At undvære sit barn for første gang

Anonym skriver:

Når tidsfornemmelse er så dårlig hos et lille barn så kan det jo være det kun virker som om de er væk i en uge.

Og ps. Det skinner tydeligt igennem at du sket slet ikke kan rumme sådan en tanke for dit eget barn 

Stå dog ved dig mening og lad være med at være anonym (: Og så kan det være at vi kan have en saglig debat. 

migxher skriver:

Stå dog ved dig mening og lad være med at være anonym (: Og så kan det være at vi kan have en saglig debat. 

Hvilken forskel ville det gøre ?

Anonym skriver:

Hvilken forskel ville det gøre ?

At jeg nok rent faktisk kunne tage dit svar en smule seriøst 

Ej pyha så længe ville jeg slet ik kunne undvære mine i den alder. Men jeg er hundrede procent sikker på at dit barn ikke glemmer dig. En måned er lang tid. Men han hygger sig med sin far. Mine børns far ville sagtens kunne ta børnene en måned uden problemer. Ja altså udover at jeg ville savne dem forfærdeligt. Men tænk på hvor fedt det blir for barnet bare at ha kvalitetstid med far, og hygge sig og opleve en masse, måske vil han ikke kunne huske det, men billederne fra en rejse med far fra da man var lille vil da være guld værd om et par år. 

Uha jeg vil ikke kunne undvære mit barn og slet ikke kunne tør det. Min mand rejser selv alene til udlande for at se hans forældre og søskende , jeg siger nej tak til at mit barn rejser alene med sin far. Her tænker jeg det jo altid mig der giver ham mad, bade ham, og  sove med ham, alt mulig så jeg tør næste ikke hans fars mor skal kunne hjælpe ham. Jeg kan bedst selv lide at jeg har ansvar for mit barn og her kun mig der må bade ham vaske ham og alt mulig. 

Men vi er alle sammen forskellig. 

M &.I skriver:

Uha jeg vil ikke kunne undvære mit barn og slet ikke kunne tør det. Min mand rejser selv alene til udlande for at se hans forældre og søskende , jeg siger nej tak til at mit barn rejser alene med sin far. Her tænker jeg det jo altid mig der giver ham mad, bade ham, og  sove med ham, alt mulig så jeg tør næste ikke hans fars mor skal kunne hjælpe ham. Jeg kan bedst selv lide at jeg har ansvar for mit barn og her kun mig der må bade ham vaske ham og alt mulig. 

Men vi er alle sammen forskellig. 

 

Jeg er lige nød til at høre? Bor du med dit barns far. 

Til ts: jeg ville ikke kunne! Jeg skal selv være væk fra mit barn fra torsdag til mandag morgen og jeg er grædefærdig ved tanken. Og hun skal være herhjemme med far:/ det bliver så godt for dem og de kommer til at hygge og far glæder sig helt vildt. Så må jeg tude mig i søvn om aften af savn 

men om det vil skade dit barn, det tror jeg ikke. 

migxher skriver:

At jeg nok rent faktisk kunne tage dit svar en smule seriøst 

Hvilken forskel gør det for dig, at der står "anonym" eller "anonymmor21" 

Jeg synes 4 uger er længe. Men når det er sagt:

så har jeg en bonussøn, der siden han var 1,5, har været 2 uger hos os ad gangen på ferie. Jeg har intet indtryk af at han har skænket mor så meget som en tanke. Hun bliver aldrig nævnt (nu er han 2,7 år) jo han siger nogle gange- mor har en bil. Men derudover er han bare glad og fræk hele tiden. Min egen søn har også været 2*2 uger på sommerferie hos far siden han var 3. Det er også gået fint. Jeg har indtryk af de små virkelig ikke forstår længden af ferierne. Det vigtige har bare været at de har haft det godt, har hygget sig og har fået masser af kys og kram. Jeg synes det er flot at du lader dem tage afsted og signalere at fars familie også er vigtig. 

Anonym skriver:

min store dejlige dreng på 2,5 år skal ud at rejse med hans far i 4 uger her i sommerferien. De skal besøge fars familie i Australien. Jeg synes det er super fedt for dem og under især min søn oplevelsen. Men! Det er første gang jeg rigtig skal undvære ham. Far bor på kollegie agtig noget og derfor er samvær næsten altid herhjemme, han har maks haft ham 36 timer, og det kan tælles på én hånd hvor ofte det er sket.

Det her lyder latterligt, men jeg er helt bange for min søn glemmer mig mens han er væk  Kan slet ikke forestille mig ikke at se ham så længe og frygter virkelig det værste.

Ville vidst ikke rigtig andet end have lidt luft, er bare så nervøs

Din søn glemmer dig bestemt ikke . Der er masser af børn, der må undvære en af deres forældre i længere tid uden, at de tager skade af det. Udsendte soldater, sømænd, langtidschauffører, sælgere osv. har også børn, som må undvære dem i kortere eller længere tid af gangen, og tror ikke, at alle de børn glemmer deres forældre hver gang de er væk (så tror jeg i hvert fald, at fok i disse erhverv ville skifte job, hvis de var glemt af deres børn hver gang, de kom hjem ).

Mange skriver, at de ikke ville gøre det, men jeg er sikker på, at I har truffet en beslutning ud fra, hvad I mener jeres søn kan klare og I kender ham trods alt bedst. Børn er forskellige og nogle vil kunne klare en sådan tur helt fint mens andre vil blive påvirket. Derfor går jeg heller ikke op i den med et år - en overnatning, men mener man må kigge individuelt på barnet. Vores datter er 3½, og jeg tror godt, at hun ville have kunnet klare en sådan tur med far for et år siden. At jeg så ville savne hende helt vildt er noget andet .  

I hendes korte liv har hun undværet en af os forældre af flere omgange, hvor det længste har været 2 gange 7 dage, hvor jeg har været væk. Det var godt nok noget mindre end 4 uger, men jeg var ikke glemt, og blev mødt af en glad pige, da jeg kom hjem.

migxher skriver:

At jeg nok rent faktisk kunne tage dit svar en smule seriøst 

Og dit profilnavn gør dig mindre anonym ?! ��