Skal man sladre om utroskab?

Anonym skriver:

Min mand er dog lidt nervøs for, at vi fx kontakter hende fra en falsk profil på Facebook fra vores ip adresse. Ved ik hvordsn jeg lige skulle fortælle det.. 

 

 

Desuden har elskerinden da også mand og børn. Fuck, mange liv smadres altså

Hvad med at sende et anonymt brev til hans kone?

Anonym skriver:

Hvis jeg er bekendt med, at en er sin kæreste utro. Praler med det og har en lille dreng derhjemme. utroskabet startede kort tid efter den lilles fødsel.

Hvornår skal man blande sig udenom? Jeg har enormt svært ved ikke at tænke :"Havde det der været mig, ville jeg ønske, der var nogen, der fortalte mig det".

Uanset om det "ikke er min kamp at kæmpe" - fortæller man ikke sine medmennesker om sådanne ting? Især, når man er vidende om, at kæresten sidder derhjemme og gør alverdens for at de skal finde hinanden igen, gør sig ekstra lækker osv., for at han så ude på sin arbejdsplads fortæller om, grinende, hvor meget hun forsøger og hvor lidt han er tiltrukket af hende.

 

Skal vi bare være ligeglade og tænke, at det ikke kommer os ved? Som at vi heller ikke fortæller, hvis en person har spinat mellem tænderne eller et prismærke siddende på ryggen... (sat på spidsen, I know)..

 

Jeg synes, at det afhænger meget af de relation til parterne. Havde det nu været én af mine bedste veninder, der var sammen med sådan et fjols, så ville jeg bede manden om at fortælle min veninde det - hvis ikke han selv gjorde det, så ville jeg gøre det.

Når det så er sagt, så er der bare så meget man ikke ved om andres forhold - måske hun i virkeligheden har kendskab til utroskaben!?

Jeg har et par bekendte, hvor manden har været sin kone utro - det ved jeg godt, men har aldrig fortalt konen det! De har børn sammen og jeg er ikke interesseret i at splitte en familie! Men jeg tænker sommetider over, om det er det rigtige valg jeg har truffet!

Anonym skriver:

Hvis jeg er bekendt med, at en er sin kæreste utro. Praler med det og har en lille dreng derhjemme. utroskabet startede kort tid efter den lilles fødsel.

Hvornår skal man blande sig udenom? Jeg har enormt svært ved ikke at tænke :"Havde det der været mig, ville jeg ønske, der var nogen, der fortalte mig det".

Uanset om det "ikke er min kamp at kæmpe" - fortæller man ikke sine medmennesker om sådanne ting? Især, når man er vidende om, at kæresten sidder derhjemme og gør alverdens for at de skal finde hinanden igen, gør sig ekstra lækker osv., for at han så ude på sin arbejdsplads fortæller om, grinende, hvor meget hun forsøger og hvor lidt han er tiltrukket af hende.

 

Skal vi bare være ligeglade og tænke, at det ikke kommer os ved? Som at vi heller ikke fortæller, hvis en person har spinat mellem tænderne eller et prismærke siddende på ryggen... (sat på spidsen, I know)..

 

Vil du ikke nok fortælle hende det?

Ingen kvinder har fortjent at have sig en mand der behandler dem med så lidt respekt, det han gør er så ondt og modbydeligt, og hun har fortjent at høre sandheden.

Anonym skriver:

Hvis jeg er bekendt med, at en er sin kæreste utro. Praler med det og har en lille dreng derhjemme. utroskabet startede kort tid efter den lilles fødsel.

Hvornår skal man blande sig udenom? Jeg har enormt svært ved ikke at tænke :"Havde det der været mig, ville jeg ønske, der var nogen, der fortalte mig det".

Uanset om det "ikke er min kamp at kæmpe" - fortæller man ikke sine medmennesker om sådanne ting? Især, når man er vidende om, at kæresten sidder derhjemme og gør alverdens for at de skal finde hinanden igen, gør sig ekstra lækker osv., for at han så ude på sin arbejdsplads fortæller om, grinende, hvor meget hun forsøger og hvor lidt han er tiltrukket af hende.

 

Skal vi bare være ligeglade og tænke, at det ikke kommer os ved? Som at vi heller ikke fortæller, hvis en person har spinat mellem tænderne eller et prismærke siddende på ryggen... (sat på spidsen, I know)..

 

Min mand var utro over tid - ikke en ons.

Et vennepar tog endelig mod til sig og fortalte mig det.

Jeg har stor respekt for dem. Det var ikke enkelt for dem at tage kontakt, og jeg ved, at de diskuterede ganske grundigt, hvad i al verden de skulle gøre, for man blander sig jo i andres privatliv osv.

Jeg er dybt taknemmelig, at de gjorde det. Ja, forholdet overlevede ikke, men hvad er et forhold fyldt med løgn egentlig værdt? Når den ene part kæmper en kamp for at få forholdet på ret køl igjen, mens den anden bare lyver og udnytter partneren til at køre familien, mens han selv nyder frihed med en anden dame? Nejtak!

Anonym skriver:

Trust me.., både min mand og de øvrige kollegaer har forsøgt med alt! Han synes selv han er lidt en helt, og han snakker om det til Gud og hver mand på arbejdspladsen. De har forsøgt at appellere til hans samvittighed, til at han har en nyfødt derhjemme. Han er fløjtende kold. Og lytter folk ikke, snakker han alligevel 

Hvordan går det?