. 

Og der er ikke noget at finde ud af. Hvis min kæreste ikke kan give mig den ene ting jeg ved jeg ikke kan undvære resten af mit liv så skal det bare ikke være os, så nemt er det...

 

Jeg har væren alene mor de første 4 år af min datters liv, så overlever nok at være alenemor til en med doner.

 

Har du overvejet, hvordan det vil være for et barn at se sin storesøster skulle være sammen med sin far, hygge med ham, være på weekend hos ham osv., mens han/hun kun har mor og aldrig skal opleve det samme? Jeg synes, dine tanker går meget på, hvad DU vil "have ud af" et barn, men har du også tænkt på, hvad BARNETS tarv er? 

Jeg er ikke som sådan imod donorbørn af selvvalgte enlige mødre, men jeg synes, man skylder sine børn ikke bevidst at sætte dem i en situation, hvor deres forhold afviger så meget fra hinanden, at det giver grobund for misundelse. Og så synes jeg, det burde være vigtigere at lade tidspunktet for et barns fødsel afhænge af, hvornår man har de bedst tænkelige forhold at tilbyde det end af, hvad man på et eller tidspunkt har truffet af fjollede "regler" om, hvor gammel man selv vil være, når man får det. 

Din datter bliver nok ikke en dårligere storesøster af, at der bliver flere år imellem dem. Din familieplanlægning synes at handle om ret uvæsentlige principper - ikke af, hvad et evt. barn vil trives bedst tænkeligt i. 

Anonym skriver:

Går vi fra hinanden igen så det slut for altid, og det ved han.  og så det et venskab i stedet.

Min datter er sat 100% ind i alt og ønsker selv at blive storesøster. Har forklaret hende at man ikke behøver en mand for at få det man drømmer om, samt kommer hun til at være med 98% af vejen. Og det skader ikke de børn der allerede er til fordi mor vælger at få barn med doner. Så skulle mange af mine veninders børn have taget skade.

Jeg bliver steriliseret når jeg er 31 så der kommer ingen børn derefter og hvis jeg bliver gravid inden 31 så bliver jeg steriliseret efter fødslen.

Stop lige - har du sat en 5-årig ind i dine overvejelser og fortalt hende, at hvis hendes far ikke vil have et barn mere med dig, så skal I ikke længere være kærester, og så får du et barn "selv"?? Det er da ikke noget, sådan en lille pige skal involveres i. 

Ja, hun ønsker at blive storesøster. Hun ønsker sig måske også en pony og et prinsesseslot at bo i, men hun aner jo ikke, hvad det vil sige, og hendes ønsker kan da aldrig blive et argument for, hvad du gør. 

Mor og meget mere skriver:

Stop lige - har du sat en 5-årig ind i dine overvejelser og fortalt hende, at hvis hendes far ikke vil have et barn mere med dig, så skal I ikke længere være kærester, og så får du et barn "selv"?? Det er da ikke noget, sådan en lille pige skal involveres i. 

Ja, hun ønsker at blive storesøster. Hun ønsker sig måske også en pony og et prinsesseslot at bo i, men hun aner jo ikke, hvad det vil sige, og hendes ønsker kan da aldrig blive et argument for, hvad du gør. 

Jeg er SÅ enig! Det virker dybt forskruet 

Anonym skriver:

Det er bare mit max før var det 30.

Det fint andre får børn derefter, men det vil jeg bare ikke og har også hørt fra mange der var over 31 da de fik deres nr. 2 og de ville ønske de havde fået dem senest som 31 årig.

Okay, jeg sidder vist stadig og ligner et spørgsmålstegn lidt, for kan overhovedet ikke sætte mig ind i det med 31..

Men vil give nogle af de andre ret. Det at involvere sådan en lille pige i de her stor livsændrende valg, som hun ikke forstår konsekvenserne af, er måske ikke så smart.. Når hun har følelsen af at være med i det, at hun deltager, så kan hun også nemt få følelsen af ansvar, for hvad end der kan ske.. Også engang i fremtiden. Noget som helst negativt omkring dit valg - mor og far gik fra hinanden, mor blev syg under graviditeten/fødselsdepression, lillebror/søster stjæler mors opmærksomhed og så videre, nu skal i flytte.. hvad ved jeg.. så vil hun måske også føle det er hendes skyld, for hun ville også..

Det at have en alenemor, der inkluderer en i "voksne ting" er ikke altid så fedt, kan jeg sige af egen erfaring.

Du virker meget sikker på dit valg, og måske også på hvordan livet vil komme til at se ud. Men alder er jo ikke en af de vigtige faktorer her i livet at planlægge sin fremtid ud fra. Og der er altså også en masse der vil sige det er super fedt at få et barn efter 31, at finde ny og endnu større kærlighed og lykke, man måske ikke regnede med 

Anonym skriver:

Går vi fra hinanden igen så det slut for altid, og det ved han.  og så det et venskab i stedet.

Min datter er sat 100% ind i alt og ønsker selv at blive storesøster. Har forklaret hende at man ikke behøver en mand for at få det man drømmer om, samt kommer hun til at være med 98% af vejen. Og det skader ikke de børn der allerede er til fordi mor vælger at få barn med doner. Så skulle mange af mine veninders børn have taget skade.

Jeg bliver steriliseret når jeg er 31 så der kommer ingen børn derefter og hvis jeg bliver gravid inden 31 så bliver jeg steriliseret efter fødslen.

Jeg tror aldrig jeg kommer til at forstå den med 31, men det er jo nok også fordi jeg har fået 3 børn efter jeg blev 31, og et før og der er ingen forskel (altså udover jeg mistede det ene men det havde intet med min alder at gøre). Men vi er jo alle forskellige og hvis det er sådan du tænker, så er det sådan du tænker.

jeg siger ikke er barn tager skade af at få en søskende der er donorbarn, jeg siger der er meget lidt overvejelser om dit barn og dine kommende børn i dine indlæg, det handler primært om dit behov for endnu et barn og den magisk grænse med 31. 

Dit barn vil jo opleve en ændring hvsi du får et donorbarn,mfor mor og far vil ophøre med at være kærester, måske vil far få en ny familie med en bonusmor og halvsøskende - det tager dit barn ikke skade af, men det er en forandring. Dit barn vil også opleve en forandring i forhold til dit barn bliver storesøster, vil opleve ikke at have mor alene og endda måske være ude i en 10/4 ordning hvor hun skal være væk fra dig. Nej hun vil ikke tage skade, men livet vil ændre sig på mang punkter både til det gode og til det dårlige .

jeg er meget forundret over din datter er involveret i overvejelserne omkring at du skal have et barn, og håber det mere er skrevet fordi du troede jeg skrev din datter ville blive skadet. For en 5 årig eller en 15 årig for den sags skyld, skal ikke involveres i forældres ønsker om at lave en baby, om hvorvidt det skal være med far eller med donor.