Anonymor skriver:
Kæmpe knus til dig, super sejt du har opsøgt en psykolog!
Først vil jeg sige, at der helt normalt at være træt efter besøg hos psykolog. Man lukker jo op for nogle ting, som ofte er svære at tale om, og det er en time, hvor man er 100% i fokus. Det skal ikke skræmme dig væk - Jeg vil nærmere sige, at det er tegn på, at der sker noget vigtigt i terapien.
Dernæst vil jeg sige, at du må endelig ikke forvente en forandring efter 4 samtaler! Som jeg forstår på dig og dine tidligere tråde, så har du nogle dybt forankrede ting du kæmper med, og den slags dybe sår kan for nogen tage år at hele. Jeg tror, at det er vigtigt, at du tager en samtale med din terapeut og forventningsafstemmer. Det er jo også vigtigt, at din terapeut hjælper med at sætte ord på "prognoserne" - Og hjælper dig med et realitetscheck. En psykolog er desværre ikke en tryllekunstner, heling tager tid, og det er en process som kun kan fremskyndes (men ikke til turbofart) med din hjælp: Jo mere du investerer dig i terapien, jo mere vil det hjælpe. Terapeuten skal jo hjælpe dig med at facilitere bedring - Hjælpe dig med at hjælpe dig selv. Det betyder også, at det ikke er terapeutens job at løse de ting du kæmper med, det er dig selv. Terapeuten kan støtte dig og give dig redskaber.
I forhold til smerterne, så tænker jeg også at det - som en anden skriver - er psykosomatisk. Det er ikke unormalt at mærke fysiske symptomer, når man kommer i kontakt med nogle ting, som er psykisk smertefulde. Det er helt vildt skræmmende, det forstår jeg godt. Men jeg håber virkelig ikke, at du vil lade det afholde dig fra at fortsætte din terapi, for desværre skal det ofte blive værre, før det bliver bedre.
Det skyldes, at der er nogle ting indeni dig, som du måske indtil videre har undgået at forholde dig til. Nu åbner din terapeut og dig så at sige op for pandoras æske. Og det bliver smertefuldt - Du vil nok opleve, at du dykker længere ned i hullet. Men det betyder ikke, at terapien ikke virker! Det kan ikke blive bedre, med mindre du tillader dig selv at mærke de ting, du ikke har forholdt dig til, det kan ikke blive bedre med mindre du arbejder med de ting, der tynger. Det hul, som du pt. mærker du dykker ned i, det bliver bedre med tiden, når du lige så stille får bearbejdet disse emner. Men du kan desværre ikke undgå, at det føles som om, at det går ned af bakke i et stykke tid. Det er desværre helt normalt - Gid sådan en proces kunne klares smertefrit, men det kan den ikke 
Slutteligt i forhold til en andens anbefaling om at skifte terapeut. Det er jeg ikke nødvendigvis enig i, hvis du - som du skriver - generelt har problemer med tillid. For du vil nok opleve, at du har svært ved at stole 100% på en anden terapeut også. Men det er vigtigt, at du fortæller din terapeut om de ting, som du skriver her. Får sat ord på, at du er bange for, om det er det rigtige, få sat ord på dine symptomer. Det er hans job at forklare dig, hvordan tingene hænger sammen og normalisere tingene for dig. Men det kan han kun, hvis du sætter ord på det. Hvis han er dygtig og professionel, vil han ikke opfatte det negativt, at du sætter ord på din bekymring, men snarere bruge det som et redskab i jeres videre terapi.
Baseret på din træthed, dine fysiske symptomer og den smerte du mærker, så lyder det på mig som om, at i er på vej det rigtige sted hen. Det lyder helt sikkert ulogisk at det, der gør ondt og er ubehageligt er rigtigt, men hvis du havde det fint og ikke mærkede noget, så ville det jo betyde, at du og din terapeut ikke havde fået taget fat i nogle af de vigtige emner.
Tal med ham - Forhåbentlig kan han også give dig nogle redskaber til at udholde alt det ubehag, du oplever nu.
Du er stærk og modig, stor respekt for at du arbejder med dig selv!
