Kørt træt i forhold og hverdag

Årgangs Mor skriver:

Hvor er han da henne ? 

Han skred jo i vrede

Anonym skriver:

Han skred jo i vrede

Er det sådan du skriver hver gang for du lader det være meget åbent, som at det ville være rart men at det er op til dig. Måske du skal være mere kontant, at der er brug for ham i familien og det er nødvendigt han kommer hjem. Nu kender jeg ham ikke så er svært atsige hvad der virker og ved ikke hvorfor han er gået i vrede. Jeg håber meget det løser sig for jer 

Hvad med at flytte hjemmefra i en uges tid med babyen? Tag hjem til dine forældre. Sig til din mand og dine store børn, at du kommer hjem, når der er ryddet op i huset. 

Det mere rigtige at gøre er jo at få en god dialog. Sig, at du ikke kan mere, at du har brug for, at alle hjælper til. Også børnene. Indkald til familiemedlemmer. Måske skal din mand tage sig af indkøb altid (at løbe tør for rugbrød er mere håndgribeligt end at have for mange nullermænd), dine store børn kan vaske op og ordne køkken. 

Du kommer ikke udenom hverken konflikten med din mand eller regelret opdragelse af dine børn. 

Årgangs Mor skriver:

Er det sådan du skriver hver gang for du lader det være meget åbent, som at det ville være rart men at det er op til dig. Måske du skal være mere kontant, at der er brug for ham i familien og det er nødvendigt han kommer hjem. Nu kender jeg ham ikke så er svært atsige hvad der virker og ved ikke hvorfor han er gået i vrede. Jeg håber meget det løser sig for jer 

Det gør det værre hvis jeg er bestemmende.. Så vil han vise at jeg ikke bestemmer over ham

Anonym skriver:

Det gør det værre hvis jeg er bestemmende.. Så vil han vise at jeg ikke bestemmer over ham

Hvad så med at i sagtens kan klare jer uden ham ? Eller abrakadabras forslag ? Du kan jo også appellere til at i har brug for ham uden at du bestemmer over ham. Men hans reaktioner lyder ærligt lidt umodent og personligt kunne jeg ikke med sådan en opførsel 

Anonym skriver:

Det vil jeg prøve.. Tak

har i forvejen taget en gode fra børnene fordi de bare ikke gider at rydde op på værelset.. Jeg har forbudt dem at få legekammerater hjem før det er ordnet.. De kan jo ikke gå rundt på værelset.. Eller jo, de har lavet en lille sti som de kan gå på fra døren og over til sengen.. Men det virker ikke som om at det hjælper.. Måske jeg skulle til at sige at der ikke er SFO og heller ingen legeaftaler hjemme hos vennerne før de lære at rydde op

Jeg vil prøve at lave en lille opfordring til at tænke omvendt. Dvs. Belønne succesen frem for at straffe fiaskoen. Er det værelset du gerne vil have de ordner? Okay tag en dag sammen hvor I kommer i bund, og derefter fortælle dem succesen er: jeg kan hver aften ordne mit værelse. Klarer de den i 14 dage får de...? 

Er det de skal hjælpe med at tage ud af bordet og sætte i opvaskeren kunne det også være en bøtte hvor der kommer 2 kroner i hver aften de gør det og så sparer de selv op til fredagsslikket. Pointen er det samme, fokus på succesen og ikke på fiaskoen 

Anonym skriver:

Puha lyder til i er gået i hårdknude var det oprydning osv der gjorde han skred? Hvad ville han gøre hvis du også bare gik, børnene kan jo ikke klare sig selv 

Måske du kan appellere til at han kommer hjem, prøv noget nyt, sig skide være med opvask og oprydning, men at i kunne glemme det hele og bare nyde en fin i sofaen og slappe af. Han kunne tage noget take out med hjem, og i kunne droppe alt det huslige lidt. Måske i begge trænger til en pause og sætte pris på det i hver især gør og det er måske nemmere at komme til enighed når man er gode venner.