"Min far har dræbt min mor"

Sprit25 skriver:

Derudover skelner du mellem agtsom og uagtsom manddrab. 

Og mord i affekt og planlagte drab, mord begået af sindslidende og mentalt raske, drab i selvforsvar etc. etc. Det er bestemt ikke sort/hvidt. 

Mor og meget mere skriver:

Så i dansk lovgivning er et drab et drab uanset omstændighederne, og en soldat, en person med paranoid psykose og en person, der udfører et planlagt mord, sidestilles? 

Jeg ved ikke, hvad det er i mine generelle overvejelser, der får dig til at fare sådan i flint, men du vil gerne drøfte en konkret sag på baggrund af dine gisninger om, at det er dén, det drejer sig om, og jeg har intet clue om og ønsker ikke at gætte mig frem til, hvem der kunne være tale om, så dét spor vil jeg ikke forfølge. Jeg er dybt uenig i, at en person, der i affekt eller momentan sindssyge slår en anden ihjel, gør sig overvejelser om, at nu skider han da lige flot og højt på lovgivningen - men igen, jeg har intet belæg for eller ønske om at grave i en bestemt drabssag og udtaler mig derfor helt overordnet. Jeg mener på ingen måde, det gavner den lille dreng, at hans anonymiserede person drages ind i gisninger om, hvorvidt det er sag X eller Y, der er tale om, blandt fremmede på et debatforum. TS har i mine øjne handlet sobert og respektfuldt ved netop at være tilbageholdende med konkrete informationer, og det vil jeg gerne bakke op om. 

Men ts spørger om råd og det jeg farer i flint over er at du lader til at synes man ikke behøver gøre noget som helst.

Det er en mærkværdig laissez faire holdning at have. Jeg synes derimod du himler op om at det nok ikke er noget, derfor skal ts ikke handle.

Hvad så med mistanke om radikalisering hos en person? Griber man ind der, eller slår man det hen og tænker at det sandsynligvis ikke er noget.

Eller kender du i virkeligheden ikke forskel på ekstra støtte til børn henholdsvis indstilling til tvangsfjernelse? Jeg har på intet tidspunkt advokeret for at tage drastiske midler i brug, men selvfølgelig skal ts reagere.

Hvis det viser sig at barnet er i en god plejefamilie og får psykologhjælp eller hvad h*n nu har brug for, så er det jo godt. men hvis ikke, så er det da heldigt at ts ikke bare bruger tiden på at opremse alle de tilfælde hvor det kunne være på sin plads at slå sit barns mor, eller andre, ihjel.

Og selv om det ikke har noget som helst med sagen at gøre, så er jeg også af den opfattelse at det aldrig er ok at slå ihjel, heller ikke i krig. Men det er der jo så desværre adgang og delte holdninger til. Jeg synes dog det er en helt anden debat.

kesuh skriver:

Til Ts

Slap du bare af og nyd dit barn har en legeaftale, med et velfungerende  barn/stærkt barn , der er blevet bekendt med faren har begået manddrab,  hvilket er ærgerligt,  men hvis han har fået den nødvendige støtte og opdragelse,  så har du intet at frygte :-D 

Til resten der dømmer faren lidt:

det kunne sågar have været moren der gjorde det ved faren.  Nå men så var faren vel bare et dumt svin og fortjente det eller hvad?  Det er et lidt provokerende spørgsmål,  men jeg kunne ikke lade være.  Mødre kan skam også være onde.. Husk det 

Hvis institutionen har været bekendt med det uden at give info videre, så er der tavshedspligt eller hvad ved jeg. Det kunne jo tænkes at det var for at skåne den dreng,  fra fordømmende blikke fra forældre der undskyld udtrykket "fatter hat" og mener at når far/mor begår mord eller der sker et uheld der er resulteret i manddrab,  så er barnet per automatik også farlig..  Nej! 

Så kig lige ind ad og vurder om barnet nu også er berettiget til at blive vurderet på ligefod med faren 

Tror det er det eneste folk er enige om k tråden her, er at barnet ikke skal straffes. Ved ikke hvor du får det der fra.

Og hvorfor blande køn ind i det. Ond eller ej, man må ikke slå andre ihjel.

Sprit25 skriver:

Derudover skelner du mellem agtsom og uagtsom manddrab. 

Begge dele er ulovligt, så jeg ser ikke gråzonen i forhold til lovligheden.

Mor og meget mere skriver:

Så i dansk lovgivning er et drab et drab uanset omstændighederne, og en soldat, en person med paranoid psykose og en person, der udfører et planlagt mord, sidestilles? 

Jeg ved ikke, hvad det er i mine generelle overvejelser, der får dig til at fare sådan i flint, men du vil gerne drøfte en konkret sag på baggrund af dine gisninger om, at det er dén, det drejer sig om, og jeg har intet clue om og ønsker ikke at gætte mig frem til, hvem der kunne være tale om, så dét spor vil jeg ikke forfølge. Jeg er dybt uenig i, at en person, der i affekt eller momentan sindssyge slår en anden ihjel, gør sig overvejelser om, at nu skider han da lige flot og højt på lovgivningen - men igen, jeg har intet belæg for eller ønske om at grave i en bestemt drabssag og udtaler mig derfor helt overordnet. Jeg mener på ingen måde, det gavner den lille dreng, at hans anonymiserede person drages ind i gisninger om, hvorvidt det er sag X eller Y, der er tale om, blandt fremmede på et debatforum. TS har i mine øjne handlet sobert og respektfuldt ved netop at være tilbageholdende med konkrete informationer, og det vil jeg gerne bakke op om. 

Vi kan nok være enige om at personen har en brist uanset overvejelserne.

Drab bliver jo ikke lovligt af at man pludseligt blev meget vred, eksempelvis.

Anonym skriver:

Men ts spørger om råd og det jeg farer i flint over er at du lader til at synes man ikke behøver gøre noget som helst.

Det er en mærkværdig laissez faire holdning at have. Jeg synes derimod du himler op om at det nok ikke er noget, derfor skal ts ikke handle.

Hvad så med mistanke om radikalisering hos en person? Griber man ind der, eller slår man det hen og tænker at det sandsynligvis ikke er noget.

Eller kender du i virkeligheden ikke forskel på ekstra støtte til børn henholdsvis indstilling til tvangsfjernelse? Jeg har på intet tidspunkt advokeret for at tage drastiske midler i brug, men selvfølgelig skal ts reagere.

Hvis det viser sig at barnet er i en god plejefamilie og får psykologhjælp eller hvad h*n nu har brug for, så er det jo godt. men hvis ikke, så er det da heldigt at ts ikke bare bruger tiden på at opremse alle de tilfælde hvor det kunne være på sin plads at slå sit barns mor, eller andre, ihjel.

Og selv om det ikke har noget som helst med sagen at gøre, så er jeg også af den opfattelse at det aldrig er ok at slå ihjel, heller ikke i krig. Men det er der jo så desværre adgang og delte holdninger til. Jeg synes dog det er en helt anden debat.

Hmm men hvad skal ts så gøre? Kontakte pædagoger, hvorfor? Den indberetning kan ts selv lave. Hvis hun tænker drengen bliver påvirket negativt så sender hun en indberetning. 

Hvis det er fordi ts egentlig ikke ved hvad hun skal gøre i forbindelse med hendes søn får denne viden, så kan en snak med pædagoger måske være på sin plads, men så er fokus på hendes egen dreng og historien er faktisk ligegyldig. 

Nogle er inde på det burde pædagogerne have informeret om på forhånd. Hvorfor? De har obs på drengen, formodentlig har en saga behandler obs på drengen, måske endda en psykolog har obs på drengen - hvad skal forældeegruppen blandes ind i? Og hvor gåe grænsen så for hvad man skal informere om, og hvordan informerer man om det via møde, brev???? 

Anonym skriver:

Men ts spørger om råd og det jeg farer i flint over er at du lader til at synes man ikke behøver gøre noget som helst.

Det er en mærkværdig laissez faire holdning at have. Jeg synes derimod du himler op om at det nok ikke er noget, derfor skal ts ikke handle.

Hvad så med mistanke om radikalisering hos en person? Griber man ind der, eller slår man det hen og tænker at det sandsynligvis ikke er noget.

Eller kender du i virkeligheden ikke forskel på ekstra støtte til børn henholdsvis indstilling til tvangsfjernelse? Jeg har på intet tidspunkt advokeret for at tage drastiske midler i brug, men selvfølgelig skal ts reagere.

Hvis det viser sig at barnet er i en god plejefamilie og får psykologhjælp eller hvad h*n nu har brug for, så er det jo godt. men hvis ikke, så er det da heldigt at ts ikke bare bruger tiden på at opremse alle de tilfælde hvor det kunne være på sin plads at slå sit barns mor, eller andre, ihjel.

Og selv om det ikke har noget som helst med sagen at gøre, så er jeg også af den opfattelse at det aldrig er ok at slå ihjel, heller ikke i krig. Men det er der jo så desværre adgang og delte holdninger til. Jeg synes dog det er en helt anden debat.

Jeg er meget uforstående over for dine fortolkninger og vurderinger af mine indlæg. Hvor skriver jeg, at man ikke behøver gøre noget som helst? Hvor himler jeg op om, at det nok ikke er noget, derfor skal ts ikke handle?  Jeg skriver tværtom til TS, at de som forældre bør være klædt på,  hvilket jo forudsætter dialog med pædagogerne om emnet. Og jeg himler ikke op - tal ordentligt, tak. 

En anonym - jeg ved i sagens natur ikke, om det er dig eller en anden - lancerede teorien om, at drengen bliver præget til at tro, man må slå ihjel efter forgodtbefindende. Jeg kom med en anden, mulig teori - ikke for at eliminere det første bud, men for at nuancere debatten. Det er vel for søren legalt at byde ind med et "Det kan også være, at..." -? 

Og jo tak, som lærer ved jeg en del om både støtte og underretninger, og jeg har ikke læst nogen i tråden bringe tvangsfjernelse på bane. 

Jeg kan iøvrigt meget vel være enig med dig vedr. krig, men nu var det lovgivningen og ikke etikken, du refererede til. 

kesuh skriver:

Til Ts

Slap du bare af og nyd dit barn har en legeaftale, med et velfungerende  barn/stærkt barn , der er blevet bekendt med faren har begået manddrab,  hvilket er ærgerligt,  men hvis han har fået den nødvendige støtte og opdragelse,  så har du intet at frygte :-D 

Til resten der dømmer faren lidt:

det kunne sågar have været moren der gjorde det ved faren.  Nå men så var faren vel bare et dumt svin og fortjente det eller hvad?  Det er et lidt provokerende spørgsmål,  men jeg kunne ikke lade være.  Mødre kan skam også være onde.. Husk det 

Hvis institutionen har været bekendt med det uden at give info videre, så er der tavshedspligt eller hvad ved jeg. Det kunne jo tænkes at det var for at skåne den dreng,  fra fordømmende blikke fra forældre der undskyld udtrykket "fatter hat" og mener at når far/mor begår mord eller der sker et uheld der er resulteret i manddrab,  så er barnet per automatik også farlig..  Nej! 

Så kig lige ind ad og vurder om barnet nu også er berettiget til at blive vurderet på ligefod med faren 

Jeg kan slet ikke se, at nogen dømmer faderen, fordi han er mand - nu er det bare i den aktuelle sag en far og mand, det omhandler, og spekulationer om, at det havde været anderledes, hvis det var mor, der havde slået far ihjel, er netop spekulationer. 

Dem, der dømmer faderen, gør det, fordi han har slået ihjel. 

Jeg synes så overhovedet ikke, det er "ærgerligt", at barnet er bekendt med sin fars handling. Tabu og fortielser er gift for et barn, der langsomt skal støttes i og hjælpes til at forstå sin tragiske baggrund. Tavshed og det usagte skaber frygt og skam og forfærdelige fantasier hos børn. Og børn hører og opfanger det, man i misforstået hensyntagen vil skåne dem for. 

Endelig ved vi ret beset ikke, om barnet er velfungerende og stærkt. 

Anonym skriver:

Vi kan nok være enige om at personen har en brist uanset overvejelserne.

Drab bliver jo ikke lovligt af at man pludseligt blev meget vred, eksempelvis.

Nu har vi snakket lidt veteraner men tror mig når de skår ihjel sker det ikke grundet en brist men for at beskytte dig. Havde ham sealen der slog bin laden ihjel en brist? 

 vi kan snildt blive enige om at mord er en kriminel handling men der er altså også tilfælde hvor det mord sker af nødvendighed. 

Anonym skriver:

De gråzoner finder du ikke i dansk lovgivning og så er den ikke længere.

På baggrund af ts seneste indlæg har jeg en stærk formodning om hvilken sag det drejer sig om, og gæt hvad? I den sag jeg tænker på er barnet hos fars familie nu! Ergo er det meget suspekt at han har den holdning.

Så nej, jeg mener ikke pædagogerne kan sidde på deres hænder og smile og tænke det nok er en nuttet lille fortolkningsfejl i en uskyldig hjerne.

Der er noget galt med én person der dræber andre mennesker. Og jo, det er der i alle tilfælde. Som minimum er personen jo kriminel og skider højt og flot på lovgivning.

I det konkrete tilfælde - hvis jeg har ret i mit gæt - er far forskruet og besidderisk. Og nu er barnet hos dem der har opdraget ham OG giver udtryk for et forskruet verdensbillede - at far godt mor slå mor ihjel. Jeg vil mene pædagogerne ikke overholde deres indberetningspligt hvis de ikke foretager sig noget på baggrund af ts' oplysning.

Og nej, efter min opfattelse er man ikke i stand til at være én god far fra det sekund man vælger at tage mor fra sine børn for altid. Det mener jeg, helt sikkert.

Det er ikke korrekt, hvad du skriver omkring dansk lovgivning. Der findes faktisk mange gråzoner i dansk strafferet, og at man har slået en ihjel er ikke altid et mord, og man er derfor ikke altid i juridisk forstand kriminel. Faktisk kan man sagtens blive helt straffri (og bliver det oftest), når der er tale om selvforsvar. Derudover varierer straffen også alt efter typen af drab, og et overlagt og planlagt mord straffes væsentligt hårdere end f.eks. medlidenhedsdrab, så der er rigtig mange nuancer i det, når vi snakker lovgivningen. De mange gråzoner er en af grundene til, at jeg syntes, det var spændende at læse strafferet.

At man er kriminel og skider højt og flot på lovgivningen, hvis man dræber en anden, virker ikke gennemtænkt. Et eksempel: Bilisten, der ved et uheld, rammer en anden bil, hvor føreren af denne dør, dræber jo en anden, men jeg vil da aldrig sige, at han har skidt på lovgivningen og er kriminel (jo ved sprit/narkokørsel). 

Jeg er en af dem, der har skrevet, at jeg ikke kan se, hvad man skal kontakte pædagogerne for, men det var ud fra, at det var min opfattelse, at TS var interesseret i råd i forhold til håndteringen af hendes eget barn. Hvis hun mener, at der er grund til en indberetning i forhold til det det andet barn, skal hun selvfølgelig reagere.

Som jeg skrev tidligere, har jeg gennem min veninde mødt en mand, der har slået sin kone ihjel (vold med døden til følge og ikke manddrab). Det var ikke hans hensigt at slå hende ihjel, men hans gerning gjorde, at hun døde. Han har den fulde forældremyndighed og han er en fremragende far. Man kan så diskutere, om han valgte at tage moderen fra hans søn, da det ikke var hans hensigt at slå hende ihjel, men var noget der skete ved et uheld i et slagsmål mellem dem, hvor begge parter fysisk angreb hinanden. Han tager dog fuldt ansvar for hans gerning og lægger ikke skjul på, hvad han har gjort og, at han angrer det voldsomt, men også har lært at leve med det.