Min mand finder mig ikke tiltrækkende mere...

Kære Læsere.

Min mand og jeg havde en diskussion for nogen mdr siden, hvor vi fik sagt nogen lidt hårde men ærlige ting til hinanden. Under Graviditeten tog jeg 25 kg og mangler ( Nu her et år efter) at smide 12 kg. 

Min mand sagde at han ikke fandt min krop tiltrækkende længere, specielt væmmes han ved min mave ( jeg har masser af løs, rynket hud ). Jeg har forsøgt at spise sundt samt motionere men det går altid i vasken, enten fordi jeg ikke har mere energi eller fordi vi er blevet ramt af sygdom. Lige nu forsøger jeg ikke at tabe de sidste 12 kg.. Jeg har lovet mig selv at begynde med motion og sundere livsstil, når mit barn starter i vuggestue om 2 mdr.  Jeg var en str. 36-38 før graviditet ( vejede 55-56 kg) og er nu str. 40 ( vejer 67 kg). 

Han lægger ikke op til sex, vi har det sjældent efterhånden og det er for det meste kun når jeg lægger op til det. Derfor har jeg bevidst valgt ikke at lægge op til det det sidste stykke tid, fordi jeg har brug for at han har lyst til mig. Men for hver dag der går, får jeg bare alle mulige triste tanker. / han kunne aldrig finde på at være utro.

Han har sovet indeni et andet værelse det sidste stykke tid, for ikk at vække min datter og jeg om morgenen når hans alarm ringer. Han siger også at han sover bedre der ( min datter sover i vores seng), da vores datter bevæger sig for meget om natten hvilket forstyrrer hans nattesøvn. Jeg er faktisk bare rigtig ked af det. Jeg savner ham hel vildt, savner at mærke hans glæde ved mig. 

Når han kommer hjem fra arbejde, glemmer han tit at kysse mig goddag men kysser vores dejlige datter. Jeg i talesætter det, også får jeg oftest bare sådan et kindkys agtig. 

Min mand har aldrig været god til at vise/tale om følelser, han siger sjældent at han elsker mig.

Vi har talt om tingene, også ændre han sig nogen dage men så er vi tilbage hvor vi startet. Jeg elsker ham hel vildt, og jeg finder ham hel vildt tiltrækkende men det knuser mig ikke at blive gengældt. Vi har været sammen 6,5 år. Vi er begge tæt på de 30 år.  

Jeg har lyst til at rejse væk med min datter et stykke tid, for at han så skal savne mig. Men frygter han kun vil savner vores pige. 

Der lyder som om at der er gået hverdag i den.

Jeg ville overveje om din datter ikke kan sove i egen seng. Så I kan måske få noget intimitet tilbage. Herudover ville jeg prøve at lave nogle simple maveøvelser om dagen for at få strammet musklerne samtidigt med dit vægttab. Det behøver ikke at tage lang tid. Og holde fast i den sunde mad. Men taber sjældent 12 kg bare gennem kost. Hvis du kan få det ind kan du måske løbe nogle ture. Jeg ved ikke hvor meget du gør ud af dig selv - men man kan sagtens se sexet ud selv om man vejer 12 kg mere. Lidt sminke og frækt tøj...

Hvad med at få datteren passet og gøre jer selv lækre og tage på en kærestetur - kroophold, spaophold eller noget. Du kan også købe en kærestekalender hvor man "tvinges" tilbage til at kigge på hinanden og huske hvad det var man forelskede sig i.

Kære Ts ja jeg synes jo så bare, at din mand skal have et spark bag i, hvad bilder han sig ind?  Du har båret og født hans barn og vejer come on sølle 67 kg. Ja du har været en lille en, men det er altså ikke givet, at du kommer til at skrue dig ned i en str 36 igen. 

Jeg væmmes ved, at han kan kan finde på at sige, at han væmmes ved din mave og din krop. Han må komme over det. 

Jeg foreslår, at I tager til Lalandia eller stranden eller babysvømning og kigger jer lidt omkring, så vil han nok se, at sådan ser mødre ud og opdage at dine 12 ekstra kilo er ingenting.

PS det tager to år før alting er på plads igen efter graviditet og fødsel. Så alting kan ikke klares ned træning.

SofiaMik skriver:

Kære Ts ja jeg synes jo så bare, at din mand skal have et spark bag i, hvad bilder han sig ind?  Du har båret og født hans barn og vejer come on sølle 67 kg. Ja du har været en lille en, men det er altså ikke givet, at du kommer til at skrue dig ned i en str 36 igen. 

Jeg væmmes ved, at han kan kan finde på at sige, at han væmmes ved din mave og din krop. Han må komme over det. 

Jeg foreslår, at I tager til Lalandia eller stranden eller babysvømning og kigger jer lidt omkring, så vil han nok se, at sådan ser mødre ud og opdage at dine 12 ekstra kilo er ingenting.

PS det tager to år før alting er på plads igen efter graviditet og fødsel. Så alting kan ikke klares ned træning.

To år?! . Hvordan kan det være?

Jeg springer med på vognen - hvor vover han, at være så utaknemmelig? Dels er du på INGEN måder voldsomt overvægtig - dels er der da en rigtig god grund til at din krop har forandret sig?

Dermed ikke sagt at du ikke gerne må ønske forandring, eller ville tabe dig - og at begge parter i et forholde skal tage ansvar for romantikken - men at vende skylden indad fordi et eller andet mandebarn ikke har forstået at kvindekroppen nogle gange slides på af en graviditet, det synes jeg er grænseoverskridende. Hvor er hans eget ansvar for at fyre op under "flammen"? 

Man mistet ikke lyst og kærlighed i et forhold på det grundlag, er min påstand. Man står sammen igennem det at stifte familie - med eller uden ekstra polstring på sidebenene. Hvis han nu tog list ekstra på under fx en skade/sygdom, skulle du også fortælle ham at du fandt ham klam og utiltalende? Hvor pokker er solidariteten i forholdet så henne?

Jeg gider slet ikke udtale mig om din mands udtalelser - nu siger du i begge fik sagt nogle lidt hårde ting til hinanden, og jeg vil da bestemt give dig ret i at hans udtalelser er barske...

Men i forhold til hvis du gerne vil tabe dig, så gør mig en tjeneste og prøv at finde Workout Pedersen, enten på Facebook eller Google. Hun er FANTASTISK. Hendes træningsprogrammer er billige, og de er skabt til at kunne laves på stuegulv. Der er også billeder af hendes kunders forandringer, og det er virkelig motiverende. Og så er hun bare i sig selv sådan et motiverende og inspirerende menneske der selv har stået med løs hud og strækmærker, født 4 børn og er så flot i dag 

Ville bare lige anbefale hende - hun kan med garanti hjælpe dig! 

I fik sagt nogle hårde ord til hinanden, og det kan ske i kampens hede. 

Nu skriver du kun hvad han sagde til dig, og ingen tvivl, det er ikke okay at sige sådan til sin kæreste! 

Men jeg synes også, at I begge bærer et ansvar for at få jeres forhold til at køre. 

Det nytter ikke noget at I ikke sover i samme seng. Det skaber kun en større afstand i mellem jer, og det medvirker jo heller ikke ligefrem at der kommer gang i jeres sexliv.

enten må jeres datter sove i sin egen seng ved siden af jeres seng, eller også må I alle tre sove i samme seng.

Du skriver, at du ikke har energi til at spise sundt og motionere efter lidt tid,  og nu har din mand fået en masse høvl i denne tråd for at have prøvet at sparke dig i gang med lidt hårde ord. 

Men han forelskede sig jo i dig, som den du var og så ud. 

Hvis han er vant til at have en kæreste som er rigtig slank, plejer sig selv og spiser sundt, så synes jeg egentlig ikke det kan forventes at han pludselig skal tænde på noget helt andet? 

Du bærer da også et ansvar. Tænk hvis han pludselig tog en masse på, og ikke ville pleje sig selv længere. Ville du så føle dig lige tiltrukket?

det er så vigtigt at holde liv i gnisten i et forhold.. Især når der kommer småfolk til, for det slider altså. 

I er vist inde i en rigtig ond cirkel, så mit bedste råd vil være at I begge sætter jer ned og får en snak om hvad der skal ske.. 

Men jeg vil klart anbefale at I sover i samme seng, og at I generelt lever sundt og aktivt. Det vil også give dig meget mere energi!

Jeg går ud fra, at I spiser det samme til aftensmad, så jeg ville nok bare starte med at udskifte Hvidt brød, pasta og kartofler med lækre salater i stedet til dig, og så gå power walk med barnevognen eller klapvognen.

http://www.mama.dk/mor/krop-og-sjael/mors-krop-set-med-fars-oejne

Sådan burde han tænke 

Kære Læsere.

Min mand og jeg havde en diskussion for nogen mdr siden, hvor vi fik sagt nogen lidt hårde men ærlige ting til hinanden. Under Graviditeten tog jeg 25 kg og mangler ( Nu her et år efter) at smide 12 kg. 

Min mand sagde at han ikke fandt min krop tiltrækkende længere, specielt væmmes han ved min mave ( jeg har masser af løs, rynket hud ). Jeg har forsøgt at spise sundt samt motionere men det går altid i vasken, enten fordi jeg ikke har mere energi eller fordi vi er blevet ramt af sygdom. Lige nu forsøger jeg ikke at tabe de sidste 12 kg.. Jeg har lovet mig selv at begynde med motion og sundere livsstil, når mit barn starter i vuggestue om 2 mdr.  Jeg var en str. 36-38 før graviditet ( vejede 55-56 kg) og er nu str. 40 ( vejer 67 kg). 

Han lægger ikke op til sex, vi har det sjældent efterhånden og det er for det meste kun når jeg lægger op til det. Derfor har jeg bevidst valgt ikke at lægge op til det det sidste stykke tid, fordi jeg har brug for at han har lyst til mig. Men for hver dag der går, får jeg bare alle mulige triste tanker. / han kunne aldrig finde på at være utro.

Han har sovet indeni et andet værelse det sidste stykke tid, for ikk at vække min datter og jeg om morgenen når hans alarm ringer. Han siger også at han sover bedre der ( min datter sover i vores seng), da vores datter bevæger sig for meget om natten hvilket forstyrrer hans nattesøvn. Jeg er faktisk bare rigtig ked af det. Jeg savner ham hel vildt, savner at mærke hans glæde ved mig. 

Når han kommer hjem fra arbejde, glemmer han tit at kysse mig goddag men kysser vores dejlige datter. Jeg i talesætter det, også får jeg oftest bare sådan et kindkys agtig. 

Min mand har aldrig været god til at vise/tale om følelser, han siger sjældent at han elsker mig.

Vi har talt om tingene, også ændre han sig nogen dage men så er vi tilbage hvor vi startet. Jeg elsker ham hel vildt, og jeg finder ham hel vildt tiltrækkende men det knuser mig ikke at blive gengældt. Vi har været sammen 6,5 år. Vi er begge tæt på de 30 år.  

Jeg har lyst til at rejse væk med min datter et stykke tid, for at han så skal savne mig. Men frygter han kun vil savner vores pige. 

 

 

Nu begynder folk i tråden at slå din mand i hovedet, og jeg tænker ikke at der kommer noget godt ud af det. Han kan ikke gøre for at han har det som han har det - og i det mindste har han været ærlig.

Men, hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg ikke at problemet ligger i de 12 kilo. Så meget er 12 kilo heller ikke. Det er et kæmpe pres på et parforhold at få et barn, det slider på kærligheden og intimiteten. Ikke pga 12 kilo, men pga en masse forskellige livsomstændigheder.

Hvis din mand så i forvejen er en type der har svært ved at vise følelser, så vil den nemme løsning i hans situation være at stikke hovedet i busken og ikke kæmpe for sagen.

Jeg ville også prøve at se om jeres datter ikke kan sove i egen seng - eller på eget værelse. Jeg tror at I har brug for nogle konkrete tiltag for at "tvinge" intimiteten ind i hverdagen igen.

Lad være med at tage den på dine skuldre og tro at de 12 kilo vil kunne ændre alt. Der ligger et større arbejde foran jer (begge to) end blot en slankekur.

Er helt enig i, at I må begynde at sove i samme seng.

Men måske skal du fokusere mindre på om han finder dig tiltrækkende, og i stedet om Du selv synes du er tiltrækkende. Prøv at arbejde med at elske dig selv, pleje og passe dig selv, så du synes du er mega lækker og sexet. Så kommer selvtilliden og gnisten i øjnene, og det kan kompensere for endnu mere overvægt. Og det kan din mand heller ikke lade være med at lægge mærke til. 

Begynd at arbejde med dig selv for din egen skyld, og læg ham lidt til side, så at sige. En anden skrev om Workoutopedersen på Facebook - hun er værd at kigge på. Har selv hendes mave program, og det hjælper og giver mere selvtillid. De sidste par uger har jeg forsøgt mig med lchf diæt/livsstil. Tjek det ud, det er ikke så svært, og handler faktisk om ikke at sulte, men spise ordentligt, bare med omtanke. Har tabt mig 4kg på 14 dage, udelukkende ved at sidde eller ligge ned hele dagen med min bærbar - begyndte på lchf mens jeg læste til eksamen Madbanditten er en inspirerende hjemmeside omkring det.

Håber du beslutter dig for alvor at komme i gang, for din egen skyld. Så lang er livet heller ikke -det er nu vi skal nyde vores relative ungdom, tage en lækker kjole på og lidt hæle, og synes vi er smukke og dejlige