Anonym skriver:
Okay bare glem at jeg spurgte.. Tak for ingenting
Jeg synes, at du får nogle meget hårde ord med på vejen. Uanfægtet at det ikke er okay at se i andres ting, kan jeg egentlig godt forstå, at du ikke kunne modstå trangen. Du havde jo ret! Og hvor må det gøre ondt. Er du okay?
Derudover er der absolut nogen, der er i stand til at ændre sig. Der kan jo være mange grunde til, at man er utro. Så jeg forstår godt, at du overvejer at give ham chancen. Bare lov mig, at din vurdering beror på hans forklaring af sin utroskab og hans fortrydelse. Hvis han er kold og ligeglad, fortjener han ikke din tilgivelse.
Selvfølgelig er man ikke kronisk utro, fordi man har gjort det én gang. Det er måske tilfældet hos nogen, men langt fra alle. Og jeg synes, at det er et fjollet "ordsprog" helt uden belæg.
Ift. at spørge uden at indrømme du har kigget, er den nok svær. Hvis du absolut ikke vil sige det, ville jeg nok forklare ham, at du har haft en rigtig træls følelse på det seneste. At du føler, at der har været adskillige tegn på utroskab. Og at du rigtig gerne vil kunne snakke ærligt med ham om det - at det er vigtigt for dig, at han siger det, hvis han har gjort det. At det er nu han har chancen. For så kan i arbejde videre sammen og finde en løsning - men det kræver hans ærlighed.
Stort knus! Det er så forfærdeligt at være offer i den sammenhæng, og synes ikke det er helt rimeligt du er i skudlinjen herinde, når du lige er blevet såret dybt. Angst, panik og stærkt påvirket følelsesmæssig tilstand nedsætter voldsomt evnen til rationel tænkning, så jeg forstår godt, at du kom derud, hvor du kiggede. Du ved jo godt, at det er forkert. Så behøver man ikke køre mere rundt i det 
