Anonym skriver:
Prøver lige formulere anderledes. Det andet blev lidt rodet.
Jeg forstår ikke at man kan være ligeglad med sine børn. Hun har jo sagt hun ikke vil ha mig eller min søn i hendes liv. Hun har fået min søster med på vognen, så jeg har aldrig set min 4 årig niece. HVORFOR sætter man børn i verden man ikke vil ha? Hun har jo altid været sådan.
Det er den tanke jeg ikke kan slippe, nok ikke så meget savnet til hende for jec aner ikke hvem hun er. Men mere HVORFOR. Og hva har jeg gjort ???
Du har sandsynligvis ikke gjort noget. Hold op med at forvente at hun opfører sig, som du vil forvente, og lad være med at tage ansvar for hendes opførsel. HUN vælger dig fra, og det er HENDES valg - det kan du ikke styre, uanset for urimeligt du føler det er, og hvor meget du ønsker en forklaring. Hvad du KAN styre, er hvordan DU vælger at reagere på det.
Hvorfor vil du give så meget magt over dig selv, dit liv og dit velbefindende, til en person, der så tydeligt ikke fortjener det?
Hvordan hun behandler dig, har nok ikke ret meget med dig at gøre, men siger mere om hvordan hun er, og hvordan hun har det. Lad være med at lade hende fastholde dig i fortiden. Kig på din datter og jeres lille familie og kig fremad.
Anmeld
Citér