Hvordan lever i?

Ser du noget som helst i ham som gør at du tror at han vil ændre sig, hvis du stillede ham stolen for døren? Altså forlangte at han gik ned i tid (jeg er med på at landmænd arbejder meget, men alligevel), eller at han fik hjælp til at ordne udhusene en gang for alle, så han ikke skulle gå og makke i det? At han virkelig begyndte at deltage i familielivet? At han gav dig bare en enkel aften om ugen hvor du kan gå for dig selv, tage til zumba, på cafe osv.

Jeg ved du har prøvet, men jeg synes efterhånden at det lyder til at du er der hvor at det er lige nu - eller aldrig mere. 

 

For 9 år siden købte vi det her nedlagte landbrug, HANS drømmeejendom, og jeg har flere gange gennem årene sagt, at jeg ikke vil blive gammel her 

Har spurgt han flere gange, sådan lidt halv alvorligt, hva der skete, hvis jeg en dag sagde, at jeg ikke vil bo her længere, hvortil han svarede: 


Så må du jo flytte, men det bliver uden mig"

(Han glemmer dog bare, at han ikke har råd til, at sidde her selv!)

Anonym skriver:

For 9 år siden købte vi det her nedlagte landbrug, HANS drømmeejendom, og jeg har flere gange gennem årene sagt, at jeg ikke vil blive gammel her 

Har spurgt han flere gange, sådan lidt halv alvorligt, hva der skete, hvis jeg en dag sagde, at jeg ikke vil bo her længere, hvortil han svarede: 


Så må du jo flytte, men det bliver uden mig"

(Han glemmer dog bare, at han ikke har råd til, at sidde her selv!)

Det er HANS drøm, ikke din. Man giver sig langt for den man elsker og det har du også gjort i 9 år, mon ikke det var tid at han viste lidt den anden vej? 

Hvordan er jeres forhold ellers? Er der romantik, kys, kram og nærhed? Viser han at han vil dig?

Anonym skriver:

Det er HANS drøm, ikke din. Man giver sig langt for den man elsker og det har du også gjort i 9 år, mon ikke det var tid at han viste lidt den anden vej? 

Hvordan er jeres forhold ellers? Er der romantik, kys, kram og nærhed? Viser han at han vil dig?

Han kysser mig altid, når han kommer ind i seng, og når han kommer hjem osv, inden han render ud igen 
Han siger også ofte, at han elsker mig, at jeg er dejlig, osv

Hver lørdag morgen (hvis den ikke allerede kommer fredag aften), spørger han; 

"Nå, hva har I så af planer i weekenden?"

Svare jeg så med, at vi kører på stranden, legeland, legeplads, what ever, også om han vil med kommer der altid det samme svar, 

"jooo, det vil jeg jo egentlig gerne, men så når jeg jo ikke noget herhjemme"


Jeg er efterhpnden holdt med at spørge ham, og de to store på 4,5 og 6 siger altid; 

"Og far skal jo ik med" 

Anonym skriver:

Han kysser mig altid, når han kommer ind i seng, og når han kommer hjem osv, inden han render ud igen 
Han siger også ofte, at han elsker mig, at jeg er dejlig, osv

Hver lørdag morgen (hvis den ikke allerede kommer fredag aften), spørger han; 

"Nå, hva har I så af planer i weekenden?"

Svare jeg så med, at vi kører på stranden, legeland, legeplads, what ever, også om han vil med kommer der altid det samme svar, 

"jooo, det vil jeg jo egentlig gerne, men så når jeg jo ikke noget herhjemme"


Jeg er efterhpnden holdt med at spørge ham, og de to store på 4,5 og 6 siger altid; 

"Og far skal jo ik med" 

Åh hvor er det synd for jeres unger  

Forstår slet ikke hvordan han kan prioritere på den måde! 

I min verden lyder det helt absurd at man kan leve på den måde (altså din mand). Jeg kender familier hvor manden også er meget ego, men han prioritere alligevel familien indimellem og ikke mindst i hverdagen (generelt bare mere og mere efter børnene er blevet ældre). Men det synes jeg var slemt og det er da ingenting ift. hvordan din mand er.

Kæmpe kram!

Jeg ved ikke hvad du skal gøre, men ift. overskriften, så ligger det så fjernt, jeres måde at leve på, ift. hvordan vi lever herhjemme.

Hej med dig

pyyyy, det lyder udfordrende.... Inderst inde er det jo kun dig selv, der ved hvad løsningen må være, men for mig at se, er der 3 scenarier..

1: du bliver og acceptere tingenes tilstand

2: du giver ham et ultimatum, han skal selvfølgelig ikke bare rette ind til højre, men det må være muligt at indgå et kompromis - ultimatummet består af en dato - inden da skal tingene kører bedst muligt og selvfølgelig blive ved med det - at han udviser forståelse i 3 dage er jo ikke godt nok. Være tydelig og vedholdende, men selvfølge ordentlig i din dialog

3: du flytter og tager børnenemed d - de ser ham jo nærmest ikke alligevel, at han ikke kan blive på drømmegården, kan aldrig blive dit problem

jeg ville vælge 3'eren, kunne aldrig leve med en mand hvis værdier var så forskellig fra mine - slet ikke med børn... Men hvad der ville være løsningen for mig, er det jo ikke nødvendigvis for dig..

jeg synes det lyder rigtig træls for dig, og jeg håber du kommer frem til noget -Du har kun et liv, og det skal leves. Man giver og tager i et forhold, det går op og ned, det lyder bare som om det går en vej for dig..... Tænk dig godt om... 

Anonym skriver:

Vi har været sammen i snart 12 år, været gift i 5 år og har 4 små, ALT for skønne børn sammen

Vi bor på en nedlagt gård og manden arbejder ca 70 timer om ugen

Dvs. han er kørt når børnene og jeg står op, og kommer ofte først hjem, når de er puttet igen. 
Jeg aflevere alle 4 børn, kører på arbejde, henter dem igen, kører hjem, ordner hus, vasketøj, aftensmad, madpakker, skoletaske, børnehavetaske, dagplejetasker osv. hver dag. 

Han har fri hver weekend, men er SÅ dårlig til at prioretere os, fordi der er så meget "han gerne vil nå" hvad enten der er at makke i en gammel traktor eller at renovere på en af udebygningerne. 

Tror han har været med på 2 udflugter (i de snart 7 år, vi har haft børn), ellers er det bare børnene og jeg der er afsted i Djurs sommerland, Tivoli, klatreparker, ferier, sommerhuse, Lalandia, stranden, osv. osv. 

Når han så endelig kommer hjem, kommer han li ind forbi huset og siger hej, også går han ellers ud igen og makker i værkstedet 

Jeg sidder alene 6 ud af 7 dage og går derfor også altid i seng alene, føler mig et eller sted fanget, for jeg kan jo ikke bare gå? Børnene sover, og huset skal jo os ordnes og der er en dag igen imorgen… 

I og med han arbejder meget, tager han heller ikke børnene, hvis de er natteravne, det er mig og altid mig, også selvom jeg har et 40 timers job 

Jeg har aldrig følt mig SÅ alene som jeg gør pt…… 

Vi har før talt om, at jeg ikke vil være alene i et ægteskab, men vi ender altid det samme sted…. .

min kæreste og jeg har været sammen i 3½ år og har en dejlig datter på 26 mdr. Jeg har desuden en søn på 8 år fra et tidligere forhold der kommer hos os hveranden weekend.

Vi bor hjemme hos min svigermor, og har gjort det i de sidste to år, men for snart tre måneder siden flyttede min kæreste til København pga. arbejde og jeg følger efter med vores datter når vi har fået en lejlighed. Han kommer dog hjem hver weekend.

 

Jeg synes selv at det er hårdt at stå "alene" med min datter i hverdagen, så jeg tør næsten ikke tænke på hvor hårdt det må være for dig med fire børn... 

Jeg får en knude i maven. Tænker det må være frygteligt at være så alene i et parforhold!

Havde simpelthen ikke holdt det ud. Ville også have enormt svært ved at min mand ikke havde lyst til, at deltage i børnenes aktiviteter. 

Sender dig et stort kram 

Jeg er hjemmegaende med 1 barn, han gaar i pre-k (vi bor ikke i danmark) 2-3 gange om ugen, jeg staar for alt i huset og vedroende boern. Hver soendag er vi paa stranden og ellers er der ikke saa meget faelles maaske i kunne lave lign. Aftale? At en gang om ugen laver i noget sammen? Min mand er karrier mand med med stort K saa han arbejder fra 7/8- 19/?? Hverdag, jeg ses med veninder, shopper, har pool/playdates osv. Saa groft sagt har jeg skabt et liv uden ham

puhaa det må være hårdt! kan slet ikke forestille mig at være i dit sted. Du må være hel udkørt når dagen er omme. 

Har du spurgt din mand om han selv er tilfreds med sin indsats overfor sine børn og dig? Han interessere sig jo slet ikke for fællesskabet i jeres lille familie og det lider dine børn under. Dine børn spørg efter ham, men han prioritere anderledes. Han sårer og skuffer dem og dig. 

Jeg ville ikke kunne leve under de forhold du gør. 

Kunne du ikke spørge ham om han havde lyst til at planlægge hvad I skulle finde på at lave næste søndag? Fortæl ham direkte at han mangler i hverdagen. Du kunne ligeså godt bo i en lejlighed indeni byen, også aftale at han kunne forbi når han havde tid og overskud til jer fordi så ville I nok se ham oftere.

Jeg sender dig et kæmpe knus. Pøj pøj med det

Nu er du ik helt fanget når ungerne er lagt. Du kan ho køre. Giv dig selv lov til at køre. Køb on nødvendigt 4 baby alarmer og giv ham dem ud i værkstedet. 

Kan godt se det er en vildt struktureret og du lidt befinder dig godt i det. 

Nogle gange skal der bestilles 4 måneder i forvejen ferie eller ophold hvor han får tid og dato. Også mp han sørger for at få fri. Hans job minder lidt om dem hvor man kunne bruge 100 timer om man ville. Men så må han få det ind med skeer når du har købt og betalt.