Anonym skriver:
Nej det var jo planlagt da vi var lykkelige. Og jeg stolede på ham det er indenfor de seneste uger han har ændret sig og jeg afsløret det og der var vi jo blevet gift og jeg var gravid.
Jeg skal ikke være fortaler for abort, men ja det var planlagt mens I var lykkelige, formodentlig også i den første forelskelse da det ikke lyder som I har kendt særlig længe. Nu er det hverdag, du har lært din mand godt at kende, opdaget han kalder dig for klam og andet, opdaget han formodentlig ikke har samme opfattelse i forhold til troskab som dig, og opdaget han er skide ligeglad med du siger det. Du her endda bøjet dig allerede og været kærlig (jeg synes jo så det virker som en storm i et glas vand, for vil jeg vitterlig gå fra min mand, sætte børnene igennem det brud så kan jeg da på ingen måde være kærlig en halv dag efter). Men spørgsmålet er egentlig vil du binde til dig den mand, vil du opforstre et barn med ham, synes du han bliver den far du ønsker for dine børn?
Og ligegyldigt hvad du vælger, så har jeg et råd; skulle du igen være single og møde en ny mand, så træk i bremsen, find roen, lær hinanden at kende før børn bliver involveret, bo sammen og lær hinanden at kende før I skal giftes og have børn - hastværk er ofte lastværk
Anmeld
Citér