Kørt træt i forhold og hverdag

Du har 4 børn, ikke kun 3. Fuck mand. Det gad jeg bare ikke, den opførsel. 

Skal jeg fortælle dig noget? Folk behandler dig kun sådan som DU tillader. 

Sig til ham at han skal gro nogle nosser og få fingeren ud. Det er ikke et hotel. Og så få noget selvværd. Du er meget mere værd, end at stå model til sådan noget. 

Han er et forvokset barn.

Jeres børn gør ikke som i siger men som igår... Ergo nogle børn slægter muligvis sin far på... En far der opføre sig som et barn....

Mht jeres sms er det vist kørt af sporet for jer.... Og i opføre jeg i mine øjne ret barnligt og så langt fra konstruktivt så muligt....

Husk nu på de i gør, og ikke mindst siger når i er sur ikke kan gøres om når i har pustet ud... 

Jeres sms'er er kørt helt af sporet... Måske har I brug for at have lidt tid fra hinanden. Altså nogle dage..? 

Jeg ville ikke finde mig i at min mand kaldte mig kælling. Det er bare ikke i orden. 

Anonym skriver:

Hej

jeg har lige brug for at komme af med nogen frustrationer

jeg er kørt så træt i forholdet og hverdagen.. Vi har 3 børn på 8 år, 7 år og 7 uger..

jeg gik ned med stress for få år siden fordi jeg gik højt op i at være den bedste mor og partner, at hjemmet skulle skinne og være dygtig til job og skolen.. Lovede så lægen den gang at jeg skulle huske mig selv på at jeg og hjemmet ikke behøver at være perfekt og at jeg nogen gange bare skulle lukke øjnene for det der skal gøres i hjemmet

min kæreste har så perioder hvor han brokker sig over hvordan hjemmet ser ud og især den sidste uges tid har han gået og været muggen og beklaget sig over hvordan hjemmet ser ud.. Og jeg har bevidst ladet vær med at ordne noget fordi jeg pt er kørt helt ned og for at han måske skulle tage noget af sig selv... Men han hjælper aldrig til.. Han kan kun brokke sig over at det ligner en svinesti.. Vi har også aftalt at i hverdagene, der står jeg op om natten med baby og at vi i weekenderne skiftes til at stå op om natten.. Det har han efterhånden glemt.. I nat stod han op med baby 1 gang og jeg stod op 4 gange fordi han ikke gad.. Han puffede sågar til mig og sagde at h*n er vågen og at jeg skulle stå op.. I dag ligner jeg så noget katten har slæbt ind og kan dårligt nok holde øjnene åbne.. Jeg kan så ikke holde hjemmet ud mere og jeg sagde at vi sammen skal ordne hjemmet nu her i dag.. Han ligger så bare i sengen og slapper af og surmuler og nu er han kørt i vrede fordi jeg sagde at hjemmet er uoverskueligt alene..

jeg er den eneste der rydder op herhjemme og de andre sviner bare.. Kæresten og de to store er alle 3 så dovne at de ikke engang slukker lyset på badeværelset når de går derfra

jeg er kørt så træt og ved ikke hvad jeg skal gøre for at få hjælp herhjemme

det var lige lidt brok fra mig

Hold da op.. Lyder godtnok ikke som et rart forhold.. Bare alt det han kalder dig, havde jeg aldrig fundet mig i at blive kaldt! Han gør det kun fordi han ved hvor han har dig! Siger bestemt ikke i skal gå fra hinanden, men du blir nødt til at mande dig op og sige stop! Hvis ikke han forstår det, så ville jeg smutte, så er du bede tjent uden ham! Du klare jo alligevel alt, så hvilken hjælp er han lige? Han køre dig jo bare længere ned end du er i forvejen. 

Kæmpe krammer herfra 

De der sms'er er ikke særligt konstruktive, og i er lige gode om det...

det der med at diskutere/skændes over SMS - det er simpelthen så barnligt, sæt jer dog ned og tal om det i stedet - i er voksne mennesker...

mht oprydning - får børne lommepenge? For så må de til at tjene til de penge - værelse skal ryddes op og støvsuges 1 gang i ugen, opvasken efter mad ordnes og der skal tages ud af bordet... Alt efter alder indføres en dag i ugen hvor der laves mad (sammen med en voksen) - man kan godt forlange noget af sine børn... 

Det der med at de pludseligt fejler alt muligt - skær dog igennem... 

Mht din mand, hvis han ikke er god til at hjælpe, så sæt de samme standarder op som med børnene (dog uden lommepenge) en maddag, lægge tøj sammen eller støvsuge osv... Lav nogle rutiner...

giv ham nogle ansvarsområder, så er der kun ham selv at blive sur på hvis det ikke bliver gjort..

i stedet for at komme med noget diffust som "hjælp" så udstik en bestemt opgave du ønsker løst. 

og så tag lige at finde den voksne kommunikation frem, jeres børn lærer jo af jer, og ønsker i at de skal behandle mennesker som i behandler hinanden? Uden respekt? 

Nej nej nej en barnlig nar! Hvem fanden skriver sådan der?! 

Jeg ville fandme forlange ændret opførsel ellers kunne han pisse af. 

Hvilke gode sider er det du mener der vejer op for den opførsel???

Anonym skriver:

Du er også meget hurtig til at reagere negativt efter at du har set at han har set den første besked. Det virker underligt passivt aggressivt at skrive sådan en positiv besked først, for derefter at vende på en tallerken.

I virker som om I har brug for noget seriøst kompetent hjælp til at lære at kommunikere og finde en middelvej som I begge kan være glade for. Har I overvejet parterapi? Jeres forhold virker ærligt talt ret dysfunktionelt.

Anonym skriver:

Hej

jeg har lige brug for at komme af med nogen frustrationer

jeg er kørt så træt i forholdet og hverdagen.. Vi har 3 børn på 8 år, 7 år og 7 uger..

jeg gik ned med stress for få år siden fordi jeg gik højt op i at være den bedste mor og partner, at hjemmet skulle skinne og være dygtig til job og skolen.. Lovede så lægen den gang at jeg skulle huske mig selv på at jeg og hjemmet ikke behøver at være perfekt og at jeg nogen gange bare skulle lukke øjnene for det der skal gøres i hjemmet

min kæreste har så perioder hvor han brokker sig over hvordan hjemmet ser ud og især den sidste uges tid har han gået og været muggen og beklaget sig over hvordan hjemmet ser ud.. Og jeg har bevidst ladet vær med at ordne noget fordi jeg pt er kørt helt ned og for at han måske skulle tage noget af sig selv... Men han hjælper aldrig til.. Han kan kun brokke sig over at det ligner en svinesti.. Vi har også aftalt at i hverdagene, der står jeg op om natten med baby og at vi i weekenderne skiftes til at stå op om natten.. Det har han efterhånden glemt.. I nat stod han op med baby 1 gang og jeg stod op 4 gange fordi han ikke gad.. Han puffede sågar til mig og sagde at h*n er vågen og at jeg skulle stå op.. I dag ligner jeg så noget katten har slæbt ind og kan dårligt nok holde øjnene åbne.. Jeg kan så ikke holde hjemmet ud mere og jeg sagde at vi sammen skal ordne hjemmet nu her i dag.. Han ligger så bare i sengen og slapper af og surmuler og nu er han kørt i vrede fordi jeg sagde at hjemmet er uoverskueligt alene..

jeg er den eneste der rydder op herhjemme og de andre sviner bare.. Kæresten og de to store er alle 3 så dovne at de ikke engang slukker lyset på badeværelset når de går derfra

jeg er kørt så træt og ved ikke hvad jeg skal gøre for at få hjælp herhjemme

det var lige lidt brok fra mig

Hvordan går det med dig ts? 

Sandratoft skriver:

Hvordan går det med dig ts? 

Jeg er total grædefærdig.. Han slog op i går og i går aftes hentede han sine ting.. Lige siden har jeg haft smerter i brystet når jeg trækker vejret.. Overvejer at besøge lægen

Anonym skriver:

Jeg er total grædefærdig.. Han slog op i går og i går aftes hentede han sine ting.. Lige siden har jeg haft smerter i brystet når jeg trækker vejret.. Overvejer at besøge lægen

Jeg kan sagtens forstå og sætte mig ind i at det er hårdt følelsesmæssigt at han har slået op. 

Jeg er helt sikker på at du har ondt i brystet fordi du smerter psykisk... 

Men omvendt kan jeg ikke lade være med at tænke at hvis han slår op fordi han er nødt til at hjælpe sig i hjemmet - fordi I jo altså burde være 2 voksne mennesker om opgaven - så var det nok sket alligevel hen ad vejen ... For det er i mine øjne et meget tyndt grundlag ... Og dermed var forholdets fremtid nok alligevel usikker .. 

Jeg håber du om et par dage kan se lyset og opdager at det ikke er jordens undergang .. Og at det samtidig bliver lettere at klare ærterne alene - netop fordi ingen brokker sig .. Og hvis du ikke har overskud til oprydning skal du ikke samtidig forberede dig på et møgfald og brok uden handling